DET SKÆVE SKIB TIL NOWHERE!

Jeg var egentlig i tvivl om hvorvidt denne film var noget for os. Men da jeg så at Berlingske, Ekko og EB gav den fem stjerner og JP, KD og Politiken gav den fire, tænkte jeg at helt galt kunne det da ikke gå. Så jeg købte to billetter til Birthday Girl samme aften i NFB Lyngby. Det skulle da også vise sig at blive en film vi aldrig glemmer, men om det er på grund af filmens kvaliteter eller mangel på samme, er et helt andet spørgsmål! Noget helt andet er så at NFB Lyngby var så godt som død denne torsdag aften. Salene er ellers superfine og det samme gælder sådan set slik og cafe – området. Det virkelige problem er naturligvis at der siden Corona har været ufatteligt langt mellem snapsene på filmfronten. I 2024 var der kun fire – seks film der for alvor var værd at se. Tilbage i 00’erne var tallet fire – seks film … om måneden. Jeg kan kun ønske Disney/Marvel tillykke med den bedrift. Således opmuntret … vil jeg kaste mig over anmeldelsen af Birthday Girl 😉

INTRO

Birthday Girl foregår ombord på en cruise ship på vej fra Miami til Caribien. Den 42-årige Nanna har inviteret sin datter Cille og hendes bedste veninde på et cruiseophold, en rigtig mor-datter-oplevelse, for at fejre Cilles 18-års fødselsdag. forventningerne er i top, selvom Nanna er FOR pinlig, synes Cille, og de har sammen lagt store planer for dagene om bord på skibet med plads til 6.000 passagerer. Mere end en tropisk storm lurer forude, og allerede den første aften forvandles drømmeferien til et mareridt. 

FRA MIAMI TIL … MIAMI? 

Tidligt den efterfølgende morgen vågner Nanna og opdager, at Cille er forsvundet, og panikken breder sig. Da hun endelig bliver fundet, står det klart for Nanna, hvad der er sket. Cille er blevet voldtaget, men hun husker intet fra natten. Nanna forlanger, af det noget modvillige og lettere apatiske (primært) Filippinske crew, at sagen skal anmeldes og undersøges, men hun indser hurtigt, at hvis retfærdigheden skal ske fyldest, må hun må tage sagen i egen hånd.

CAST & CREW

Med al respekt for Trine Dyrholm, som har været en glimrende skuespiller i dette årtusinde, så ligner hun altså ikke en kvinde på 42, som Nanna skal forestille at være. Så egentlig er hun jo fejlcastet. Hun ligner på ingen måde en kvinde på 42 … hun fylder så 52 år om en uges tid. Og så er jeg ked af at sige det, men den før så fikse Trine, virker som om hun er blev pustet op til rollen som Nanna. Hun er med andre ord blevet stor … jeg fristet næsten til at at sige at hun er blevet en tyksak. Hvornår er det lige sket. Jeg mener stadig at hun var rimeligt petit i Erna i Krig og i Dronningen. Eller har hun taget et fatsuit på til denne rolle?

Instruktørens, Michael Noer, tidligere film har jeg ikke set en enste af, heller ikke hans genindspilning i 2017 af klassikeren Papillon fra 1973. Et projekt der næsten kun kan være fejlet.

BILLEDE & LYD

Det fotografiske arbejde på Birthday Girl er i sandhed ikke værd at skrive hjem om. Alt, herunder dialogen, er så ringe lavet at man sidder og krummer tæer under hele filmen. Det er åbenbart at ikke en eneste af scenerne er optaget på et ægte cruise ship. Jeg er sandt at sige ikke nogen cruise-connoisseur (alt omkring at tage på et cruise byder mig imod), det længste cruise jeg har været på, var et tre-dages cruise i 1980, fra Sonny Beach til Istanbul og retur via Bosperusstrædet, men selv i det lille skib, virkede rummene større end på cruiseskibet i denne undskyldning for en film … 

KONKLUSION

Birthday Girl er året, måske årtiets og sågar dette årtusindes ringeste danske film. Det er i hvert tilfælde Trine Dyrholms dårligste film. Summasummarum filmen kan simpelthen ikke, heller ikke hvis jeg skruer min mest positive monokel på, opnå mere end en enkelt stjerne.

(jeg har skiftet min stjernegivning ud med 10-skalaen, så den matcher med de stjerner jeg giver på IMDb)

Læs mere om Dune – Part Two her.