Torsdag aften var jeg inde og se “The Duke of Burgundy”, som er en filmene i CHP PIX store og omfattende program. Filmen handler om Cynthia (Sidse Babett Knudsen) og Evelyn (Chiara D’Anna) som er kærester og samtidig har et Dominatix/Slavinde-forhold. Filmen foregår i et forunderligt, men smukt univers, som tilsyneladende kun er befolket at sommerfugleforskere som i øvrigt alle er kvinder.
Filmen er virkeligt flot fotograferet, og finder sted i et ikke nærmere defineret, men smukt skovområde langt ude på landet. Den er rent faktisk filmet i Ungarn, men det er så uvæsentligt for historien. Ud over de to hovedpersoner, som er temmeligt delikate, er så godt som alle skuespillerinderne i filmen dejlige at skue. At alle sammen samtidig (under)spiller supergodt, gør jo bestemt heller ikke noget 🙂
Peter Strickland er ikke en instruktør der ikke laver film som viser virkeligheden, men film som viser en reproduktion af virkeligheden. Det betyder at grænserne mellem fantasi, drømme, tid og virkelighed til en hvis grad er flydende i “The Duke of Burgundy”. Det kan måske lyde lidt forvirrende, men det er og ikke så galt endda. Det er først hen i mod slutningen, at det kan være en anelse besværligt lige at finde ud af hvor vi befinder os i tiden, men til allersidst giver det hele dog god mening alligevel.
Visse personer har klaget over at der ingen nøgenhed og grafisk sex er i filmen. For dem af os som har en nogenlunde aktiv fantasi, er dette absolut intet problem. Uden på nogen måde at sammenligne Strickland med Hitchcock, så lavede Hitchcock nogen af 50’ernes og 60’erne mest sexede film, uden at vise nogen nøgen hud overhovedet. Gense eventuelt togscenen fra “North by Northwest”, hvor Cary Grant og Eve Marie Saint har sprøjtende sex, uden at vi som tilskuere ser dem smide tøjet, men alligevel er vi godt klar over hvad der er sket 🙂 I “The Duke of Burgundy” ser vi heller aldrig Cynthia eller Evelyn nøgne, men deres samtaler, drillerier og lydende gør at vi er med på hvad der foregår, til en grad hvor nogen af os bliver helt tændte …
Lyden er helt klart en af de vigtigste elementer i “The Duke of Burgundy”. Fra den subtile, men stemningsmættede underlægningsmusik, til den knirkende kiste (?), over ordrerne som Cynthia giver Evelyn, til lydende som kommer fra deres forskellige sexlege. Og så er der lydende fra diverse sommerfugle, som specielt Cynthia er meget fascineret af. Meget specielt, men sært dragende!
To af spøjse ting der lige springer i øjnene under filmen er, at der under credits står “Perfume by Sara Dee”. Enten havde vi bare ikke fået udleveret duftkortene eller også var det bare en spøg fra instruktørens side. En anden er brugen af mannequindukker som “extras” under forlæsningerne på sommerfugleinstituttet. Dette er muligvis en hyldest til en af 70’ernes store spanske instruktører, som jeg ikke lige kan huske navnet på … Nå ja, og hvor kommer “The Duke” overhovedet ind i billedet i filmen. Svaret blafrer i vinden. Irriterende. Men irriterende på den fede måde 😉 EDIT: “The Duke of Burgundy” er så, hører jeg i min hørechokoladebolle, en sommerfugleart. Så giver filmtitlen jo pludelig meget god mening 🙂
“The Duke of Burgundy” skifter mellem at være dramatisk, sjov, sexet, rørende og lettere underlig. Men det virker sgu, og havde de sidste 20 minutter været strammet lidt op, ville jeg havde været yderst opstemt 😀 Filmen får premiere i Nordisk Films biografer den 21. maj 2015. “The Duke of Burgundy” får 5 stjerner.
Læs mere om “The Duke of Burgundy” på IMDb.