LOOK AT ME LIKE YOU UNDERSTAND WHAT I’M SAYING!

Denne aften drog vi til Imperial, hvor jeg kun kommer hvis jeg kan få plads på 14. række … som er lig første sofarække, for at se Killers of the Flowet Moon. Stort set alle andre pladser i denne hæderkronede gamle biograf, særlig pladserne foran række 14, er pænt ringe. Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen; stram op Imperial. Fjern cirka hver anden række og lav de resterende sæder om til moderne biograflænestole. Til Imperials ros skal det dog siges at af sofarækken faktisk er relativt billig samt at deres relativt nye initiativ hvor man smider sit bland-selv slik i en bøtte fungerer godt. Jeg tog en “lille” bøtte til 45 kr. (bøtterne findes også i størrelserne “barn”, “stor” og “kæmpe”  (jeg kan ikke lige huske de præcise navne) til henholdsvis 25, 65 og 85 kr.  Og det lykkedes mig at presse låget på, hvilke er et krav. Der var slik nok til hele filmen, som var lang, ligesom denne indledning, og jeg fik faktisk ikke spist de sidste lakridser, før end jeg, i samråd med min mave, måtte sige stop 😉

INTRO

Det er lige efter første verdenskrig, og soldaten (okay, han var kok for de “rigtige” soldater) Ernest Burkhart vender hjem Oklahoma og til sin onkel William Hale (kaldet kongen, blandt venner), som har skudt papegøjen i Osage-land. Osagefolket har fundet olie i deres reservat, og er nu blandt de rigeste i guds eget land. William ansætter Ernest, og forretningen går strålende, også selv om vi, her til at begynde med, ikke rigtigt ved hvad det Kongen egentlig laver. Ernest er ligeglad. han elsker penge og kvinder. Og lynhurtigt får han masser af begge dele. Og da han så møder Lily, der er Osage og ovenikøbet sidder på en mængde jordlodder med masser af olie under, er Ernest på den grønne gren. Men noget er i gærde. En masse indfødte, primært kvinder, dør på mystisk vis. Og ingen af disse sager bliver undersøgt i dybden …

I DON’T LIKE  WHISKEY. I LOVE WHISKEY.

Osage lever som de rigeste af de hvide, det bevirker bare at de også bliver ramt af de samme livsstilssygdomme. Blot bliver Osage meget hårdere ramt, af fx diabetes, da deres kroppe slet ikke er klar til at skovle læssevis af raffineret sukker ind. Kort sagt, Osage dør som fluer. Den nyeste opfindelse fra Canada, insulin, kan redde folk, men kun de allerrigeste har adgang til dette vidundermiddel. Livstilssygdomme er ikke det eneste problem Osage har. De dør også pludseligt, nogen på mystisk vis, mens andre bliver skudt eller deres hus eksploderer. Hvem mon står bag al dette? Det kan da umuligt være Kongen? Kan det? Anyways, FBI begynder at interessere sig for begivenhederne i Oklahoma …

CAST & CREW

Robert De Niro spiller en rolle som han har gjort i utallige film, flere af dem også med Scorsese i instruktørstolen, som et helt igennem dumt svin. Men han gør det så godt, at man næsten kun kan elske ham. Leonardo diCaprio, er lige så usympatisk som De Niro i filmen og han har vel ikke for alvor fejlet i en film, siden The Beach fra år 2000. Jeg synes måske at hans ansigtsmimik til tider virker underligt overdrevet. Derfor tror jeg nu alligevel godt at han kan vinde Oscar for årets bedst mandlige hovedrolle. Jeg synes stadigvæk at han er markant bedre end Cillian Murphy i Oppenheimer.

Af andre skuespillere der spiller op til deres bedste i Killers of the Flower Moon kan Lily Gladstone (som gifter sig med Burkhart), John Lithgow (anklageren) og Brendan Fraser (Kongens forsvarer, som ser ud til at have beholdt fedmedragten fra The Whale på) nævnes og fremhæves.

Gode gamle Martin Scorsese kan stadigvæk sit filmhåndværk. Selvom han har rundet de 80 år, virker han stadig ikke som om han skal på pension foreløbig. Han har da også 14 projekter i støbeskeen, nogle som instruktør, nogle som producer og nogle hvor han har begge kasketter på. Dejligt at han, i den her film i hvert tilfælde, har droppet den digitale makeup som blev misbrugt for voldsomt, til at, løbende, gøre karaktererne 50 år ældre, i The Irishman.

BILLEDE & LYD

Miljøet fra 20’eren i den lille flække i Oklahoma er superlækkert lavet. Der sker en masse i den nyrige by. Bilvæddeløb midt gennem byen og masse fotografer der tager fotos af ringe kvalitet af Osagefolkene og sælger dem til voldsomme priser. Kaos under kontrol, som kun Scorsese (og Hitchcock og Spielberg, på sidsnævntes gode dage), kunne/kan gøre det.

Langt de fleste scener i filmen er meget enkelt lavet … næsten helt gammeldags, men helt uden Scorsesemagi er de nu lagt fra. Han kan naturligvis ikke undlade at skilte med sin og fotografens, Rodrigo Prieto (Barbie, Passengers, The Wolf of Wall Street) kunnen, af og til 🙂

Osagefolkets traditioner virker som om de er skildret med stor respekt. En lille (nutidig) trommedans, som er filmens sidste scene, understreger dette. Blegansigterne har godt nok ødelagt meget i den del af verden, siden USA blev grundlagt der for cirka 275 år siden.

Tempoet i filmen er langsomt, meget langsomt, uden at  det virker for langsomt. Det er ingen jumpcuts her. En gennemsnitlig scene i denne film, er mindst 25 gange længere, end i fx John Wick 4, en film der absolut ikke var noget at råbe hurra for.

KONKLUSION

Killers of the Flower Moon varer, inklusiv reklamer, forfilm og 15 minutters pause, 250 minutter, hvis man ser end credits til ende, vil man naturlig bør gøre. Det virker på papiret af meget, men vi kedede os ikke og jeg var på intet tidspunkt ved at blive træt. Det er en film der er helt på niveau med The Irishman, The Wolf of Wall Street, Shutter Island, Taxi Driver og Casino, bare for at nævne en håndfuld  af Scorseses andre fantastiske, men helt anderledes, film. Så skynd dig mens du stadig kan nå at se filmen på det store lærred. Der er vist noget med at den ryger på Netflix efter få uger … og det er sgu lidt nederen at se en stor film på en lille snoldet 65″ skærm. Vi lander på 9 af de funklende.

(jeg har skiftet min stjernegivning ud med 10-skalaen, så den matcher med de stjerner jeg giver på IMDb)

Læs mere om Killers of the Flower Moon her.