Så er den gal igen! For fjerde gang på 22 år prøver InGen, dinogensplejsningsfirmaet som åbenbart har ubegrænsede midler, at få en dinosaurpark op at stå. Denne gang, som i “Jurassic Park” fra 1993, på Isla Nublar i Stillehavet et par hundrede kilometer vest for Costa Rica. Her i “Jurassic World” er parken allerede en succes, med et besøgstal på omkring 20.000. Men for at holde besøgstallet oppe, er InGen nødt til hele tiden at finde på nye attraktioner. Derfor koger forkerne en helt ny superdinosaur sammen, som er større og vildere end noget der nogensinde har gået på jorden.
De to brødre, Zack og Gray, bliver sendt på vinterferie hos deres moster, som er en af lederne i “Jurassic World”. Claire (Bryce Dallas Howard) har ikke så meget tid til at holde øje med drengene, som hun havde lovet sin søster, og der går naturligvis ikke længe før at fanden er løs i laksegade. Samtidig med at parkens nye superdinosaur er sluppet ud af dens “sikre” bur, og har spist et par dyrepassere i farten, er drengenes gyrosphere (det nyeste transportmiddel i parken) gået i stå midt på øen. Så nu skal drengene findes, turisterne skal evakueres og superdinoen skal findes og uskadeliggøres … hvor svært kan det være?
Claire som i de første 90 minutter af filmen er kedelig, pæn og temmelig stiv kvinde, selv om hun har haft en kortvarig affære med Isla Nublars bad-boy og filmens helt, Owen (Chris Pratt). Claire bliver dog i filmens sidste tre kvarter væsentligt mere tiltalende … Der er intet, som f.eks. lidt iturevet tøj, mudder og en svedig glinsende krop, ikke kan gøre for at få en kedelig kvinde gjort sexet og lækker 😉 Ellers er det ikke overraskende, de computergenerede dinoer der er de helt store hovedpersoner i “Jurassic World”. De er så også sindssygt flot lavet. Ingen tvivl om det. Dog fatter jeg ikke helt hvad Omar Sy (The Intouchables) laver i “Jurassic World”. Han har vel fået en spandfuld dollars, og det er vel også fair nok.
Indominus Rex, som den nye dinosaur hedder er, viser det sig, en hybrid mellem en Tyrannosaurus Rex og en Velociraptor. Det betyder så, at det bånd som er blevet skabt mellem Owen og Raptorerne, alligevel ikke kan bruges i jagten på den undslupne Indominus Rex. Men i hvert tilfælde får vi den fedeste nattejagt-på-dino scene, som jeg nogensinde har set. Den foregår komplet med Rex, Raptorer, motorcykler og jeeps. Det er rigtigt lækkert lavet …
“Jurassic World” er, ikke overraskende fuld af cheasy og ej-mindeværdig dialog samt masser af usandsynligheder. Lyden er passende støjende og temaet fra den originale Steven Spielberg film går igen flere gange. Steven Spielberg er stadig producer, men har næppe haft meget med filmen at gøre som sådan. Instruktøren på denne fjerde omgang “Jurassic” er Colin Trevorrow, som er totalt ukendt for mig. Han har også en lille rolle som Mr. DNA i filmen, altså han ligger stemme til den lille animerede DNA-figur som vi også mødte i “Jurassic Park” 🙂
Sublime effekter og fuld skrald på lyden gør at “Jurassic World” er yderst underholdende, så længe den varer. Men bagefter sidder man så alligevel med en følelse af, at ganske vist er 135 minutter gået hurtigt, men hvad er de egentlig gået med? Ikke noget man bruger mange timers filosofiske samtaler på i hvert tilfælde! “Jurassic World” får tre stjerner.
Læs mere om “Jurassic World” på IMDb.
