An Angel Falls. A Warrior Rises.

Jeg havde lige et par timer i overskud da jeg var i London i denne uge, og benyttede muligheden for at smutte ind i CineWorld på Leicester Square for at se Alita: Battle Angel i deres IMAX-sal i 3D. Så fik jeg også set den 8 dage før premieren i DK. IMAX-salen i CineWorld er kæmpestor med meget stor hældning, men stolekomforten er ikke noget at skrive hjem om, slet ikke hvis vi sammenligner med Imperial, Empire eller MovieHouse. Prisen for et eftermiddagsbillet inkl. 3D-briller i den sal er £23 (cirka DKK 200), så er billetten ligesom også betalt 😮

Alita: Battle Angel bygger på mangaserien Battle Angel Alita. Den finder sted i det herrens år 25-hundrede-hvidkål, cirka 300 år efter The Fall, som var en voldsom krig mellen Jorden og Mars. Dr. Dyson Ido leder efter cyborgreservedele på byens losseplads, som han bruger til at forbedre livet for områdets mange folk som mangler et eller flere lemmer, da han støder på et yderst velbevaret hoved og torso fra en “kvindelig” cyborg.

Hjemme på sin klinik, får Dr. Ido, med assistance fra sin sygeplejerske, sat nye lemmer på cyborgen. Cyborgen kan intet huske om hvor hun kommer fra eller hvordan hun er endt i den tilstand som Ido fandt hende i. Well, Alita, som han vælger at kalde hende, viser sig at være en modig, videbegærlig ung “kvinde”, som samtidig viser sig at have et stort talent for kampsport samt for MotorBall, som er det 26-århundredes svar på Rollerball (1975). Jagten går ind på at finde ud af hvem Alita egentlig er og hvorledes hun navigerer rundt i denne dystopiske fremtid, hvor regeringen har udliciteret politiets opgaver til dem af borgerne, som har mod på at løfte disse opgaver samt inkassere de medfølgende dusører … 

Alita: Battle Angel – selv en cyborg kan blive forelsket …

Man kan godt se at James Cameron har haft en finger eller to med da manuskriptet skulle udfærdiges. Der er en snert af Avatar over Alita: Battle Angel. Der var vist også noget med at James Cameron skulle have instrueret denne film, men han har så alt for travlt med forsættelserne til Avatar, så han måtte nøjes med at skrive lidt på filmens manuskript.

Cast & Crew

33-årige Rosa Salazar, som spiller Alita, omend vi jo kun ser hende som computergrafik (hvor hun er tryllet om til ikke at se en dag ældre ud end 18 år), fungerer perfekt i rollen som den naive, men dog handlekraftige, cyborg som bliver født på ny, og må lære det meste om forfra. Hun er ikke en ukendt skuespillerinde … bortset fra at jeg ikke kendte hende, før denne film 🙂 Christoph Waltz (Dr. Ito), har stadig svært ved at leve op til hans geniale præstationer fra Inglorious Basterds og Django Unchained, som så selvfølgelig også var instrueret af Quentin Tarantino. Han leverer da også en hæderlig figur i Alita: Battle Angel, men så heller ikke mere end det. Jennifer Connolly har vel egentlig ikke leveret noget som helst, siden hendes ellers lovende start på karrieren med Labyrinth (1986) og Rocketeer (1991) … og det ændres der så heller ikke på her!

Robert Rodriguez kan, særligt når han leger sammen med Tarantino, som det fx skete i deres Grindhouseprojekt (Planet Terror) samt i The Faculty og Machete, levere anderledes og vandvittig underholdende action, ofte med et stænk af over-the-top sci-fi. Også i denne film er sci-fi elementet tilstede, men vandviddet mangler desværre til dels.

Billede & Lyd

Rosa Salazars figur er blevet gjort yngre og har ikke mindst fået kolossalt stor blå (mange-style) øjne, ved hjælp af den nyeste motion capture-teknologi. Der findes en masse videoer på fx Youtube som beskriver dette, som jeg absolut vil anbefale at man ser. Det er virkelig den nyeste version af denne teknologi, og overgår dermed Avatar, som så også er ved at være 10 år gammel (Avatar 2 skulle komme sent  i 2020), med flere længder. Det er virkelig flot lavet. Selve miljøet som Alita: Battle Angel foregår i, er også superlækkert lavet, præcis sådan kunne man godt forestille sig at jorden ser ud om cirka 500 år.

Actionsekvenserne er er også sindssygt flot lavet. Her kommer de 86 (tror jeg det var) kameraer virkelig til deres ret og. Lyd og musik bemærkede jeg sket ikke, hvilket betyder at den har måttet sidde i skabet … jeg kunne nu heller ikke forestille mig at Rodriquez/Cameron ville fejle på det punkt!

Konklusion – Alita: Battle Angel

På mange måder er jeg vild med Alita: Battle Angel, men desværre savner jeg lidt at Robert Rodriguez vildskab og “beskidthed”, som vi kender fra fx Desperado, From Dusk Till Dawn og Sin City. Det er som om at han er blevet holdt i en lidt for kort snor af producerne. Fire store stjerner bliver det dog alligevel til. Jeg vil dog mene at jeg skal ind og se den fortsættelse, der i den grad er lagt op til. Det kunne også vare rart at få lidt mere at om The Fall og “øerne” som svæver over byen. Jeg kunne naturligvis læse manga-serien som filmen bygger på … det kommer dog ikke til at ske 🙂

Læs mere om Alita: Battle Angel på IMDb.