WHAT’S IN THE BOX? … PAIN!

Dune (2021) blev så den første film i Imperial, efter kulturlivet så småt fik lov til et genåbne igen her i maj måned. Imperial har jo altid (siden 1980-ish) været mit “home away from home” … sådan mere eller mindre, så det var dejligt. Imperial har brugt coronapausen konstruktivt, og har har installeret THX Ultimate Cinema-gear i salen, hvilket både kan mærkes og føles 🙂 På den kedelige side, kan jeg nu endeligt verificere, at også Imperial nu har droppet Schweppes Lemon. Så nu er der faktisk kun Coca-Cola tilbage, i den i øvrigt nu decimerede og underbemandede slikbutik (en på hver etage). Jeg fatter ikke helt ideen bag dette tiltag. Det betød i hvert tilfælde at vi først nåede ind i salen efter reklamerne og midt i forfilmene!

Handlingen i Dune er centreret omkring planeten Arrakis som flere hertugdømmer gerne vil have ejerskab over, da det er den eneste planet i nabolaget hvor man kan høste Krydderi som fungerer som et afrodisiakum for planetens indfødte, men, desværre,  også er det stof som muliggør interstellare rejser. Kejseren (eller er han baron), som er en rigtig kedelig fyr (på den fede måde), trækker i trådene og prøver at holde hertugdømmerne stangen, ved, på skift, at tildele dem ejerskabet af Arrakis. Men naturligvis er der ingen der er rigtigt glade, mindst af alt Arrakis indfødte og de op til 400 meter lange orme, der er i stand til at sluge en krydderihøster (og de er seriøst store) i en mundfuld. Anywyas, unge Paul, som mange regner for at være “the one”, er ved at blive oplært til at udfylde sine fremtidige pligter i sin faders hertugdømme og på planeten de lige er flyttet til, altså Arrakis.

THE STAR WARS WE NEVER SAW?

Tredje forsøg (plus en miniserie) på at filmatisere Dune, er helt klart det bedste. Budgettet skulle også ligge på en rund milliard i DKK. Jeg kan knap nok huske David Lynch’ version fra 1984 (med bl.a. Francesca Annis, Kyle MacLachlan og Virginia Madsen). Men Lynch ville, allerede den gang, ikke kendes ved den. Og der var et eller andet med lyden (eftersynkroniseringen) der var helt ude i skoven. I hvert tilfælde 2021-udgaven meget dramatisk og langsomt opbygget. Men egentlig ikke alt for langsomt, thi der er i den grad kælet for detaljerne. Specielt er jeg vild med de helikoptere de lader sig tranportere rundt på Arrakis med. Det er så ikke helikoptere som vi kender dem. Men fede, det er de.

Så vidt jeg kan forstå, uden at have læst romanen, er de personer vi følger i filmen, mennesker som vi ser ud i starten af 10.000-tallet. Hvilket, i min bog, gør filmen langt mere interessant end fx Star Wars, som absolut ingen relation har til homo sapiens og planeten Jorden. Man kan sige, hvis vi skal dømme efter Dune, at vi egentlig ikke har udviklet os ret ret meget i de forløbne 8.000 år. Bevares, 8.000 år er jo intet set i universitets cirka 13.000.000.000 år lange historie. Og fx hammerhajer har ikke ændret sig i de sidste godt 100.000.000 år … men der så også noget nær perfekte 🙂

CAST & CREW

Castet i Dune sidder overvejende lige i skabet. Stellan Skarsgård (Baron Vladimir Harkonnen) Javier Bardem (Stilgar), Zendaya (Chani), Jason Momoa (Duncan Idaho) og Timothée Chalamet (Paul Atreides, som nok kommer til at skinne i toeren), spiller alle til UG i de roller de nu har i filmen. ½ svenske, ¼ irske og ¼ skotske Rebecca Ferguson (Lady Jessica Atreides), som har en yderst central rolle, er stadig næsten lige så blodløs og tam som hun altid har været. Det er mig en gåde, af gordiske dimensioner, at den kvinde bliver ved med at få roller i blockbusterfilm?

Denis Villeneuve, manden i instruktørstolen, er åbenbart en mand der ikke rigtigt kan fejle. Og i de seneste år har han da også arbejdet sig højere og højere op i hierakiet, også budgetmæssigt, fra Sicario til Arrival og Blade Runner 2049. Han kan noget med at skabe og opbygge stemninger. Og få de rigtige folk med på holdet. Fx den nu afdøde Islandske komponist Jóhann Jóhannsson, som i Arrival lavede nogle geniale, næsten udenjordiske lydbilleder. 

BILLEDE & LYD

Der er fuld spark på lyden med Imperial nye THX Ultimate Cinema (dual-4K projektorer, immersive sound og akustiske/arkitektoniske forbedringer). Til film, som fx Dune, der understøtter dette system, er der fuld smæk på lyden og billedet står pivskarpt. Jeg kan allerede se folk der klager over at lyden er for høj. Og den er høj! Men for høj? Aldrig i livet. Den er lige som den skal være. Men tager vel heller ikke til Rammsteinkoncert, med billetter til Feuer Zone, hvis man ikke kan lide at blive blæst igennem af Tills volumniøse stemme 🙂

Lyd og billede i Dune er yderst stemningsfuld. Hans Zimmer, som har lavet musikken, opdagede jeg første gang i det fantastiske soundtrack til den geniale True Romance (1993). Siden da har han lavet musik til absurd mange film, således også til No Time to Die, som er lige på trapperne (2021-09-30). Filmfotografen, Greig Fraser, er mindre kendt. Men har ramt den lige i ræven, denne gang … dog kunne han godt have sparet lidt på slo-mo’en. Godt ser det ud … meeeen det bliver misbrugt lidt. Måske det er klipperen der skal klandres for dette? 

KONKLUSION – DUNE

Dune i 2021-versionen, får fem stjerner. Måske den kun skulle have haft 4½ , men jeg arbejder ikke med halve stjerner. Universet bliver sat flot op, på de 157 minutter filmen varer … og vi sidder tilbage med langt flere spørgsmål end svar. Lige som det skal være. Vi er klar til toeren, som skulle være gået i pre-produktion. ETA er endnu ukendt.

Læs mere om Dune her.