Bohemian Rhapsody
Queen is King
Efter en alt for lang pause, blev det i eften tid til endnu en gallapremiere i mit andet hjem, Imperial. Denne gang på den længe ventede Bohemian Rhapsody. Selve serveringen var under middel, små “champagner” ad libitum og ditto kager. Der var også et kor der fortolkede to af Queens sange. En i foyeren og en i biografsalen, som vi kom ind i med en ½ times forsinkelse. Efter den obligatoriske tale, fik vi så at vide at der var en fejl på projektoren, men at filmen godt kunne vises alligevel, men at vi ville modtage en gratis ekstrabillet som så kunne bruges til en film efter eget valg. Lidt forvirring opstod, men filmen startede da henad 22:15 og fejlen var, selvom den absolut var synlig, glemt efter 5-10 minutter. Jeg håber dog at teknikeren fra Belgien, tror jeg det var, har fået fikset fejlen i dag, da jeg skal i Imperial i aften og se First Man …
Bohemian Rhapsody følger historien omkring Queens tilblivelse i 1970 frem til Live Aid i 1985. Nu har jeg set en del interviews, gamle såvel som nye, også med Freddie Mercury, samt set et hav af deres fantastiske musikvideoer (tak til Google for de tre gratis Youtube Premium-måneder), så jeg føler efterhånden at jeg kender Queen og historien bag ret godt. Ikke alt i filmen følger virkeligheden 100% og der bliver klippet en hæl og hugget en tå, samt tilføjet lidt ekstra hist og her, men i det store hele holder det vist nogenlunde!
Bohemian Rhapsody – seks minutter, det gider folk ikke
Dialogen i Bohemian Rhapsody i går over stok og sten. Jeg vil godt stille spørgsmålstegn ved om dialogen i virkeligheden flød så let, og ikke mindst, var så sprængfyldt med humor som i filmen. Svaret er; næppe. Bevares, filmen skal jo også være til at holde at se for de uindviede, men lidt mere holden sig fast til virkeligheden, på det punkt, havde absolut klædt filmen. Der er naturligvis også meget, 15 år, der skal dækkes på 135 minutter, så naturligvis er man pisket til at tage sig visse kunstneriske friheder, men alligevel.
Freddie var en flamboyant fyr, men jeg føler at Rami Malek overspiller en del. Hans “bøssede” bevægelser og tale er simpelthen for overdrevne, sammelignet med de utallige videoer jeg har set med Mercury. Mht. talen, har det vel også været noget af udfordring for Malek, med det overbid som sminkeafdelingen har udstyret ham med. Freddies overbid var stort, men har de ikke lige givet den for meget gas på det punkt? Jeg synes ikke rigtigt at der nogen i castet der rigtigt skiller sig ud, hverken positivt eller negativt. Dog skal Mike Myers (sminket til ukendelighed) som bandets første agent, Ray Foster, og Tom Hollander som bandets anden agent, Jim “Miami” Beach, fremhæves, for deres komiske timing.
Instruktøren Bryan Singer, har mest bevæget sig rundt i superheltegenren (X-men og film i den dur), en genre som jeg, og her gen-gen-gentager jeg mig selv, generelt ikke er vild med. Dog lavede han i 1995 en af de bedste film ever, The Usual Suspects, så noget kan han! Her i Bohemian Rhapsody når vi slet ikke op på det niveau, hertil er personbeskrivelsen af Freddie Mercury alt for tynd. En sequel skulle være i støbeskeen, men om Singer også er på tale til at skulle instruere denne, ved jeg ikke.
Soundtracket i Bohemian Rhapsody er naturligvis second to none og der var heldigvis skruet godt op for lyden i går aftes. Som sagt slutter filmen ved Live Aid og her har man besluttet sig for at vi i skal have serveret rundt regnet halvdelen af Queens 24 minutter lange bidrag til denne begivenhed. Altså det er ikke den originale version vi får, men 2018-versionen. Når man svagt kan huske begivenheden fra da jeg var 19 år, og samtidig har genset showet 117 gange på Youtube, virker filmversionen helt noget flad og kedelig, men OK endda 🙂 Men hvad katten er det får en computerskabt bølgeeffekt som de VFX-folkene har kørt over publikum (som er klonet 117 gange og på ingen måde ser naturlige ud) i en af scenerne? Det virker ustyrligt plat og trækker noget ned i min bog!
Konklusion – Bohemian Rhapsody
Filmisk er jeg ikke voldsomt imponeret, men musikken er jo Queens, og det alene gør filmen interessant, så derfor må jeg sige at det absolut er en seværdig film. Selv om virkelighedens fire stjerner i Queen udgjorde et rent seks-stjernet band, får Bohemian Rhapsody kun fire superstore stjerner!
Læs mere om Bohemian Rhapsody på IMDb.
0 kommentarer