21 år senere … og stadigt høje

I T2: Trainspotting er det gamle hold junkies samlet igen. Well, nogle af dem er stadigvæk junkier … godt så, allesammen er, mere eller mindre, stadig på coke 😉 Vi har heldigvis stadig Danny Boyle i instruktørstolen. Boyle er løbet af de seneste godt tyve år blevet en pænt stor instruktør i international skala, med et nogle gedigne hit på CV’et. Slumdog Millionaire, 137 Hours og 28 Days Later… er tre af dem. Sidste års Steve Jobs. som var Osarnomineret, med Kate Winslet, Michael Fassbender og alt muligt, var, efter min mening, et lavpunkt i Dannys karriere. Hold op hvor var den kedelig …

Efter tyve år i Amsterdam vender Renton hjem til Edinburgh, som stadig virker lige så mistrøstigt som det gjorde for to årtier siden. Renton snuppede jo pengene fra sine junkievenner, før han tog afsted sydpå, så de er naturligvis ikke ligefrem lykkelige over gensynet med ham. Spud er svæver stadig rundt i en konstant coketåge, han er så langt ude, at han prøver at begå selvmord. Begbie sidder endnu en gang i fængsel, naturligvis er der stoffer og vold indblandet i den sag. Simon er igang med at få en saunaklub (bordel) op at stå med støtte fra en EU-fond, samtidig med at kører noget afpresning mod sexlystne mænd med hjælp fra sin Slovenske kæreste. Og så er der Gail, Rentons alt for unge kæreste, altså der for tyve år siden, som har uddannet sig til jurist. Så alt er mere eller mindre ved det gamle, så der er lagt i oven til nogle festlige timer med Rent Boy, Spud, Sick Boy og Franco …

Skuespillet i T2: Trainspotting er ikke prangende. Ewan McGregor (Renton), Johnny Lee Miller (Simon), Ewen Bremner (Spud) og Robert Carlyle (Begbie) gør det de skal, men heller ikke så meget mere. De minder ret så meget om sig selv, som de så ud for for tyve år siden, hvilket sådan set er fint nok. Men en eller anden form for udvikling, kunne måske have gjort begivenhederne mere interessante. Den mest spændende i castet er måske Veronika (Anjela Nedyalkova), som spiller Simons slovenske kæreste. Hun har mere ben i næsen, end alle drengene tilsammen.

T2: Trainspotting er superlækkert filmet og klippet ..  dog har vi set de fleste af “klippe-tricksne” før, men de fungerer stadig max. med indsatte forklarende tekster, direkte på mure, huse og andre steder. Enkelte gange er filmsnaser projiceret direkte på bl.a. taxier og andre objekter i fokus. Det virker her. I Steve Jobs blev det misbrugt, og mistede derved sin virkning som filmen skred frem. Engelskfødte og danskgifte Anthony Dod Mantle, som bor i København, har endnu en gang styret kameraet, som han har gjort det ved de fleste af Danny Boyles film. Han kan noget med et filmkamera, som kun de færreste kan. Det har han også bevist som fotograf på danske film som fx. Mifunes sidste sang, Dogville og Festen.

En god ting ved T2: Trainspotting er den toplækre score, som bare rykker for vildt. Den indeholder fede numre som fx. “Dreaming” med Blondie, “Radio Ga Ga” med Queen, “It’s Like That” med RUN-D.M.C. samt en super hårdtpumpet version af “Lust For Life” med Iggy Pop. Indrømmet, jeg er vild med den slags musik, og den gør at en film, hvor den i øvrigt passer ind, kan anspore mig til at smide en ekstra stjerne efter filmen. Så nem kan jeg være :D. Musikken gør i hvert tilfælde sit til at tempoet i T2: Trainspotting bliver holdt højt og rimeligt inciterende, dog uden det helt vilde indhold. Form over indhold, kan et langt stykke ad vejen skam være fint nok, men det holder bare ikke rigtigt i længden.

T2: Trainspotting føles langt hen ad vejen som en homage til Trainspotting! Musikken, filmklipningen og stemningen er faktisk lige i skabet. Alligevel savner jeg historien fra etteren. Plottet er altså noget tyndbenet, det hæfter sig, som antydet, lige en tand for meget op på begivenhederne i 1996. Når det er sagt, kunne vi lide hvad vi så. Så som sådan ikke noget at klage på. Jeg havde bare forventet lidt mere …  galskab! Filmen varer 117 minutter, hvilket måske lige er 17 minutter for længe, thi der er et sted midtvejs, hvor man lige begynder at kede sig en anelse. I øvrigt vil jeg på det kraftigste anbefale at man for set etteren, før man smutter ind og ser denne, thi den er fyldt med referencer til Trainspotting. T2: Trainspotting får fire stjerner.

Læs mere om T2: Trainspotting på IMDb.