Først Godhavn, nu Sprogø …

Journal 64 blev så den fjerde og sidste film om Carl Mørck og Asad i Afdeling Q, i hvert tilfælde i den nuværende form, med Nicolai Lie Kaas og Fares Fares i hovedrollerne, og med Zentropa som producent. Der var pænt mange mennesker i Imperial for en tidlig søndag eftermiddagsforestilling, men desværre kom vi ikke til at sidde på sofarækken, hvilket skyldes min biografdate’s sendrægtighed 🙂

Historien i Journal 64 foregår parallelt i 1961 og i 2018, lidt i samme stil som Fasandræberne gjorde. Begivenhederne i filmen sættes i gang af nogle ubehagelige ting der skete på et pigehjem på Sprogø i 1961. Det pigehjem fandtes rent faktisk i virkeligheden, og var ikke ligefrem et sjovt sted at være for disse “moralsk defekte” unge kvinder”. Men om der ligefrem ligger en ny Godhavnsag gemt her, som filmen antyder, ved jeg ikke. Måske det bare er Jussis fantasi? Well, i en lejlighed ved Søerne på Østerbro i København, gør nogle håndværkere et grufuldt fund bestående af tre mumificerede lig. Afdeling Q får tiltusket sig sagen, og finder ret hurtigt ud af der er en forbindelse til det for længst lukkede pigehjem på Sprogø. Det viser sig dog hurtigt at sagen er langt mere speget end den først ser ud til at være …

Journal 64 – Carl og Asad, en ægte bromance …

Journal 64 er stoppet med ironi, sarkasme og kulsort humor. Ping-pongen mellem Asad og Mørck har aldrig fungeret bedre. Man kan mene, og her jeg nok tilbøjelig til at være enig, at der gås lige til stregen af hvad en thriller af Journal 64‘s beskaffenhed kan bære når vi snakker humoristisk ping-pong, uden at denne imaginære streg overskrides.

Jeg synes at både Nicolai Lie Kaas (Carl), Fares Fares (Asad), Søren Pilmark (Jacobsen) og Johanne Louise Smith (Rose) leverer noget nær de bedste præstationer hidtil i Afdeling Q-franchisen. Også Nicolas Bro (Brandt) gør det glimrende som det paranoide konspirationsteoretiker … i det hele taget er det svært at pege på en castet der decideret fejler. En anden god ting er at der i forholdet mellem Carl og Asad, som ellers har været bundfrosset, især i Flaskepost fra P, sker en hvis optøning 🙂

Instruktøren Christoffer Boe (hr. Boe, blandt venner), hvis tidligere film jeg kun har et yderst begrænset kendskab til, har formået at skabe en langt mere fængende, knap så mørk og mere tempofyldt film end nordmanden bag Flaskepost fra P, Hans Petter Moland, formåede. Christoffer Boe er også instruktøren bag Kriger som starter på TV 2 i dag (08/10 2018). Som sædvanlig har jeg ikke læst bogen, men jeg synes nu alligevel at den knap så dyste tone, klæde Afdeling Q’s univers bedre. Samtidig kan man klart fornemme, i og med at handlingen går over stok og sten, at dele af bogens materiale har måttet lade livet, for at undgå at filmen oversked de to timers spillelængde.

Billede og lyd går i en fin symbiose i Journal 64. Lydtapetet og brugen af mange close-ups, gør at filmen synes ekstra intens. Actionsekvenserne er velorkestrerede, flot filmet og i det hele taget lækkert lavet. Well, der er et lille intensitetsdyk henimod slutningen, men det minimalt. Kameraet fokuserer også meget på Carls rystende hænder, så selv om han virker knap så deprimeret som i Flaskepost fra P, lurer hans PTSD stadig lige under overfladen. Og én gang i starten af filmen, får han da også afløb for sine frustationer! Hvad man måske godt kan savne lidt, er en smule “beskidthed”,  da filmen kan undertiden godt virke lidt for renskuret og for mainstreamagtig.

Konklusion – Journal 64

Journal 64 er en glimrende afslutning på Kaas/Fares-æraen. Men dybest set er det måske meget godt at andre kræfter får chancen for at udvikle Afdeling Q nu. Så meget udvikling har der heller ikke været dernede i kælderen på Københavns Politigård. Det ville heller ikke gøre mig noget, hvis der var lidt til de små grå også. Det synes jeg vi har savnet i Zentropas film. Fx tog det mig kun 2½ sekund at regne ud hvem der var den “beskidte” betjent i denne film, og det er der ikke meget udfordring i! Anyways, jeg var supergodt underholdt, så Journal 64 får fem små stjerner.

Læs mere om Journal 64 på IMDb.