Okay, det var så årets første fejltagelse på filmfronten. “Tomorrowland: A World Beyond” kunne vi sagtens have levet foruden. Selvfølgelig burde vi have gættet at en film bygget på en af de fem lande i den originale Disneyland Park, kun kan kan blive en smutter. Men da vi begge syntes at “Space Mountain”, som er en rutsjebane i Tomorrowland som vi prøvede da vi var i Los Angeles tilbage i 1991, var super, måtte vi så ogsåind og se filmen. At traileren også virkede fin, var med til at skubbe os hen i CinemaxX, hvor vi så den i IMAX-formatet. Det viser sig så, at når IMAX er uden 3D, er merprisen så godt som spildte penge. Bevares, billedet er da glimrende, men ikke bedre end i min hofbiograf Imperial. Når det kommer til lyden, så er IMAX klasser dårligere end Dolby Atmos, som vi kender det fra Imperial. Nu er jeg på ingen måde lydspecialist, men når selv demoen før filmen, viser at IMAX har langt færre kanaler/ højttalere at gøre godt med sammelignet med Dolby Atmos, kan man se (høre) hvor det bærer hen … Og her hjælper det ikke at CinemaxX fyrer op for højttalerene (åbenbart følger de IMAX-specifikationerne) – HØJT er det i hvert tilfælde! Min vurdering lige her og nu er, at en actionfilm lavet i til IMAX i 3D godt kan slæbe an i CinemaxX IMAX-sal. Alle andre “store” film SKAL ubetinget stadig ses i Imperial.
Men til filmen! “Tomorrowland: A World Beyond” er jo altså en Disneyfilm, med alt hvad der indebærer. Det virker dog lidt som om at instruktøren (Brad Bird) har sat sig lidt mellem to stole her. Han vil gerne give os action i stil med “Mission: Impossible – Ghost Protocol”, uden at det går ud over Disneyhyggen. Så hver gang vi får lidt bulder og brag, bliver der lige så hurtig hevet lidt i land, så det aldrig bliver rigtigt “farligt”. Handlingen kunne godt, i min fantasi, hvis den havde fået lov til at blive ført hele vejen igennem, have nået noget der minder om “Terminator”-højder. I stedet bliver det en omgang ævl, hvor vi hopper frem og tilbage i tiden/dimensionerne, hvor vi bl.a. møder Frank Walker (George Clooney) i forskellige inkarnationer, stifter bekendtskab med en opfindelse som Nikola Tesla og Jules Verne konstruerede sammen i Eiffeltårnet samt robotten Athena (Raffey Cassidy), som binder de forskellige dimensioner/tider sammen.
George Clooney kører lidt på autopilot i den her film … er han ved at blive gammel? Casey Newton (Britt Robertson), som jeg umiddelbart kun kender for den forglemmelige TV-serie “Under the Dome”, ser ikke ud til at “Tomorrowland: A World Beyond” bliver filmen der for alvor sparker hendes karriere i gang. Selv den eller næsten altid skudsikre Nix (Hugh Laurie), rammer temmelig meget forbi i den her omgang rod.
“Tomorrowland”, altså landet i Disneyland, viser os hvorledes Walts drøm om fremtiden ser ud. Det er også det “Tomorrowland” vi møder i starten af filmen. Nu ved jeg ikke lige hvor meget ud i fremtiden vi skal, før en vi når til “Tomorrowland” i følge Walt Disney. Det sjove er at mange af de ting vi møder i filmens version af “Tomorrowland” er allerede her i 2015 ved at være virkelighed, og at meget af det vil være virkelighed indenfor de næste 50-100 år”. Forvirret? Det vil du så også være efter at have set “Tomorrowland: A World Beyond”. Vi var ikke voldsomt imponerede over hvad vi så. “Tomorrowland: A World Beyond” får to stjerner.
Læs mere om “Tomorrowland” på IMDb