The Creator
LOS ANGELES ER DELVIST UDSLETTET AF AI …
Mig og min biobuddy denne torsdag aften, vendte, endnu en gang, tilbage til Empire Bio, som stadig, trods det elendige udvalg af drikke og slik (jeg kom for skade at købe knap 300 gram bland-selv slik, for en sjælden gangs skyld … det skulle jeg hurtigt komme til at fortryde), er en af de hyggeligste biografer i København. Denne gang for et se den dystopiske sci-fi – film The Creator.
INTRO
I USA har de i det herrens år 2065, 100-året for min fødselsdag, taget AI til sig i sådan en grad, at det er gået helt galt. AI’erne har bombet LA, og nu gør US’s militær alt hvad de kan for at udslette alle AI’erne. Problemet er at de i New Asia, endnu ikke har set lyset, de tror stadig på at AI og mennesker kan leve i fred og fordragelighed. Derfor har det amerikanske militær udviklet NOMAD, som er en kæmpestor svævende, vingeformet krigsmaskine, som en gang for alle vil kunne sætte en stopper for AI’ernes fremmarch. Vil, og bør, det lykkes US&A at redde verden … igen?
… OG SÅ BEROR DET HELE PÅ EN FEJL FRA VORES SIDE!
The Creator er et lidt underligt mix af Apocalypse Now, Blade Runner og Minority Report der alle tre var fantastiske film … der er The Creator så ikke, skal jeg hilse at sige! Forstå mig ret, jeg var vild med præmissen for historien, udførslen halter bare gevaldigt. At JP, Berlingske og Politiken alle har givet filmen fem stjerner, fattet jeg intet af. Jeg sidder men en grim følelse af at de slet ikke har set filmen, men giver deres karakterer ud fra hvad filmen handler om. AI, tjek. Fremtidsdystopi, tjek. USA-kritik, tjek. Men det virker bare ikke særlig seriøst, vel?
CAST & CREW
John David Washington var glimrende i Nolans Tenet, i The Creator … not so much. En af de store problemer med film i dag, er at de helt store filmstjerner er en uddøende race. I dag er det karakteren, fx Spiderman eller Aquaman, der er stjernen. Og når skuespilleren bag masken bliver for gammel, kan han/hun blot udskiftes med en ny. Washington Jr. bliver ikke en af de skuespillere der vender den udvikling, desværre. Så måske Leonardo DiCaprio bliver den allersidste filmstjerne? Det er godt nok en sørgelig udvikling. Jeg giver blandt andre Marvel og Disney skylden … de er på nippet til at slå “filmen” ihjel!
Gareth Edwards, der tidligere har instrueret fx Rogue One: A Star Wars Story og Godzilla, sidder i instruktørstolen på denne film. Godzilla var da meget underholdende, men så heller ikke mere. Rogue One: A Star Wars Story var det sædvanlige Disney sødsuppesnask, så den snakker vi ikke mere om.
BILLEDE & LYD
Filmen er optaget med et Sony FX3 (som koster fra DKK 37K), så det smager jo ikke ligefrem filmisk storhed, on location (i Thailand), og så er sci-fi – effekterne klistret på bagefter. Filmen skulle kun have kostet væsentligt mindre at lave end hvad der oprindeligt var lagt op til. Det kan godt ses, thi der er klippet så mange hæle og hugget så mange tæer, at det næsten gør ondt at bevidne.
Der er så mange af eftereffekterne, der er så dårligt lavet, at man bliver helt sløj. Måden som Joshua holder fast i sejlskibet over en lang afstand, bare for at nævne et eksempel, er så ringe VFX at man næsten ikke tror sine egne øjne. Og tåbelighederne tårner sig op. Hvad i overhovedet ideen med de svævende sejlskibe? Er det en teknologi man på nogen måde vil kunne se være mulig om blot godt 40 år? Har vi haft besøg fra det ydre rum, som har givet os den teknologi? Spørgsmålene står i kø. Men absolut ingen svar.
KONKLUSION
For et par uger siden var det Denzel Washington der ikke formåede at levere varen i The Equalizer 3. I denne uge klarer sønnike, John David Washington sig faktisk en tak dårligere. Det er bare, indtil videre, ikke noget fantastisk filmefterår. Vi lander vi på fem særdeles jævne stjerner. Og dermed kommer Killers of the Flowet Moon, til at bære en tung byrde på sine skuldre … den skal simpelthen redde filmefteråret 2023.
(jeg har skiftet min stjernegivning ud med 10-skalaen, så den matcher med de stjerner jeg giver på IMDb)
Læs mere om The Creator her.
0 kommentarer