Atomic Blonde med Blondies Atomic

Atomic Blonde foregår i Berlin få dage før murens fald i 1989. Den kolde krig var på sit højeste, MI6, Stasi, CIA og KGBs kæmpede deres spionkrig og tusinder af østtyskere forsøgte at flygte fra Øst- til Vestberlin. Muren var tæt overvåget, og de østtyske soldaters stående ordre var at stoppe, og om nødvendig dræbe, enhver der prøvede at flygte til Vestberlin. Alligevel lykkedes det cirka 40.000 personer at flygte over muren, i de 28 år den stod. Udover det, så har handlingen i filmen vist ikke meget med de virkelige begivenheder at gøre …

Lorraine Broughton, aka Atomic Blonde, er en yderst hårdtslående engelske agent, hvis seneste mission ikke gik helt som forventet. Derfor sidder hun nu hjemme i London, hvor hun bliver debriefet af sine overordnede. Hun ankom til Berlin få dage før muren faldt, hvor hun bliver involveret i en sag om liste over vestlige agenter, som russerne naturligvis gerne vil have fat på. Handlingen er en anelse tyndbenet, hvis vi skal være helt ærlige. Primært handler det for Lorraine om at tæske og skyde så mange russere og østtyskere, til tonerne af hårdpumpet 80’er europop, som muligt. Undervejs får Lorraine dog også tid til at dyrke lidt horisontale øvelser, med den franske agent Delphine Lasalle.

Vurdering

På en måde kan det godt virke en anelse plat, men 80’er musikken som kører for fuldt drøn under samtlige actionscener i Atomic Blonde, fungerer max. Som nævnt tidligere, så var jeg ung i 80’erne, og musikken og teksterne der blevet lavet i det årti, er måske blevet lavet bedre før, men ikke siden. Det er et faktum! Så et soundtrack med den musik, gør det væsentligt lettere for mig at holde af filmen 🙂 David Bowies “Cat People”, New Orders “Blue Monday”, Depeche Modes “Personal Jesus” og Nenas “99 Luftballons” er bare ren akaciehonning for øregangene. Så musikken spiller bare i Atomic Blonde.

Lad mig bare slå det fast med det samme, det er ikke skuespillet i Atomic Blonde, der skal drive én ind i biografen. Bevares, både Charlize Theron (Lorraine Broughton) og Roland Møller (Aleksander Bremovych), forstår da at dele tæv ud så det forslår :). Men begge skuespillere kan meget mere end det. Se bare på Roland Møller i Under Sandet, hvor han i øvrigt også var et umanerligt dumt svin. Sofia Boutella (Delphine Lasalle), som ser lidt mere delikat ud i denne film end hun gjorde i The Mummy, fungerer glimrende som den pigeglade franske agent. James McAvoy, John Goodman og Eddie Marsan, udfolder desværre kun glimtvis deres evner.

Som nævnt bliver der udelt mange tæsk i Atomic Blonde. I en grad, så blodet sprøjter og til tider rammer kameraet. Det der på en måde gør det mere råt, er at disse slåskampe ikke er optaget i dunkel belysning, med delirium tremens-cam eller med 117 klip i sekundet. Med andre ord, man kan rent faktisk se hvad der sker. Faren her, ligger i at disse slåskampe så skal koreograferes perfekt, for at det skal komme til at virke troværdigt. Der er lige nogle få gange hvor det lige halter en anelse, men her vinder, i mit perspektiv, de rå “ægthed” i sekvenserne helt klart.

Man må sige at instruktør David Leitch, som har været stuntmand på en hav af actionfilm, og kameramanden, får testet om ovenstående koncept holder, i en 10 minutter lang actionsekvens 80 minutter inde i filmen. Scenen er optaget med steady-cam og uden (synlige) klip. Ikke alene skal Lorraine og diverse med- og modspilleres ageren koreograferes perfekt når de er i billedet, men også når de er udenfor framen. Samtidig skal kameramanden, som bliver en meget aktiv del af scenen, drible rundt om skuespillerne. Det er lidt svært at beskrive med få ord, der sker simpelthen så meget i de 600 sekunder. Men det er lige før at jeg vil anbefale filmen, blot på grund af de 10 minutter. Det er filmactionkunst når det er bedst!

Konklusion – Atomic Blonde

Atomic Blonde varer lige under to timer, hvilket er lige i skabet. Havde den varet længere, havde det nok været for meget af det gode. Altså fed musik, super action og lidt lækker sex … men man tager ikke rigtigt noget med hjem, udover det faktum, at man rent faktisk har været underholdt supergodt i 115 minutter. Alt i alt henter Atomic Blonde lige akkurat 4 stjerner hjem.

Læs mere om Dunkirk på IMDb.