The Brothers Grimsby åbner med en titelsekvens der får enhver 007-film til at blegne. Biljagt, eksplosioner, lig på stribe og alt sammen set fra heltens POV. Der er dog lige den hage ved det, at helten ender med at skyde den person han skulle beskytte. En fejl som hans chefer hjemme på MI6 dog tilgiver ham hurtigt. Dette er dog kun starten på hans kommende udfordringer, for i næste scene møder han sin bror Nobby (Sacha Baron Cohen) som han ikke har set i 28 år, og fra da af bliver helten, og lejemorderen, Sebastians (Mark Strong) liv for alvor kompliceret, på den totalt vandvittige måde.
Nobby bor med sin kone Dawn (Rebel Wilson) og deres ni børn i Grimsby (som i øvrigt er venskabsby med Tjernobyl …). Nobby er en ægte arbejderklasse-englænder, bortset fra at det med at arbejde ligger det lidt tungt med. Han er dog en god og kærlig far, han elsker at have sex med sin noget volumniøse kone og så er han frem for alt en fodboldfan med lettere hooligan-agtigt tendenser. Efter at have mødt Sebastian under usandsynlige omstændigheder ved et FN-møde i London, hvor FN-ambassadøren Rhonda (Penélope Cruz) holder tale, og Nobby er indirekte skyld i at Daniel Radcliffe pådrager sig AIDS, bliver de to umage brøde nødt til at slå sig sammen og prøve at få raget kastanjerne ud af ilden … altså sikre verdensfreden og, ikke mindst, at England vinder VM i fodbold 🙂
Actionsekvenserne i The Brothers Grimsby er veludførte og er stort set på niveau med enhver hæderlig actionfilm. Og jeg elsker den måde hvorpå Mark Strong beholder sin seriøse mine, uanset hvilke usandsynlige platheder han bliver udsat for – og han bliver udsat for mange af slagsen. Det er guld! Og så er der elenfantbukakescenen, som jeg absolut ikke skal komme ind på her. Blot notere mig at det er en scene, hvis lige ikke er set før! Og det er så blot kronen på værket af platheder og under bæltestedet gags, men ikke for platte platheder, i den her film.
Efterhånden kommer Nobby også godt efter det med at fungere som en agent, med licens til at dræbe, som Sebastian. Han viser sig som lidt af naturtalent når det kommer til at betjene sig af en pistol, og han kommer til at elske den måde hvorpå et håndvåben gør at man kan slå ihjel, uden at der kommer følelser ind over. Dette sker med en lille hilsen til NRA, hvis medlemmer (nogle af dem i hvertilfælde) allerede er ude med deres modstand mod filmen og Sacha Baron. Well, Cohen kan godt lide at provokere alle, høj som lav, venstre som højre. Han gør det med et stort glimt i øjet, og såmænd ligefrem med kærlighed. Så folk der lader sig disse af hans drillerier, har ikke fattet en disse 😀
Ærgerligt nok er der mindst to jokes som var med i traileren, som er blevet klippet ud af filmen! Måske Bill Cosby har klaget? Mod slutningen “lykkes” det også for Nobby, ved et uheld naturligvis, at få påført Donald Trump AIDS … jeg har så ikke hørt Trumps kommentarer til dette, men det kommer vel? Anyways, løjerne er flot filmet og Cohen, Strong og Wilson spiller perfekt. Også labre Isla Fisher, som overraksende nok er Cohens kone i det virkelige liv, gør det glimrende i den lille rolle, som en af Sebastians chefer i MI6, som hun har. Musikken hørte jeg slet ikke, så den må have passet fint til billedsiden … sådan plejer det jo at være 😉
Filmen når slet ikke Borat eller Brünos højder, som jo særligt i de dokumentaragtige sekvenser som filmene var bygget op over, scorede dejligt højt på pinlighedsskalaen, med det er dog stadig en film hvor man sidder og smågriner lidt i skægget med jævne mellemrum, og der er jo heller ikke så ringe. Altså, man er godt underholdt så længe det står på, men så heller ikke meget mere. Husk dog at blive siddende under første del af rulleteksterne, da der her er en lille godbid eller to at hente. The Brothers Grimsby får 4 stjerner.
Læs mere om The Brothers Grimsby på IMDb.