Duellen – Morricone slår til igen
HAN DUO
Jeg indledte dette syvende besøg i DR Byen, med en rundvisning bag scenen, før Duellen – Morricone slår til igen. Udover den store koncertsal fik vi også set de tre mindre koncertstudier og lidt af hvad der forgår omkring disse, fik lidt at høre om den franske arkitekts ide med byggeriet samt fik set dronningrummet, som jeg ikke anede eksisterede. Men det er yderst spartansk indrettet, men de har dog egen elevator samt et lille anretterkøkken og så har de naturligvis kun fem meter til kongelogen. Det var da en ganske fin lille rundtur, hvor vor også mødte produceren af aftenens koncert. Rundturen blev afsluttet med en drink, jeg nappede en Fever Tree Ginger Beer. Jeg havde håbet på lidt mere, men alt i alt var det såmænd fint nok.
INTRO
Vi nåede lige akkurat ikke frem til foyeren tids nok til at deltage lidt i Kahootquizzen fra starten, som fandt sted en cirka 45 minutter før koncerten begyndte. Quizzen, som blev afholdt af aftenens konferenciers, indeholdt naturligvis kun spørgsmål relateret til Morricone og de film hvori hans musik benyttes, og jeg klarede jeg mig, vel ikke totalt overraskende, rimeligt godt, men var ikke ret tæt på at vinde, da der var en kvinde til stede som kun svarede forkert en gang … jeg anede lidt ugler i mosen 😉 Han Duo var ganske fornuftige konferenciers, dog var showet, sammenlignet med både Hollywood Galla og især Agents are Forever, så godt som ikke eksisterende, men det tog dog ikke noget fra musikken samt orkesteret, dirigenten, koret og solisternes præstationer.
MUSIK FRA ØVERSTE HYLDE
I løbet af de næste 2 timer (plus pause) fik vi serveret 16 stykker musik fra nogle af de største westerns, gangster- og andre film, hvoraf de fleste, ikke overraskende, var komponeret af Ennio Morricone.
SOLISTER & ORKESTER ETC.
Både de to solister, Tuva Semmingsen & Christine Nonbo, samt DR koret er fantastisk gode. Det samme gælder, that goes without saying, symfoniorkester og dirigent. Nonbo har en gudindesmuk operastemme og Hemmingsen kan rigtigt meget med sin stemme. Når det kommer til hendes version af (Sonny) Bonos “Bang Bang”, når den ikke Nancy Sinatras originalversion til sokkeholderne.
SCENESHOW & LYD
Sammenlignet med Agents are Forever, var Duellen – Morricone slår til igen‘s brug af lasershow, pyroteknik og andre effekter så godt som ikke eksisterende. Lidt røg var i det store hele hvad det blev til. Det virkede en anelse billigt på mig. Er den slags staffage så strengt nødvendigt ved en koncert? Måske ikke, men jeg synes nu det giver denne type af koncerter et ekstra pift!
KONKLUSION
Jeg er absolut ikke nogen connaisseur ud i klassisk musik, og dermed er mit kendskab til live symfoniorkestermusik meget begrænset. Men DR’s Symfoniorkester spiler fænomenalt godt i mine øren og alle i det op til 106-personers store symfoniorkester er fyldt med sublime musikere på alle instrumenter. Jeg synes solisterne, koret, orkesteret, dirigent samt værtsparret Han Duo var til fem fuldfede stjerner 🙂
Koncerten han vistnok stadig ses (altså en tidligere udgave end den jeg så) på DR’s Youtubekanal, hvor den har været set mange millioner gange.
Læs mere om DR-Byens koncerter her.
0 kommentarer