Psycho

af | 2022-03-28 | Film, Klassikere

DON’T GIVE AWAY THE ENDING …

Endelig lykkedes det os at få se PSYCHO på det store lærred i Cinemateket. Det er vildt nok, at det først kom til at ske her i foråret 2022, 61 år efter filmen havde premiere i Danmark aften … og knap 57 år efter min fødsel 🙂 Sammen med NORTH BY NORTHWEST, REAR WINDOW og SHADOW OF A DOUBT, synes jeg stadig at PYSCHO er blandt de bedste film jeg har set ever. Det samme kan man så sige om 90% af de film som Hitchcock har instrueret.

INTRO

Marion Crane, der arbejder hos en ejendomsmægler i Phoenix, har en frokostaftale med sin elsker på et billigt hotelværelse i byen. Efter frokosten, hvor de også snakker om deres fremtidsmuligheder, tager Marion tilbage til sit arbejde, hvor en rig kunde netop har givet hendes chef $40.000 som betaling for et hus til dennes datter. Marions chef beder hende om straks at sørge for at pengene bliver sat i banken, således at kunden kan få de 24 timers fortrydelsesret som loven påbyder.

I stedet for at gå direkte i banken, tager Marion hjem først, og lægger de mange dejlige penge på sengen. Her begynder de $40.000 at fremkalde farlige drømme i hendes hovede. Efter at have vejet for og i mod, tager Marion den, på alle tænkelige måder, forkerte beslutning …

Psycho

… IT’S THE ONLY ONE WE HAVE!

Psycho var, så vidt jeg husker, den første film fra Alfred Hitchcock hånd jeg så. Siden har jeg vel rundet 20 (27-28 er det vist blevet til … viser en hurtig optælling) af hans film, og han er utvivlsomt en af de bedste, hvis ikke den bedste, filminstruktør verden hidtil har set. At store navne, som fx Tarantino (se fx SHADOW OF A DOUBT) og Spielberg (se fx VERTIGO), har stjålet med arme og ben fra Hitchcock er ikke nogen hemmelighed. Det er så ikke nogen skam at stjæle fra den største. Det er jo svært at forbedre perfektion 🙂

CAST & CREW

Janet Leigh spiller lige i skabet, som den unge, lettere naive, kvinde, der kommer til at betale den uttimative straf for at være blevet fristet over evne. Hendes præstation overgås vel kun af Anthony Perkins, i rollen som Norman Bates, som har et ultimativt sygt forhold til sin mor. Det der, retrospektivt, kan undre en lidt, var at Perkins aldrig fik en større karriere end han gjorde. Han er vel, udover Psycho, primært kendt 2’eren og 3’eren, som blev lavet efter Hitchcock død, og ikke blev nogen succeser. Janet Leigh var med i fantastiske film som TOUCH OF EVIL, THE MANCHURIAN CANDIDATE (1962) og THE FOG, med datteren, Jamie Lee Curtis, og fik således en væsentligt mere markant karriere.

Alfred Hitchcocks cameo i PSYCHO, kan næsten smutte, men han er med i et halvt sekund, netop da Marion vender tilbage til kontoret efter sin frokost-tête-à-tête. På det instruktørmæssige plan, har vi med endnu et af Hitchs mesterværker at gøre her, også selv om filmen er optaget med TV-udstyr. Ikke en eneste prop, indstilling eller linje dialog er uden betydning for historien. Man skal virkelig holde fast, for ikke at gå glip af noget væsentligt. Det kræver så nok at man ser filmen mange gange. Egentlig virker Psycho ganske ganske enkel og lige til, men der er virkelig noget at hente, mellem linjerne, ved at se filmen 10- 20 gange 😀

BILLEDE & LYD

Alle har vel på et eller andet hørt de intense violiner fra scenen hvor Bates’ mor stikker Marion Crane ihjel i værelse ets badeværelse. De violiner har gjort at man nødig tager et brusebad, når man er alene hjemme, uden at man først sikrer sig at ens dør er boltet helt fast 😉 Og sådan er musikken gennem hele filmen … utryghedsskabende så det gør noget.

Billedsiden følger lige så godt med. Specielt billedvinklerne i de enkelte scener, er så gennemtænkte … man tænker måske ikke over det ved første kig, men så går det op for en, hvor meget de er med til at skabe lige præcis den ubehagelige følelse som Hitch ønsker at skabe. Jeg hører i min ørechokoladebolle at visse (yngre?) personer, synes at tempoet i filmen er for langsomt og at visse “effekter” virker bedagede. Well, nu er alle “effekter” praktiske, så det er svært at ændre på. Mht. tempoet så er der så mange detaljer at holde øje med, at jeg godt kan garantere at selv den mest selvfede teenager ikke har opdaget halvdelen af dem endnu 🙂  

KONKLUSION

Psycho er godt 100 minutter lang, og det er ikke er ikke et minut for meget. Naturligvis skal filmen stadig have sine seks stjerner. Filmen er i sort/hvid og har rundet de 60 år, men den holder stadig max.

star_fullstar_fullstar_fullstar_fullstar_fullstar_full

Læs mere om Psycho her.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

10 + twelve =

Pin It on Pinterest