The Greatest Showman
I can’t just run off and join the circus …
Sådan kan det gå! Jeg opdagede først lørdag eftermiddag, at der lå en indbydelse til gallapremieren i Imperial på The Greatest Showman dagen efter, i min inbox. Det var ikke en film jeg umiddelbart havde tænkt mig at se, men I ved hvordan jeg har det med gallapremierer, bobler, chokolade samt med at spotte kendte personager … jeg kan jo lide det 😉 Så jeg tog en hurtig beslutning, og købte en billet. Det var en beslutning jeg ikke kom til at fortryde. The Greatest Showman er, langt hen ad vejen, en standard feel-good musical. Men er den slags film skruet godt sammen, her tænker jeg naturligvis først og fremmest Moulin Rouge!, kan de absolut være værd at bruge godt 100 minutter på.
Jeg bliver nødt til at nævne det glimrende lille show med sange fra filmen, som vi så før filmen begyndte. Pludselig, mens vi troede at de ville blænde op for filmen, rejste nogle af publikum sig op, og begyndte at synge, mens en større batteri af dansere væltede ind på Imperials scene. Det var et fint lille show (se video nedenfor), som var med til at gøre, at prisen på gallapremierebilletterne, sammen med slik, flødeboller, bobler i to farver, Coca-Cola etc., endte med at at virke latterlig lav. Generelt må jeg sige at Imperials gallapremierer absolut er værd at gå efter. Der har kun været en smutter i år … The Dark Tower … og her mener jeg både film og arrangement.
P.T. Barnum er en fattig skrædder, som er søn af en fattig skrædder. P.T. er forelsket i rigmandsdatteren Charity, og hun i ham. De bliver, trods Charitys forældres protester, gift. P.T. bliver, kort tid efter at de har fået to smukke døtre, fyret fra det store firma hvor han arbejder som bogfører, da firmaet går konkurs. P.T. får den idé at han vil arbejde med show-business, i stedet for tal-business. Efter visse startvanskeligheder, bliver P.T. Barnum … The Greatest Showman født. Og så er vi ovenikøbet kun 20 minutter inde i filmen 🙂
The Greatest Showman er inspireret af virkelige begivenheder. Da jeg tvivler kraftig på at de virkeligheden, der midt i det 19. århundrede, bare tilnærmelsesvis udspandt som i filmen, er det nok meget godt de holder sig til at sige, at filmen er inspireret af virkelige begiveheder. Ikke at der er så væsentligt for en feel-good musical som denne, men nu er du advaret … der er på ingen måde tale om en-til-en skildring af hvad der virkeligt skete her …
Vurdering
The Greatest Showman er feel-good musical, som langt hen ad vejen af skåret over den klassiske musical-læst. Dog har den, som vi også kender det fra La La Land og Moulin Rouge!, ikke den der hysteriske synkrone præcision, i dansen og sangen, som man kender det fra de gamle film med Fred Astaire, Ginger Rogers etc. Det gør, i al sin øvrige usandsynlighed, filmen lettere at sluge, synes jeg …
Musicalgenren er ikke ukendt for Hugh Jackman, som spiller P.T. Barnum, thi han spillede også Jean Valjean i filmudgaven af Les Miserables. Dog er den australske mate, bedst kendt i rollen som The Wolverine, som han har spillet 117 gange i de seneste 15 år. Labre Zendaya, fungerer flot i rollen som akrobaten Anne, Rebecca Ferguson ser godt ud i rollen som den svenske sangerinde Jenny Lind, som Barnum bliver lidt for betaget af, og det samme gør sig gældende for Michelle Williams (Charity) og Zac Efron (Phillip Carlyle). Rygterne vil vide, at det er skuespillernes egne stemmer man hører i filmen, og at sangen blev optaget live! Hvad det præcis indebærer, ved jeg ikke, men hatten af for dem alle, hvis der er bare en gran af sandhed i det rygte.
Der var fuld smadder på musikken … i hvert tilfælde i Imperial her til gallapremieren. Superlækkert. Koreografien i danse- og akrobatikscenerne sad lige i skabet. Det hele var flot filmet og klippet. Elegant brug af VFX og mattetegninger, som var med til at gøre en mellemstor produktion kampestor. Særligt skal en barscene, hvor Barnum lokker Carlyle til at gå med i hans cirkus, blandt andet ved hjælp af et utal af shots, samt en scene hvor akrobaten Anna svinger sig sensuelt i et reb foran Carlyle skal fremhæves.
Instruktøren, Michael Gracey, er for mig ukendt. Han har lavet visual effects på nogle, for mig, ukendte produktioner. Set i lyset af at det her er den første film han er instruktør på, må man sige, at han ikke er helt uden talent … også selv om han ligner en hip-hop’er, som for længst skulle være blevet voksen 🙂
Konklusion – The Greatest Showman
The Greatest Showman holder forbavsende godt. Vi når ikke helt Moulin Rouge!-højder her, men det er sgu ret tæt på alligevel. Der er naturligvis tale om en stor omgang romantisk plidder-pladder, tilsat ørehængere lavet med nutidens toner samt en masse lækre billeder og leg med kameraet … og det virker! Jeg indrømmer åbent og ærligt, at efter et af de værste filmår i mands minde, er The Greatest Showman lidt af en lise for øjne og øren, og derfor giver jeg muligvis filmen lidt mere credit end den egentlig fortjener. Faktum er at der ikke har været en eneste 6-stjerne film i år, og der har, indtil i dag, kun været tre 5-stjerne film (Baby Driver, Dunkirk og Blade Runner 2049), så The Greatest Showman, som er en helt fjerde type film, falder på et tørt sted, her i de døende dage af 2017. The Greatest Showman får fem funklende stjerner.
The Greatest Showman har dansk premiere den 25. december 2017 … og US premiere den 20. december 2017.
Læs mere om The Greatest Showman på IMDb.
0 kommentarer