Det burde ikke være undgået nogens opmærksomhed, at min favoritskuespiller, en af dem i hvert tilfælde, på spindesiden – pun intended, er Kate Winslet. Så når en film med hende dukker op, skal den naturligvis ses, også selv om vi har med en relativt lille Australsk produktion at gøre her.
Et stykke tid efter anden verdenskrig, vender den glamourøse Tilly (Winslet), efter mange år i Europa, tilbage til den lille flække langt ude i outback’en som hun stammer fra. Hun forsvandt pludselig fra byen mange år tidligere, under mystiske omstændigheder, som viser sig at have en del med den noget besynderlige “tilstand”, som byen befinder sig i. Hun er ikke velkommen i byen, heller ikke hos sin mor, som tilsyneladende er aldersvækket og lettere dement. Men ret hurtigt tager nysgerrigheden over for byens beboere, da Tilly har haft stor succes i modeverden i Paris, Rom og London, og er blevet en eminent kjoledesigner og ikke mindst en laber larve 🙂
The Dressmaker foregår udelukkende i den lille by langt ude på landet. Byen er mestendels befolket af en flok indtørrede og forkrampede mennesker, den ene mere sær og spøjs end den anden. De fleste af dem bærer rundt på hemmeligheder og traumer, som i de fleste af tilfældene relaterer sig, mere eller mindre direkte, til Tillys forsvinden flere år tidligere. Byens eneste lyspunkt er Teddy McSwiney (Liam Hemsworth), som Tilly nødtvunget må indrømme at hun føler sig tiltrukket af. Netop som byens beboere så småt er begyndt at føle sig trygge ved Tilly, selv om mistankerne omkring hendes fortid og forsvinden stadig hænger ved, ankommer en ny syerske. Hun prøver at udfordre Tilly, men der er mildest talt ikke meget Dior over hendes designs 😉
Der er nogle afsindigt flotte scenerier i The Dressmaker, der er virkelig kælet for detaljerne i byen og den omkringliggende outback. Superlækkert arbejde af fotografen Donald McAlpine. Han var så også manden bag kameraet i Baz Luhrmanns Moulin Rouge (2001), så det er jo ikke så underligt. Instruktøren, Jocelyn Moorhouse, har ikke instrueret en film siden 1997, men alligvel er det lykkedes hende at få strikket et fint lille komedie/drama sammen.
Tre fra castet må fremhæves. Hugo Weaving som er byens politimand, og som samtidig er mere end blot almindeligt interesseret i Tillys farverige kreationer … Og så er der byens forhadte, oldgamle og voldsomt pukkelryggede læge, Percival Almanac, som spilles mesterligt og tilpas komisk af Barry Otto. Også Tillys, sådan on/off demente, mor (Judy Davis), fungerer fantastisk i rollen som den (måske) skingrende skøre gamle kone. Faktisk er fungerer langt de fleste medlemmer af castet glimrende som de småtosser, som de alle sammen, mere eller mindre er i filmen. Det kan i øvrigt godt betale sig at holde øjnene på stilke, thi blandt byens beboere gemmer der sig mange kendte (Australske) skuespillere, flere af dem er dog sminket til noget nær ukendelighed, så man skal lige være vågen!
Med alle de indestængte forkrampede følelser og det ophobede had som der er i den lille by, sidder man næsten og venter på et opgør i en eller anden form. Kommer det opgør, og hvilken form har det i så tilfælde? For at finde ud af det, er du simpelthen nyd til at smutte ind og se filmen …
The Dressmaker er en ganske underholdende lille film, med en masse underfundige og sære karakterer, og hændelser, men mangler lige det sidste nyk, for rigtigt at komme ud over rampen, om jeg så må sige. Derfor bliver det kun til tre store stjerner i denne omgang. The Dressmaker får generel premiere herhjemme d. 14. juli 2016.
Læs mere om The Dressmaker på IMDb.