Bill Murray har altid være god til at spille rollen som en umiddelbart utiltalende og tilsyneladende ligeglad med det hele-sjuft, men dog altid en sjuft med med masser af dybde og charme, så snart at man har fået kradset de yderst seks-syv lag af ham. Sådan en person portrætterede han glimrende f.eks. i “Groundhog Day”, som i min bog er en af 90’ernes bedste komedier, og det gør han faktisk også i “St. Vincent”.
Vincent (Bill Murray) er en storbrovtende, meget hærget og alkoholiseret ældre mand som bor i et faldefærdigt hus i udkanten af New York, New York. Han bruger hver en cent han har i overskud, på at spille på heste, hvilket han absolut ikke er god til, samt på den underskønne østeuropæiske luder Daka (Naomi Watts). Da den nyligt fraskilte mor Maggie (Melissa McCarthy) flytter ind i nabohuset, med sønnen Oliver (Jaeden Lieberher), ser Vincent straks en mulighed for at snyde sig til nogle dollars – samt en chance for at få fyret noget af sit galde af.
Maggie arbejder som radiolog og har brug for en “babysitter”, som kan hente Oliver efter skolen og i det hele taget tage sig efter ham, når hun må arbejde sent på hospitalet. Presset som hun er, falder valget naturligvis på Vincent, han er jo prototypen på en ægte babysitter 😉 Vincent lærer hurtigt Oliver hvordan han skal tackle sine mobbere, og det er naturligvis ikke ligefrem de pædagogiske metoder han tager i anvendelse, samt hvordan man begår sig på en bar og på galopbanen. Sidst men ikke mindst, møder Oliver også Daka, som Vincent præsenterer som “a lady of the night”. Da dette kommer til Maggies kendskab, bliver hun naturligvis ikke ligefrem lykkelig …
Bill Murray spiller, som ovenfor nævnt, endnu en gang den rolle som han bedst kan, og det gør han rigtig godt. Jaeden Lieberher, som her er med i sin første spillefilm, gør det også fint, og har absolut en mulighed for at få en stor skuespillerkarriere. Melissa McCarthy er en voluminøs skuespillerinde, men nogen stor skuespiller bliver hun aldrig, charmeforladt og flad, er hvad hun er. Naomi Watts, som jeg må indrømme at jeg først lagde mærke til da hun spillede Ann i “King Kong” (2005), har udviklet sig til lidt af glimrende birolleskuespillerinde, senest gjorde hun det jo rigtigt godt i “Birdman: Or The Unexpected Virtue Of Ignorance”, og her i “St. Vincent” gør hun også en god figur som den halv-lykkelige luder Daka.
Selv om man i starten af filmen godt kan frygte lidt at det faktum at Murray skal spille overfor en tween, vil gøre at filmen bliver lidt for familiefilms-agtig og selv om slutningen bliver lige et nummer for tårepersende amerikansk, er St. Vincent faktisk en supergod lille film. Familiefilms-agtig er den dog, men heldigvis uden at blive for blæversød 🙂 Det er ikke en film man skraldgriner sig igennem, men man klukler flere gange, og det er såmænd også fint nok. Er du fan af Bill Murray er det absolut en must-see. “St. Vincent” får 4 stjerner.
Læs mere om “St. Vincent” på IMDb.