I HAVE ONE WORD FOR YOU …

Den første film i Imperial efter COVID-19’s indtog, blev den længe ventede Tenet. Heldigvis havde premieren på Nolan’s tiende film trukket en hel del folk af huse. Selvom der var et sæde mellem hvert selskab, virkede salen næsten lige så fyldt som ved de store premierer, pre-Corona. Desværre var vi så propfyldte after den glimrende dinner på Café Nöah på Islands Brygge, at vi ikke orkede at stå i coronakø til slik og Coca-Cola, så vi røg direkte ind på 14. række.

Protagonisten (vi får aldrig hans rigtige navn at vide), deltager sammen med en gruppe agenter fra forskellige lande i et stor operation ved et teater i Ukraine (Var det Ukraine? Det var i hvert tilfælde i det nabolag!). Aktionen ender med en BRAG! Da Protagonisten kommer til hægterne igen, befinder han sig ombord på en stor båd midt i havvindmøllefyldt dansk farvand. En af CIA’s store kanoner siger, “velkommen til efterlivet.”

Det viser sig at Protagonisten har bestået “prøven”, og nu har han vundet muligheden for at høre om Tenet, og om hvad det mere præcist går ud på. Spørgsmålet er om det er godt eller skidt. I hvert tilfælde kaster det ham ind kompliceret affære hvor han skal kæmpe for at forhindre noget der er værre end 3. verdenskrig i at finde sted, mod en skruppelløs og cancerramt russisk forbryder, med en indisk våbenhandler, for en underfuld engelsk kvinde … og sågar også mod sig selv?!

TENET – FREM OG TILBAGE ER LIGE LANGT …

En spøjs ting ved Tenet er, at “parodien” på filmen kom i form af afsnittet Backwards i den syrede engelske komedieserie Red Dwarf … 31 år før Tenet 😉 På mange måder passer det virkelig godt med temaet i Tenet, som omhandler emner som tidsrejser, entropi og om hvorledes man undgår at blive fanget af bedstefarsparadokset. En anden film fra de seneste år der også baksede lidt med disse problemer er naturligvis Arrival. Forskellen på disse to film er at Tenet indeholder min 80% nærmest stakåndet action, mens Arrival max indeholder 20% af noget der minder om aktion. Alligevel er begge film, på hver deres måde, stort set lige gode.

Jeg vil ikke beskrive plottet alt for detaljeret her, da det let komme til at fylde en mindre roman, og måske risikerer jeg at komme med udlægninger, som viser sig at være helt hen i vejret. Kort sagt, det er en film der skal ses, så man kan danne sin egen udlægning. Og faktisk er jeg ret sikker på at når man har set den to-tre gange, hvilket man normalt skal med Nolans film, så kommer det hele til at give ret god mening 🙂

Cast & Crew

Castet i Tenet er glimrende. Der er dog ingen af skuespillerne der ligefrem shiner. I vanlig Nolanstil, er det filmen og handlingen der er vigtig, skuespillerne skal blot understøtte historien. Vi ved så godt som intet om karaktererne og deres baggrund, hvilket måske godt kan virke lidt tomt. Men selve historien fylder så meget, at man egentlig ikke føler det store behov for at have en dyberegående viden om rollernes baggrund. Men jeg vil dog sige så meget som at jeg mener at Debicki og Pattinson er over middel, Caine er bare altid god (undtagen i Jaws 4) mens Washington og Branagh ligger under middel (det gør sidsnævnte dog altid).

Christoffer Nolan, manden bag geniale film som The Prestige, Inception og Interstellar, har næææsten gjort det igen. Altså skabt en film der er så kompleks og hjernevridende, at det er en ren fornøjelse. Uanset hvor mange man fanger i første ombæring, kan man dog godt nyde Nolans krøllede hjerne og hans tro på at vi (publikum) ikke allesammen er tabt bag en vogn 🙂 

Billede & LyD

Alle de praktiske effekter (altså ej computergenrerede) sidder lige i skabet. Klipperen fortjener en Oscar, thi noget af klipningen går over min forstand. Altså når man ser i bygning hvis nederste del kører baglæns i tiden, og den del bliver afsprængt i luften, samtidig med at den øverste del kører forlæns gemmen tiden og den del bliver sprængt, samtidig altså, ja så er det lige før ens hoved eksploderer. Det giver næppe mening, men vildt ser det ud! Oven i det er der fx også den absurde “bag-forlæns”-biljagt undervejs samt de syrede slåskampe.

Musikken er MEGET (i hvert tilfælde i Imperial) høj og virker udpræget stressende, præcis som den skal. Det er rigtigt nok, som nogle anmeldere påpeger, at dialogen ligger langt nede i lydmikset, hvilket til tider gør at samtalerne næsten drukner. Jeg nægter at tro at det ikke er et valg som Nolan har truffet med vilje. Vi, som publikum, skal simpelthen ikke vide alt.

Konklusion – TENET

Jeg skal ikke påstå at jeg på nogen måde, på nuværende tidspunkt, til fulde har fattet Tenet. Jeg har dog et spørgsmål, som måske, hvis svaret er positivt, vil få filmen til at give 99% mening for mig og få næsten alle brikker til at passe sammen. Er Neil (Robert Pattinson) i virkeligheden Kats (Elizabeth Debicki) søn? Fire fine stjerner til Tenet … med mulighed for at smide en ekstra stjerne på efter andet gennemsyn … hvilket jeg så har gjort nu 🙂

Læs mere om Tenet på IMDb.