Nå, men så nåede jeg da lige at få set den syvende af de ni nominerede film til Oscaren for årets bedste engelsksprogede film, i Imperial i dag…og vi fik spist os en pukkel til bagefter 😉 Det kommer nok til at knibe med at nå at se de to sidste, ‘Her’ og ‘Nebraska’, før Oscaruddelingen, da der jo nu kun er ca. to døgn til at showet begynder 🙂
“12 Years a Slave” var da meget god. Men at det er den film der er nomineret til flest Oscarstatuetter i år, fatter jeg så ikke helt. Selvfølgelig er det en ægte Oscarfilm, skruet sammen så den passer lige til amerikanerne og pirker lidt til deres dårlige samvittighed, uden at den er alt for voldsom for deres sarte maver. Well, der er da absolut scener der er meget lidt behagelige at se på, men da den bygger på en virkelig historie, ved vi jo at hvordan den ender, og netop slutningen er lige et nummer for ‘sød’ til min tand.
Chiwetel Ejiofor er glimrende som Solomon Northup (slaven) og Michael Fassbender spiller eminent det helt igennem dumme svin og slaveejer Edwin Epps. Den eneste i filmen der er mere modbydelig end Edwin, er hans kone, spillet usympatisk af Sarah Poulson. Også Benedict Cumberbatch og Brad Pitt leverer nogle fine præstationer.
“12 Years a Slave” indeholder en del lange scener hvor kameraet ikke bevæger sig, både close-ups af Solomon, men også af større scenerier, hvilket gør at filmen til tider godt kan virke (lidt for) teateragtig. Ikke fordi at alt behøver at være steadicams og hurtige klip, men jeg synes altså bare at den gode Steve McQueen kunne have skruet bare en smule op for tempoet. Godt, trods alt, at filmen kun varer lige over to timer. Havde den varet længere, var jeg begyndt at kede mig seriøst.
Fire små stjerner kan jeg slæbe mig op på. Der er, i mine øjne, lavet film i år (2013) der er væsentligt bedre end “12 Years a Slave”.
