(Relatos Salvejes)
Ikke overraskende er “Wild Tales” blevet kaldt en homage til Quentin Tarantino. Og den argentinske instruktør Damián Szifróns film indeholder da også en stor del af de elementer som en typisk Tarantino film kunne indeholde, masser af kulsort humor, utøjlet raseri, kontant vold og sprøjtende blod, men også et par elementer mere, såsom opkast, fæces og urin … de tre sidstnævnte elementer er nu brugt så komisk, at det ikke bliver rigtigt ulækkert 🙂
“Wild Tales” er bygget op af seks historier, som ikke på nogen måde er flettet sammen udover at man vel kan sige, at de alle sammen handler om vrede/hævn, og hvad dette kan føre til af far-out, men kanonsjove going-ones i et argentisk-Tarantinosk univers. Vi er ikke helt oppe på Pulp Fiction niveau her, men en tak under det, er heller ikke så dårligt.
Den første og korteste historie “Pasternak”, foregår på et fly hvor det lidt efter lidt går op for passagererne at de alle sammen kender, og på et eller andet tidspunkt i deres liv har behandlet, en fælles bekendt, mr. Pasternak, mindre godt. Nu her i et par kilometers højde går det op for dem, at ikke en eneste af dem selv har betalt for deres flybillet og at begge piloter pludselig er blevet alvorligt syge. Det kan kun ende galt … og det gør det. Herefter bliver historierne gradvist længere og en anelse mere spegede, og inkluderer en mafioso der får sin bekomst, en bilist som bliver straffet for sin vejvrede og en brudgom der, under selve bryllupsfesten, modtager kontant afregning for at have været sin brud utro op til brylluppet.
Jeg er i de senere år blevet lidt af sucker for spansktalende skuespillere, film og instruktører. De spanske skuespillere forstår at levere tør speedsnakkede sort humor, kontant og syleskarpt uden at fortrække en mine. Men også i den langt mere dramatiske genre, som f.eks. “The Devil’s Backbone” (El Espinazo del Diablo) og “Pan’s Labyrinth” (El Laberinto del Fauno) , som jo er instrueret af Guillermo del Toro som også har været med til at producere “Wild Tales”, viser at spaniere, mexicanere og argentinere helt klart er blandt de bedste når en film skal skrues sammen. Og så var dette års hidtil bedste film, “Birdman”, jo også instueret af mexicanske Alejandro González Iñárritu.
Det er vel næsten unødvendigt at nævne det, men faktisk spiller alle i castet, i alle seks historier, intet mindre end fantastisk godt. Fremhæves skal måske Ricardo Darin, som spiller den “lettere” frustrede Simón, der tager kampen op mod byens parkeringsvagter i historien “Bombita” og Diego Gentile, den utro ægtemand Ariel hvis brud ikke tøver mange splitsekunder med at tage sin hævn, i “Till Death Do Us Part” historien. Kameraarbejdet skal også lige nævnes. Her er der brugt mange, til tider meget anderledes kameravinkler, der virker storartet og uden at blive trættende på noget tidspunkt. Faktisk en ret genial fotograf ham Javier Julia!
Mange biografgængere bliver hjemme, hvis filmen ikke er dansk eller amerikansk/engelsk. Det er en skam, for der er virkelig mange gode film man går klip af, fordi man ikke tør prøve noget lidt anderledes. Og personligt mener jeg altså at film fra spansktalende lande og/eller film lavet af instruktører fra spansktalende lande har noget særlig at byde på. Så se nu og smut ind og se den. Du vil ikke blive skuffet! “Wild Tales” får premiere den 7. maj 2015 og får 5 stjerner.
Læs mere om “Wild Tales” på IMDb.
