Starten på tredje bølge …

28 Days Later markerer starten på den tredje bølge indenfor zombiefilmgenren, og må derfor siges at være noget af en klassiker i denne subgenre. Som tidligere nævnt, er jeg ikke den store fan af gyserfilm, men af årsager som jeg ikke helt selv kan redegøre for, er der flere film denne subgenre som jeg faktisk godt kan lide, herunder Wold War Z (vi glæder os til fortsættelsen), I Am Legend, Zombieland (endelig, efter 10 år, kommer toeren her til oktober) samt naturligvis den skøre trilogi fra Edgar Wright (manden bag Baby Driver), Shaun of the Dead, Hot Fuzz og The World’s End. Anyways, 28 Days Later i Cinemateket, blev introduceret af Steen Ledet Christiansen, som kort redegjorde for filmhistoriens tre zombiebølger. På en måde en interessant historie, som blev leveret på en lidet inspirerende måde 🙂 

Dyrerettighedsaktivisten Jim vågner på et hospital xx antal dage efter at han og hans sammensvorne har sluppet nogle meget vrede fir fra deres bure og ud i det fri. Hospitalet virker helt mennesketomt, så Jim må selv gøre sig fri fra diverse drops og begive sig ud i Londons, ligeledes mennesketomme, gader og prøve at finde ud af hvad der er galt. Jim finder en anden overlevende og finder ud af at aberne var smitte med vrede og at stort set alle mennesker i London er døde eller er blevet til zombier. Sammen med yderligere to overlevne, begiver de sig mod skotland, da en radiotransmission fortæller at en gruppe militærfolk har oprettet en sikker base der. Men fortæller soldaterne hele sandheden … og vil de, hvis de når frem til basen være i sikkerhed?

28 Days Later – 1, 3, 8, 15, 20 … ?

Som i George A. Romeros (andenbølge) zombiefilm (Night of the Living Dead), ligger der et pæn portion samfundskritik gemt i 28 Days Later. Så helt hjernedød, tsk tsk, er filmen ikke. Den har noget på hjerte. Jeg vil dig tillade mig ikke at erklære mig uenig i at filmen ender med at bliver end decideret klassiker i genren. Dertil mangler der, efter min mening, lidt igennem luften flyvende afrevne lemmer samt god gammeldags splat … men det er så bare mig 🙂

Cast & Crew

Cillian Murphy spiller glimrende som den jævnt disillusionerede  Jim, som i filmens første femtedel, bevæger sig gennem et mennesketomt London, som bare ser ud til pludselig at være blevet forladt af alle. Naomie Harris, kendt som som Moneypenny i de tre seneste 007-film samt Tia Dalma i Pirates of the Caribbean, virker meget ung og grøn, hvilket hun egentlig også var der i 2002 … men hun fungerer da fint nok.

Danny Boyle har lavet nogle fantastiske film, fx. Trainspotting og Slumdog Millionaire, men også nogle temmeligt ringe film, fx The Beach og Steve Jobs, men de er dog aldrig decideret dårligt lavet. Faktisk byder de næsten altid på noget nyt og anderledes, men nyt og anderledes er bare ikke ensbetydende med kvalitet.

Billede & Lyd

Billederne i denne udgave af 28 Days Later var meget grynede og mange scener var med kraftige slagskygger og mørke kontraster, som var præcis det som Danny Boyle havde ønsket. Lydsporet passede såden set fint til billederne, dog havde den, sammenlignet med billederne, slet ikke de samme kontraster, men var lidt mere metervareagtig. Alt i alt bærer teknikken præg af at budgettet var væsentligt mere beskedent en til Boyles senere film som fx Slumdog Millionaire. 

Konklusion – 28 Days Later

28 Days Later var ikke helt så god som jeg huskede den … men helt dårlig var den dog heller ikke 🙂 Danny Boyles femte “rigtige” film har sine momenter, men kommer, her ved andet gennemsyn ikke op på de helt store nagler, men får nu alligevel fire fornuftige stjerner.

Læs mere om 28 Days Later.