(SPecial Executive for Counter-intelligence, Terrorism, Revenge and Extortion)
“SPECTRE” starter med et brag af en pre-titelsekvens. Absolut en af de bedste vi har set i 007s 53-årige historie. Sekvensen finder sted under “Día de Muertos”-paraden i Mexico City, og indeholder babes, bomber, action samt en af de fedeste helikopterscener jeg til dato har set. Første del af sekvensen er optaget i et (tilsyneladende) langt take. Om det er ment som en homage til den første scene i “Touch of Evil” fra 1958, som var den første film jeg tænkte på, ved jeg ikke, men i hvert tilfælde indeholder “SPECTRE” referencer til mange ældre film, primært de 23 første film i 007-franchiseen naturligvis. Titelsekvensen er ikke noget udover det sædvanlige, dog kan jeg godt lide brugen af blæksprutten. Det er vel også svært at blive ved med at noget nyt til den del af en Bondfilm. Titelsangen, som denne gang synges af Sam Smith, som jeg må indrømme at jeg ikke kender, fungerer glimrende.
Selve handlingen i “SPECTRE” er af sekundær betydning, men superskurken Oberhauser (Cristoph Waltz) ønsker at opnå verdensherredømmet ved hjælp af kontrollere al overvågningsteknologi i verden … meget kort fortalt. Dette vil han bl.a. opnå ved hjælp af en muldvarp i det britiske efterretningsvæsen, som i den grad arbejder på at få kørt M (Ralph Fiennes) og hans 00-agenter ud på et sidespor. Hvad der dybest set er mere vigtigt i “SPECTRE”, er Bonds opgør med fortiden som han jo tog hul på i “Skyfall”. Det opgør inkluderer en noget hærget Mr. White (Jesper Christensen), og dennes datter, hvis identitet jeg ikke skal afsløre her 🙂
Bondbabesne i denne omgang er Lucia (Monica Bellucci) og Madeleine (Léa Seydoux). Begge to er da umiddelbart skønne at skue, men Léas babyface, komplet med trutmund og det hele, er jeg ikke specielt vild med. Modne Monica er nok lidt mere min kop te, blot er hun med i alt for kort tid. Anyways, noget blivende indtryk i Bondhistorien, tror jeg næppe at de komme afsætte. Hertil er vejen op til babenavne som Honey Ryder (Ursula Andress), Honor Blackman (Pussy Galore) og Tracy (Diane Rigg) for lang. Om valget af Cristoph Waltz til at spille lederen af SPECTRE er det helt rette, er jeg lidt i tvivl om … han var gal/genial i Tarantinos “Inglorious Basterds” og “Django Unchained”, men selvom Oberhauser naturligvis også er gal, kommer Waltzs genialitet ikke rigtigt til sin ret i “SPECTRE”.
“SPECTRE” er, med en pris på godt DKK 2.200.000.000, den til dato dyreste film der er lavet. Man kan godt se at der er blevet brugt en del £ på actionsekvenserne, som så vidt det har været muligt, er blevet lavet uden brug af CGI. Det giver, synes jeg, noget ekstra når man kan se at Aston Martin’erne, helikopterne og flyene rent faktisk bliver smadret. Det ser fandeme godt ud. Så UG med kryds og slange til actionscenerne, og den tilhørende ret så potente lyd og fine kameraføring. Instruktøren Sam Mendes har absolut skruet endnu en god James Bond-film sammen. “SPECTRE” er meget tæt på at have samme høje niveau som “Skyfall”. Til Bond 25 kunne det dog være sjovt at se Chris Nolan i instruktørstolen i Craigs femte og sidste film som 007. Tro mig, han kommer til at spille Bond en gang mere. Alle hans søforklaringer om hvor led og ked han var af Bondfiguren, har kun været et forsøg på at vride endnu flere £ ud af Barbara Broccoli.
Er “SPECTRE” så de mange milliarder værd? Vel ikke helt! Men den kommer absolut med i loopet, når jeg for 117. gang skal gense alle Bondfilmene :). “SPECTRE” får 5 små stjerner.
Læs mere om “SPECTRE” på IMDb.
