Det primære formål for mig ved at smutte i biografen sidste torsdag, var ikke at se forpremieren på “Sommeren ´92”, men at for-indvie den funklende nye Nordisk Film Biograf i Fields før (stort set) alle andre, og to uger før at denne nye 8-sals biograf i Ørestaden åbner. Et flot for-åbningearrangement af denne nye Nordisk Film Biograf, må man sige. Live musik, bobler, petit fours før forestillingen, og goodie-bags til filmen, som blev introduceret af Stine, chefen for NFB, som naturligvis også fortalte lidt om hendes nye biograf, som hun var mægtig stolt af 🙂 Sal 1 er helt sikkert også imponerende med et lærrede der er MONSTERSTORT, helt nyt laserprojektionssystem og Dolby Atmos lydsystem, som vi også kender det fra Imperial. Og så er der en hel ‘balsal’ i afstand mellem første række og lærredet, så man kan rent faktisk godt kan sidde på første række, samt en meget stor hældning på stolerækkerne. Om Fields bliver min nye hjemmebiograf, er dog nok tvivlsomt. Nu er jeg kommet i Imperial i noget med 35 år, og den biograf er jo blevet opdateret flere gange i løbet af årene, så mon ikke den vil vedblive at være mit andet hjem 😉
Nå, til filmen “Sommeren ’92”, som ikke overraskende er bygget på begivenhederne før og under EM i fodbold i Sverige i 1992. Det Jugoslaviske landshold blev, på grund af balladen på Balkan, smidt hjem 10 dage før turneringen startede, og Danmarks landshold kom med på et afbud, og endte med at rende med det hele – selv om de réelt var røget ud allerede under kvalifikationskampene.
I starten af “Sommeren ’92”, føler man sig lidt hensat til en folkekomedie anno 1955. Selv om jeg aldrig har være fodboldfreak, mindes jeg godt at Ricardo af og til kom med nogle, mere eller mindre, ufrivilligt komiske kommentarer til sportspressen. Alligevel virker det som om at der er skruet for meget op for den fjollede humor i starten af filmen, dette skyldes ikke mindst Frits Ahlstrøms (Lars Brygmann) mellemkomst. Meget underholdende, men altså bare for pjattet!
Richard Møller Nielsen spilles hæderligt af Ulrik Thomsen, men filmens absolutte topskuespiller må være gode gamle Henning Jensen, som spiller hjælpetræneren Kaj Johansen mesterligt. Ellers gør den resterende bunke af skuespillere, kendte såvel som, for mig, ukendte, ikke noget særligt væsen af sig.
“Sommeren ’92” er lavet i dokumentarisk stil, altså spillefilm blandet med arkivoptagelser fra 1992 og tiden før. Ikke alt for genialt strikket sammen, men fungerer vel til målgruppen, som jeg så ikke tilhører 🙂 Det virker ikke som om at instruktøren (Kasper Barfoed) har haft verdens største budget at gøre godt med. Jeg ved så heller ikke rigtigt om jeg er med på idéen om at (MEGET ofte) skifte mellem f.eks. skuespiller Brian Laudrup og virkelighedens Brian Laudrup, er helt så genial som instruktøren åbenbart synes det er.
“Sommeren ’92” er absolut ikke stor filmkunst, men er en simpel feel-good film, som primært er rettet mod fodboldtosser og -nostalgikere. Den er som sådan tale om meget hyggelig og ufarlig underholdning, som vel ikke kan genere nogen, med mindre man er gammel-serber og drømmer sig tilbage til dengang Jugoslavien var noget! “Sommeren ’92” får lige akkurat tre stjerner.
Læs mere om “Sommeren ’92” på IMDb.
