(Spionernes Bro)
Jeg har gennem de senere år, siden “Minority Report” (2002) faktisk, haft en følelse af at Steven Spielberg var faldet af på den, “War of the Worlds”, “War Horse” og “Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull” er tre eksempler på denne tilsyneladende deroute … nogen gange viser det sig heldigvis at man har taget fejl! Så med “Bridge of Spies” viser Spielberg at han i den grad stadig kan sit håndværk, som kun få andre filminstruktører, nulevende såvel som afdøde, har kunnet. Der bliver stort set ikke sat en fod eller frame forkert i de 140 minutter “Bridge of Spies” varer. Det er perfekt, men ikke perfekt på en måde så det bliver klinisk og kedeligt. Tværtimod er det lige så ufatteligt lækkert lavet, næsten som at se en af Hitchcocks bedste, f.eks. “Vertigo”, “North by Northwest” eller “Psycho” … eller en af Stevens egne bedste, f.eks. “Close Encounters of the Third Kind” “Raiders of the Lost Ark” eller “Empire of the Sun”, for den sags skyld.
I “Bridge of Spies”, som delvis er bygget på virkelige begivenheder under den kolde krig, møder vi New York-advokaten James B. Donovan (Tom Hanks) som bliver udset af den amerikanske stat til at fungere som beskikket forsvarer for Rudolf Abel (Mark Rylance), som netop er blevet taget i forvaring af CIA under mistanke for at være spion for USSR (Sovjetunionen). Abel er en underfundig fyr, som trods det at risikoen for at han ryger direkte i den elektriske stol, er overhængende, besidder en humoristisk sans af den allertørreste slags. Om den del af filmen har nogen som helst rod i de virkelige begivenheder som udspandt sig der for snart 60 år siden, har jeg ingen idé om. Egentlig er jeg også ligeglad, for det virker bare i Spielbergs version af virkeligheden. Det kan næppe overraske nogen, at selv om Donovan gør sit bedste for sin klient, bliver Abel kendt skyldig i at spionere for Sovjet. Det er så først her at begivenhederne tager fart. Endnu en gang vil jeg ikke afsløre for meget, for du SKAL simpelthen ind og se den her film. Men de videre begivenheder involverer blandt andet et, over Sovjetisk territorie, nedstyrtet amerikanske B-52 spionfly samt at Donovan bliver nød til at tage til Berlin, både øst og vest, netop som Østtyskerne er ved at bygge muren op i byen, for at hjælpe med at redde de stadig mere spegede tråde ud.
Der er absolut ikke tale om en actionfilm her. Det starter som et retsalsdrama, og udvikler sig til et regulært drama af den bedste skuffe, mere spændende en selv den bedste actionfilm. Rollen som Donovan kunne være skrevet direkte til Tom Hanks, for det er netop i den type rolle, som den retskafne mand, dog med en trick eller to oppe i ærmet, at han leverer sine bedste præsentationer. Den engelske skuespiller Mark Rylance, som ses i rollen som Rudolf Abel, er for mig temmelig ukendt, han er vist mest kendt fra de skrå brædder i Londons West End. Men han er, ikke overraskende, sublim i den meget underfundige rolle som den Sovjetiske spion. Steven Spielberg er da også blevet så glad for Mark Rylance, at han medvirker i Spielbergs næste film “The BFG”, som skulle komme i biografen til næste år. De andre skuespillere i castet, herunder gode gamle Alan Alda, spiller alle op til deres allerbedste
I “Bridge of Spies” er der som antydet tænkt over hvert eneste skud i hver eneste scene. Ikke en eneste rekvisit er placeret forkert og ikke en eneste statist sætter en fod forkert. Det må have været noget af en opgave at være continuity girl på den produktion 🙂 Musikken blender sig ind i handlingen på en måde, så man slet ikke hører den, hvilket absolut er godt. Det er, og her gentager jeg mig selv, alt for lækkert lavet. Det eneste lille ‘men’ jeg kan have til filmen, er den flittige brug af (tør) humor. På den ene side kan jeg ikke helt blive enig med mig selv om hvor vidt det er passsende for den her type film, men på den anden side må jeg jo så falde på knæ og indrømme, at jeg elsker tør (og sort) humor … også i den her type film!
“Bridge of Spies” er 140 minutters stilsikker filmkunst, med et lille skud humor så det ikke bliver for højtragende, fra allerøverste hylde. Der er utvivlsomt tale om lige netop den type af materiale som er guf for Steven Spielberg, og han behandler materialet perfekt og leverer fuldt ud, og når så skuespilpræsentationerne samtidig er sublime, så kan jeg kun give “Bridge of Spies” 6 stjerner.
Læs mere om “Bridge of Spies” på IMDb.
