Arbejdsløse Louis Bloom (Jake Gyllenhaal) falder over et trafikuheld på motorvejen, og ret hurtigt går det op for den uhyggeligt entreprenante herre at han hermed har fundet sin nye karrierevej. Han stjæler en racercykel ved Venice Beach og bytter den til en camcorder og en politiascanner hos den lokale pantelåner. Louis har talent for at finde de “rigtigt” ulykker, voldsepisoder etc., altså dem hvor hvide personer fra mellemklasse og overklasse er ofrerne, og filmer disse i al deres blodige alvor, uden tanke for om ofrerne stadig er live eller ej. Optagelserne sælger han til Nina Romina (Rene Russo), som er reporter på den lokale TV-station. Et dybt perverst arbejdsmæssigt og privat forhold kommer hurigt i stand mellem de to mennesker. Nina er så ikke klar over hvor langt Louis er klar til at gå for at få de bedste optagelser i kassen, før end det er for sent!
Den afpillede Jake Gyllenhaal, han tabte 10 kilo op til rollen som den afstumpede paparazzifotograf Louis, spiller eminent godt. Man tror virkelig på at han ER skingrende sindssyg og VIL gøre alt for at få en hans lille paparazziforetagende op at stå. Rene Russo fungerer også fint som den barske nyhedsproducer, men det er helt sikkert Gyllenhaals film. Af det øvrige cast må James Huang nævnes. Han er supergod som Louis assistent Marcus, som bliver modigere og modigere, og næsten lige så skrupelløs som hans chef, som handlingen skrider frem.
Filmen starter egentligt lidt langsomt og forudsigeligt. Men når først den kommer op i gear, så viger ens øjne ikke fra lærredet i et eneste sekund. Det er den simpelthen for spændende til. Den klimakstiske scene hen i mod slutningen, hvor Louis og hans noget ufrivillige assistent jager gennem Los Angeles gader efter politiet som igen jager morderne til et tredobbelt drab, er fantastisk og får virkelig én frem på kanten af stolesædet. En vanvittig biljagt, som får fatale følger… Og … tadah … der er tale om en film som benytter sig af god gammeldags lineær fortællestil. Det er muligt at lave en supergod film, uden brug af flash-backs 🙂
Filmen handler naturligvis også om mediernes moral – men også om mange aspekter af amerikanernes moral, eller mangel på samme, i al almindelighed. Louis er et billede på den moral, overdrevet og næsten karrikeret, grænsende til det sort humoristiske, men dog alligevel et rammende billede! Well, nu skriver jeg amerikanere, men dybest set gælder det nok også for os i Europa. Man håber dog, måske lidt naivt, at vi endnu ikke er kommt så langt ud – endnu. Og man kan ikke lade være med at tænke på om hvorvidt de ting som Louis gør for at få de bedste nyhedsbilleder i kassen også sker i virkeligheden. Vel næppe i så udpræget en grad som i “Nightcrawler”, men noget der ligner er jeg ikke i tvivl om sker rundt omkring i verden … desværre.
Filmen er, specielt når den lige er sunket ind, fremragende synes jeg. Fremragende på den skræmmende måde 🙂 Absolut en must-see, hvis man kan lide lide film som foregår i en verden af psykopatiske og skruppelløse (over)ambitiøse reportere, medierne og underverden… Egentlig sidder jeg lidt og får lyst til at se den igen! Nightcrawler” får fem stjerner.
