BE GOOD. AND IF YOU CAN’T BE GOOD …

Anden film på to dage, blev endnu en af årets Oscarvindere, Belfast. Vi så den i NFB Lyngby, efter en hurtig og OK frokost hos Wokshop på Lyngby Hovedgade. Der var lige så god plads og tilhørende luksussæder i sal 12, som der er i resten af biografens sale. Dog smagte min mellemstore Schweppes Lemon kun marginalt bedre end den Pepsi Lemon, som jeg uforvarende fik serveret to dage før 🙁 Jeg mistænker at der var issues med sodavandsanlægget, med jeg orkede ikke at klage …

INTRO

Billy er en frisk ung knægt der bor i Belfast, sammen med mor, far og storebror. Vi møder ham i 1969, på den dag hvor “The Troubles” begynder. Pludselig marcherer protestanter ind i det overvejende katolske kvarter hvor Billy bor (eller er det omvendt?). Anyways, ruder bliver smadret og der bliver sat ild til en VW-boble, hvilket resulterer i en en nærmest eksplosionsagtig brand. Pludselig er gode gamle venner blevet til fjender, forretninger bliver plyndret, alt er kaos og utrygheden breder sig …

… BE CAREFUL!

Egentlig er ideen med at at alt skifter til sort/hvid i samme øjeblik vi træder ind Billys gade i Belfast ganske sjov. Undtagen lige når familien er i biografen eller teatret. Det gælder også genskæret i deres øjne. Hvad den dybere mening er med det, går over mit hoved. Måske det bare er en fiks ide fra Kenneth Branaghs side. Altså, nu er jeg jo vild med sort/hvid-klassikere som Shadow of a Doubt og Psycho, men i en film som er så “ren” som Belfast, kommer det til at virke lidt påtvunget. Det virker på en måde som et lidt billigt filter der bare er smidt oven på filmen … hvad det vel ret beset også er.

CAST & CREW

Judy Dench (Granny), som runder de 88 i år, kan vel næppe spille en dårlig rolle. Her 10 efter Skyfall, hvor hun jo spillede M for sidste gang, spiller hun sgu stadig godt. Det samme gælder for Ciarán Hinds (Pop), som sjældent har en hovedrolle, men ofte er et sikkert birollekort. Også Billys hårdtarbejdende far (Jamie Dornan) og især hans søde og handelkraftige mor (Caitriona Balfe) spiller glimrende. Ja, der er vel egentlig ikke nogen i castet der falder igennem … 

Kenneth Branaghs har instrueret, og er, for en gangs skyld, fristes man næsten til at sige, ikke med i sin egen film (heller ikke i en Hitch-style cameo). Jeg magter ikke rigtigt film som Murder on the Orient Express og Death on the Nile … altså dem med/af Branagh. Det lader mig stående tilbage, ret så kold, om jeg så må sige,  når jeg ser Branagh som Hercule Poirot. Her var David Suchet MEGET bedre. Han nøjedes med at gøre det han var bedst til, nemlig at spille skuespil 🙂 Konklusionen er at Branagh hverken er en fantastisk instruktør eller skuespiller.

BILLEDE & LYD

At hele filmen er optaget på et soundstage er der jo i og for sig ikke noget galt i. Man kunne bare ønske sig at det var knap så tydeligt. Her kommer vi tilbage til det der med at at filmen er alt for ren og Billys gade er alt for pæn. Selv børnebanden som Moira prøver at lokke Billy til at deltage i, er alt for nuser, og det eneste Billy stjæler er biologisk vaskepulver … det er simpelthen for sødt.

Det bringer os ind på det faktum, at filmen mestendels foregår i et børneunivers, altså Billys. Egentlig er der ikke ret mange af de ting der foregår i Belfast, der ikke kunne være foregået i en børnefilm. Der er så ikke noget galt med en børnefilm, det havde måske bare været rart hvis man havde vist det før man satte sig i sædet. Her havde det så været noget mere underholdende hvis Branagh var gået JoJo Rabbit – vejen.

Soundtracket er ret godt. Fyldt med 60’er klassikere, ikke fra allerøverste hylde, men alligevel er det med til at sætte en stemning … som filmen i sig selv ikke helt formår at leve op til.

KONKLUSION

Belfast var nomineret til syv Oscars, men fik kun en enkelt, for Bedste Manuskript, og jeg synes egentlig ikke den fortjente flere. Det er helt klart castet der redder filmen … ikke instruktøren. Filmen er knap 100 minutter lang, hvilket virker meget tilpas. Jeg synes at Kenneth Branaghs version af Belfast anno 1969 virker lidt for poleret for min smag. Fire hæderlige fornuftige stjerner lander vi på.

Læs mere om Belfast her.