YOU ARE NOT PREPARED FOR WHAT IS TO COME!

Det bliver endnu en af de korte anmeldelser, da der nu er gået tre uger siden vi så filmen. Min biografbuddy denne aften havde fået billetter gratis. Hvor gratis det egentlig var kan diskuteres, da vi blev tvangsindlagt til to, lettere amatøragtige, foredrag, som ikke var relateret til filmen og to konkurrencer som var relateret til filmen. Dette betød af filmen først begyndte en lille time efter vi dukket op. På positivsiden betød det at jeg rent faktisk havde tid til at løbe ud i Palads noget sølle slikarrangement. At arrangementet var gratis, betød af salen var stopfyldt, hvilket ikke levner ret meget plads til at vrikke med ørerne i Palads noget bedagede sal 1. Få nu revet det gamle skidt ned og få smækket en tidssvarende bygning op.

INTRO

Dune – Part Two er den længe ventede efterfølger til Denis Villeneuves Oscar-vindende filmatisering af Frank Herberts episke science fiction-roman. Filmen tager fat, lige der hvor den første slap, og følger Paul Atreides (Timothée Chalamet) på hans rejse for at opfylde sin skæbne som den messiaslignende figur, der skal befri ørkenplaneten Arrakis fra det tyranniske Harkonnen-hus.

YOU FOUGHT WELL, ATREIDES … 

Dune-sagaen, der, så vidt det er mig bekendt, består af to bøger, er endnu en bog-saga jeg aldrig får læst. Den er simpelthen for eventyrlig for min smag. Oven i det er der det med de mange huse (familier) fx Artreides, Harkonnen og Fremen … og de tilhørende fraktioner, som har hver deres forcer.

Og så er der de mange religioner, som fx. Fremen-religionen (en polyteistisk religion, der dyrker ørkenens kræfter og forventer en messias-lignende figur kendt som “Lis al-Gaib”), Bene Gesserit-religionen (en kompleks religion med et fokus på eugenik og mental manipulation) og Den Kejserlige religion (en monoteistisk religion, der dyrker Padishah Emperor som en guddommelig skikkelse). For en ateist som mig, bliver det lidt for åndet. Men jeg har dog en ide om at Frank Herbert måske har konstrueret disse sci-fi religioner som en form for allegori til de religioner vi har her på planeten jorden? Hvad ved jeg? Når vi snakker religioner, ved jeg helt sikkert next to notning 😉

CAST & CREW

Timothée Chalamet vender tilbage som Paul Atreides, og han får selskab af Zendaya som Chani, Javier Bardem som Stilgar, Stellan Skarsgård som Baron Harkonnen, Josh Brolin som Gurney Halleck, Rebecca Ferguson som Lady Jessica og Florence Pugh som Prinsesse Irulan. Filmen er instrueret af Denis Villeneuve (Arrival og Blade Runner 2049) og skrevet af Jon Spaihts (Prometheus og Doctor Strange) og Villeneuve.

BILLEDE & LYD

Dune – Part Two er en overvejende visuelt flot film med en rig og detaljeret verden. Villeneuve bruger IMAX-formatet til fuldt ud, og filmen er fyldt med storslåede scener af ørkener, sandorme og futuristiske byer. Jeg sidder dog med en følelse af at der et par steder i filmen er hugget en hæl og klippet en tå. Her tænker jeg ikke mindst på de scener hvor vores protagonister surfer på de famøse sandorme. Det ser, i mine øjne, noget lorent ud, og er bestemt ikke overbevisende lavet. Lydsporet er komponeret af Hans Zimmer (Interstellar og Dunkirk) og er både medrivende og atmosfærisk, som Hans scores ALTID er.

KONKLUSION

Dune – Part Two er en fin og flot film, der næsten lever op til Dune – Part  One. Villeneuve har skabt en visuelt flot og, så vidt jeg kunne høre på jublen i salen, trofast filmatisering af Herberts roman, og skuespillerne leverer alle fornuftige præstationer. Filmen er noget næ et must-see for fans af science fiction og fantasy, og den vil efterlade dig sulten efter mere. Den tredje film i sagaen er netop blevet igangsat, og kommer, ikke overraskende, til at bygge på Herberts anden bog i sagaen, Dune Messiah.

(jeg har skiftet min stjernegivning ud med 10-skalaen, så den matcher med de stjerner jeg giver på IMDb)

Læs mere om Dune – Part Two her.