Alle de fantastiske engelske skuespillere i “The Second Best Exotic Marigold Hotel” er over pensionsalderen, enkelte af dem er endda over 80 år gamle. Men alle samme, uden undtagelse, spiller stadig sublimt med det touch af bidende sort sarkastisk humor som kun englændere mestrer, og som jeg elsker. Hvis navne som Maggie Smith, Judi Dench, Bill Nighy og Celia Imrie siger dig noget, så er der kun en vej, og det er i biografen og se “The Second Best Exotic Marigold Hotel”. Hvis navnene ikke siger dig noget, så mangler der en hel del i den filmopdragelse 🙂
Muriel (Maggie Smith) og Sonny (Dev Patel) er i San Diego for at rejse penge til at de kan åbne et søsterhotel til The Best Exotic Marigold Hotel (som også var titlen på den tre år gamle første film). Selv om de begge får prøvet amerikanernes tålmodighed og Muriel får fyret en svada af omkring deres evner udi den ædle kunst at brygge en kop VARM te (i stedet for det lunkne p*s hun får serveret), lykkes det dem dog at få gjort amerikanerne interesseret i projektet. Der er kun en lille hage ved det, som er at de potentielle investorer vil sende en mystery hotelgæst til Indien for at tjekke det eksisterende hotel, før end de beslutter sig. Naturligvis er det først nu at problemerne for alvor begynder for vores protagonister …
Alle andre skuespillere, også Richard Gere (Guy) og Dev Patel, leverer nogle fine, om end ikke perfekte præsentationer. Der bliver serveret en masse engelske sort humor stikpiller, og det kan vi jo godt lide… Filmen indeholder en masse inciterende indisk musik og rytmer, som bærer filmen let og ubesværet afsted. Som undskyldning for at blande disse rytmer ind i filmen, fra første til sidste scene, bruger man Sonny og hans kærestes nært forestående bryllup. Filmen indeholder en masse lækre panoreringer over byen (Jaipur), og er samtidig meget farvestrålende, næsten for farvestrålende, da vi jo udmærket godt ved at Indien ikke er SÅ fuld af strålende farver i virkeligeheden og at alle indbyggere ikke render rundt med mælkehvide og perfekte tænder. Dog giver “The Second Best Exotic Marigold Hotel” mig en akut lyst til at udforske Bollywood lidt nærmere 🙂
En tanke jeg fik mens jeg så filmen var, at jeg håber så sandelig at jeg er lige så fuld af energi og mod på livet, som beboerne på The Marigold Hotel er, når jeg en gang (om mange-mange år) bliver ligeså gammel. Og hvis så også ens appetit på sexlivet er intakt i samme grad, ja så skal det sgu nok blive rigtigt sjovt at blive gammel 😀
Trods masser af intriger og drama, er det man tager med hjem fra biografen et ordentligt skud livsglæde, for filmen i bund og grund en feel-good movie. Altså ikke de store overraskelser, nyskabelser endsige stor filmkunst. Dog synes jeg at den har en lille smule mere dybde end de typiske amerkanske metervare ditto … dog uden noget socialrealisme, denne gang. Der burde jo være nok at tage fat på med en film der foregår i Indien. Men det er så ikke denne films ærinde. “The Second Best Exotic Marigold Hotel” får fire stjerner.
