ABORTEN FRA HELVEDE …

Vi havde godt noteret os at Klienten ikke just havde modtaget overstrømmende anmeldelser. Alligevel besluttede vi os for at bevæge os mod Hellerup og MovieHouse på premiereaftenen. På vejen smuttede vi, som så mange gange før, forbi Café Rotunden for at at få lidt hurtig mad. Vi nåede ovenikøbet forbi biografens slikbutik, hvor vi fyldte vores poser alt for godt op. Det var næsten som vi intuitivt vidste at vi måtte have noget at stå imod med i de kommende godt 90 minutter 🙂

INTRO

Kort tid efter nogle bestialske kvindemord i Sverige, får Danmarks dyreste psykolog, Susanne Hartman, en ny klient, Mark Zidenius. Mark har lige akkurat skrabet nok penge sammen til en 45 minutters session hos Susanne, som egentlig er erhvervspsykolog. Alligevel vælger hun at give Mark de 45 minutter af sin kostbare tid. Hun vender sit absurd store og stressende time- (45 minutters) -glas, og sessionen, som Susanne i den grad kommer til at fortryde at hun indlod sig på, kan begynde …

SOM MOR, SÅ SØN … MERE ELLER MINDRE!

Den populære forfatterduo, A.J. Kanzinski, har skrevet en muligvis god bog. Jeg har ikke læst den. Men filmversionen sidder, mildest talt, ikke lige i skabet. En film som man vel godt kan tillade sig at sammenligne Klienten med, er Den Skyldige. En på papiret, og til at begynde med, god gedigen psykologisk thriller, og Klienten ligger helt klart fint fra land. Forskellen er så bare, at hvor Den Skyldige holder vand hele vejen igennem, ender Klienten som en stabel usandsynligheder … oven på en stabel usandsynligheder 😉

CAST & CREW

Jeg kender hverken Signe Egholm Olsen (Susanne Hartmann) eller Anton Hjejle (Mark Zidenius), men jeg synes faktisk at Anton spiller en ret god psykopat, mens Signe spiller en ret dårlig psykiater. Og hvad er det lige der sker for hende når hun skal skrige? Det lyder helt åndssvagt. Som om hun lægger bånd på sig selv … eller er det lydteknikerne der spiller os et puds?

Instruktøren, Anders Rønnow Klarlund, instruerede afsnit 40, 41 og 42 af 90’er TV-serien Taxa … og det er så hvad jeg kender til hans hidtige virke …

BILLEDE & LYD

I de første to akter, er der tale om psykologisk thrilleri af en næsten hæderlig klasse, men det går bare til tider så ulideligt langsomt, at man glider længere og længere ned i MovieHouses yderst behaglige sæder. Effekterne vi ser i tredje akt, hvor vi drager nordpå til Norge, er mest noget landskabs-CGI, af en kvalitet på det jævne. Lidt action af en art er der også her henimod slutningen, men ikke af den imponerende slags. Selv om man kan sige at der er to ret så essentielle plotvists i løbet af filmen, formår de ikke rigtigt at få en frem i sædet … som i ikke engang 5 centimeter 😀

Lyden? Udover Signe Egholm Olsens besynderlige råben, bemærkede jeg hverken musik eller anden lyd. Der må jo have været et soundtrack af en art 😉

KONKLUSION

Klienten varer 95 minutter, hvilket er mere end rigeligt. Mig og min biografmakker denne aften, var ret hurtigt enige om, at over tre stjerner kunne filmen umuligt få, Vi snakker om en film der gerne vil omgive sig med et skær af realisme, men når men lige får vendt skråen en ekstra gang, går det op for en, at den vel stort set ikke er mere realistisk end Indepenence Day, som aldrig prøvede at påstå at den var realistisk. Vi lander på to falmede stjerner.

Læs mere om Klienten her.