Abbott & Costello?

Louise Banks får en datter med en, for os, ukendt mand. Pigen er sød og perfekt og alt er idel lykke. Pigen vokser op, elsker sin mor. Bliver teenager, hader sin mor. Kort sagt et helt almindeligt mor/datter-fohold. Da pigen er ved at være voksen, bliver hun ramt af leukæmi og dør. Alt dette sker indenfor de første fem minutter af Arrival. Er det relevant for handlingen? Ja, det er det!

Louise Banks (Amy Adams) er lingvist, en af de bedste af slagen, og hun underviser i sprog på universitet. Da nogle kolossale UFO’er pludselig hænger over få meter over overfladen, ved 12 lokationer rundt omkring vores klode, herunder Danmark (Grønland, really), bliver Banks og Ian Donnelly (Jeremy Renner), som er matematiker, sat sammen i et af de teams som skal finde ud af hvad det her går ud på. De bliver fløjet til Montana, hvor et af UFO’erne befinder sig. Under ledelse af Colonel Weber (Forest Whitaker), bliver de kørt ud til UFO’en, træder op på liften som fører dem op til indgangen, som åbnes med nogle timers interval. Allerede her træder de ind i en meget anderledes verden. Tyngdekraften er ophævet … eller ændret, rettere. De kommer op til et stort rum med en stor glasvæg i den ene side. Noget viser sig på den anden side af glasvæggen. Det er to heptapods. Abbott og Costello, som Banks døber dem. Men hvad vil de egentlig her på jorden? Er de venner eller fjender? Hvordan oplever de verden? Og vigtigst af alt, hvordan kommunikerer vi med dem?

Arrival er kanonflot filmet. Stille og dvælende takes. Ingen unødvendig action her. Det kunne være kedeligt. Det er det ikke. Man kan vel, uden sammenligning i øvrigt, sige, at hvad angår filmens hastighed, så minder den en del om The Revenant. Uanset hvad, så må man sige at instruktøren har fået noget nær det maksimale ud at det relativt lave budget, som filmen havde at arbejde med. Små 50.000.000 USD, hvilket er peanuts i dag. De få reelle special effects der er anvendt, er simple men virkningsfulde. Til gengæld er der kælet for både de store scenerier og detaljerne. Og der er arbejdet med skuespillernes reaktioner, helt ned til lyden af deres vejrtrækning. Lyden er vigtig i Arrival.

Musikken i Arrival er et kapitel for sig selv, den er intet mindre end formidabel. Lydtapetet, som jeg ynder at kalde det, er mange klasser bedre end de voldsomt belastende af slagsen fra fx. The Girl on the Train og Fuglene over Sundet. Her understøtter den handlingen på bedste vis, og medvirker til at gøre den fortættede stemning endnu mere klaustrofobisk. Soundtracket er komponeret af den islandske komponist Jóhann Jóhanneson, som kan sit kram. Det er også ham der skal levere musikken til Denis Villeneuves næste film, som jo bliver Blade Runner 2049. Her kan jeg da lige skyde ind, at de horn om Jóhanneson benytter sig meget af, vist aldrig har set skyggen af Tibet, som det ellers blev sagt under anmeldelsen af Arrival i Go’morgen på TV2. Vi skal snarere holde os i Norden, for hornene der spilles på, er vist nok en form for Vikingehorn. Jeg skal dog ikke gøre mig alt for klog på det emne. Er du interesseret i at finde ud af mere, kan jeg anbefale dig at tage i Bremen (Nyropsgade, København) i morgen (lørdag 03. december 2016, 19:00), hvor den gode Jóhann afholder koncert med et, indtil videre, hemmeligholdt symfoniorkester 🙂

Ikke overraskende fører UFO’ernes tilsynekomst til en masse konflikter, både internt i USA, i regeringen og i befolkningen. Men også på internationalt plan lurer konflikten. UFO’ernes blotte tilstedeværelse, de har absolut ikke foretaget sig noget der burde kunne virke truende, er nok til at skabe voldsomme spændinger. Så visse landes overhoveder mener at UFO’erne skal skydes ned. Så Banks og Donnelly arbejder på højtryk, for at finde en måde at kommunikere med heptapods’ne på. Samtale fremmer forståelsen, som Mobilixdamen sagde ved årtusindeskiftet. Der er stadig nogen der ikke har lært det!

Amy Adams, Jeremy Renner og Forest Whitaker spiller alle tre glimrende. Uden det store armbevægelser, som jeg jo godt kan lide det. Instruktøren Denis Villeneuve, som jeg primært kender fra sidste års Sicario med Emily Blunt i hovedrollen, er i hvert tilfælde en mand der kan få en film, lavet på et lille budget, til at se ud af meget mere. Han spilder heller ikke tiden med alt for meget techævl, som vi alligevel fatter hat af. Vi berører emner som parallelkommunikation (kan ikke huske om det var præcis det ord der blev brugt i filmen) og en særlig form for tidsrejser. En form som jeg ikke skal komme ind på her, da du naturligvis skal ind og se filmen. Men jeg kan da sige, at nogle seriøse forskere mener, at netop den måde at rejse i tiden på er vejen frem … eller tilbage! Forvirret? Det vil du ikke være efter at have set Arrival 😀

Jeg tror godt at vi så småt kan begynde os glæde os til Denis Villeneuves sequel til Blade Runner, Blade Runner 2049, som får premiere om et lille års tid. Arrival er nemlig en fantastisk film. Helt sikkert en af årets bedste, i alle kategorier. Kan den tage en Oscar i kategorien “Årets Bedste Film”? Næppe! Selv om den bestemt har langt de fleste af de ingredienser som en rigtig Oscarfilm skal have. Helt så genial som mange af de professionelle anmeldere mener, synes jeg dog ikke den er. Men det er tæt på. Arrival får 5 stjerner.

Læs mere om Arrival på IMDb.