HIS FATE IS WRITTEN!

Mig og min biobuddy denne aften, mødtes, som 117 gange før, i Moviehouse Hellerup, denne gang for at se 1. halvdel af 7. kapitel i sagaen om Ethan Hunt og hans begivenhedsrige liv i IMF (ikke The International Monetary Fund … men The Impossible Missions Force). Filmen har fået den mundrette titel Mission: Impossible 7 – Dead Reckoning Part One.  Så det er en stor mundfuld af 156 minutters varighed. Filmen har fået en del hype og de første anmeldelser var overordentligt positive. Men kunne den mon leve op til vores kritiske blik og udsøgte smag eller måtte vi forlade Hellerup skuffede?

INTRO

Filmen begynder ombord på den russiske u-båd Sevastopol som sejler rundt i ishavet for at teste den nyeste stealthteknik, som netop Sevastopol er udstyret med. Til at begynde med kører alt på skinner og kvantecomputeren fungerer perfekt. Pludselig dukker en fjendtlig u-båd op på radaren. Den nærmer sig Sevastopol alt for hurtigt. Begge u-både affyrer torpedoer og flares. Men der er noget alvorligt galt med systemet, så det ender med en katastrofe af de helt store.

SHALL WE WRITE YOURS TOO?

Mission: Impossible 7 – Dead Reckoning Part One er som en 007-film på steroider. Der levnes ikke publikum mange minutter til at få vejret mellem de yderst vellavede actionsekvenser. Efter bataljen i ishavet, forsætter begivenhederne med lejemordere på jagt efter Ilsa i den arabiske ørken, en intens menneskejagt i Abu Dhabi lufthavn, et kort smut til Langley Californien, en superfed og megalang biljagt i Rom der går direkte over i en af de dybere sekvenser i Venedig, efterfulgt af et intenst slagsmål i samme by. Og herefter videre til Østrig hvor Part Ones klimaks finder sted. Den klassiske introsekvens og -titlerne, bliver der naturligvis også plads til, men først noget med 20 minutter inde i herlighederne

CAST & CREW

Naturligvis er Mission: Impossible – Dead Reckoning Part One primært, ligesom i de seks foregående film i franchisen, Tom Cruise’s. Selv om har rundet de 60 somre, 61 faktisk den 3. juli i år, kan han stadig løbe som kun Tom kan. Han laver også stadig nogle af sine egne stunts. Her skal jeg passe på at jeg ikke får Lasse Spang Olsen på nakken, da han ikke mener at det Tom laver er rigtigt stuntmandarbejde. Uanset hvad, så virker det, både i basejumps, biljagter og i slagsmål samt i greenscreenageren ret så overbevisende. Ving Rhames, Rebecca Ferguson, Simon Pegg er stadig med på IMF-holdet, mens Hayley Atwell er den nye kvinde. Hvor sidstnævnte virker som et frisk pust, og helt på niveau med resten af holdet, synes jeg ikke at Rebecca Ferguson er helt fremme i skoene. Jeg har nu aldrig været rigtig vild med hende, hun virker lidt tam, synes jeg.

Af antagonisterne synes jeg faktisk at Vanessa Kirby (The White Widow) og Pom Klementieff (Paris) skal fremhæves. De er et par skønne blonde bitches, der i den grad forstår at dele øretæver og skudsalver ud.

Christopher McQuarrie, sidder, ligesom han gjorde i M:I5 og M:I6, stadig i instruktørstolen, hvilket han naturligvis også vil gøre i Mission: Impossible – Dead Reckoning Part Two. Han har også været med til at skrive manuskriptet til film som THE USUAL SUSPECTS, VALKYRIE og EDGE OF TOMORROW, så han er absolut en af de bedste indenfor actionfilmgeren.

BILLEDE & LYD

Der var supermeget smæk på Dolby Atmos denne aften i Moviehouse Hellerup, det klædte i den grad de meget hektiske actionsekvenser, hvor den ultralange og vandvittige bil-/motorcykeljagt i Roms gader må fremhæves. Lækkert var det naturligvis også at store dele af den jagt er lavet med praktiske effekter. Man sidder faktisk uden på kanten af sædet i store dele af den scene … og hele filmen såmænd.

Måden hvorpå filmens MacGuffin, The Entity, og den tilhørende nøgle behandles i filmen, som i den grad taler en i skrækscenariet for hvad AI, ChatGPT og Bard fx kan få af konsekvenser på sigt, men et lille forsigtigt kig til Ruslands uprovokerede angreb på Ukraine, er også fletter ind i handlingen på bedste vis.

Uden at omtale for meget om hvad der sker, må klimakset i Østrig, som er optaget i Norge (basejump) og England (togscene) også tales op. Sammenblandingen af praktiske effekter og VFX er superflot lavet … næsten sømløst.

KONKLUSION

Da denne film jo kun udgør halvdelen af 7. kapitel i M:I-sagaen, skal man selvfølgelig passe på med at komme med en færdig vurdering. Men forsætter del 2 i samme spor, har vi absolut med en afslutning på sagaen, jeg tror i hvert tilfælde at det er afslutningen, som mr. Scientology og vi andre, kun kan være godt tilfredse med. Den har lidt mere råhed og lidt mindre humor end de andre, særligt den humor Simon Pegg ellers har været garant for, med det klæder faktisk filmen godt. Anyhow, vi lander vi på ni fine stjerner … og håber at de kommer i gang med noget dead reckoning, efter Sevastopol, i fortsættelsen 😉

(jeg har skiftet min stjernegivning ud med 10-skalaen, så den matcher med de stjerner jeg giver på IMDb)

Læs mere om Mission: Impossible – Dead Reckoning Part One her.