The Nice Guys foregår i starten af 70’ernes Los Angeles, hvor alkoholen, stofferne og de meget frigjorte og totalt vilde fester stadig hørte dagligdagen til. Her møder vi Jackson Healy (Russell Crowe) som er et “free-lance” et-mands tæskehold og privatdetektiven Holland March (Ryan Gosling). En afdanket pornoskuespiller, Misty Mountains, har begået selvmord, og March og Healy, som mødes under knap så heldige omstændigheder, tvinges til at arbejde sammen om både at finde ud af hvad der virkelig skete med Misty samt med at finde den forsvunde Amelia, som er datter til byrådsmedlem Judith Kuttner (Kim Bassinger). Ingen er rigtigt hvem de giver sig ud for at være, og inden længe er vores duo viklet ind i en speget sag som involverer personer fra alle dele af LA’s underverden … også dem som ikke umiddelbart ikke synes at tilhøre denne!
Handlingen i The Nice Guys er lige så svær at beskrive som den er fed at være vidne til. Men den foregår i et på samme tid super-cool og ultra-voldligt miljø som er befolket af forbrydere, ludere og andre amoralske typer som befinder sig i en verden med rå kriminalitet på den ene side og de store ekstravagante fester, hvor Earth, Wind and Fire står for musikken, på den anden side. Ryan Gosling er vildt sjov som privatdetektiven, der totalt mister jordforbindelsen når der er gratis sprut i farvandet. Det fører til nogle vildt syrede oplevelser med havfruer, kæmpeinsekter og sågar nærdødsoplevelser …
The Nice Guys har en masse referencer til 70’erne og filmene fra den periode. En film som poppede op i mit hovede, var Diamonds Are Forever (1971), hvor Plenty O’Toole bliver smidt ud at vinduet i 007s hotelværelse af en af filmens bad guys, og lander i hotellets pool. “Godt ramt”, siger Bond. “Jeg vidste ikke at der var en pool dernede”, svarer banditten. Den scene bliver, mere eller mindre, gentaget med et nyt og temmelig uhyggeligt, men mindeværdigt, twist 🙂 Den ene scene er næsten alle de 115,- (som billetten på 14. rk./m.f. i Imperial koster) værd. Men der er heldigvis flere af disse scener, taget fra øverste hylde, i filmen!
Instruktøren Shane Black, har instrueret film som Iron Man 3 og Kiss Kiss Bang Bang, men ikke mindst var han også med til at skrive Lethal Weapon 1-4, og jeg vil bestemt ikke afvise at har at gøre med et fremtidigt makkerpar lidt i stil med Riggs og Murtaugh (Mel Gibson og Danny Glover) her. Crowe og Gosling har i hvert tilfælde den rette kemi til at lave et par film mere sammen. Dog skal det siges, at hvor Crowe spiller lidt som vi ved han kan, hverken mere eller mindre, er det helt klart Gosling der shiner i den her film. Han gakker, i perioder af filmen, totalt ud, og det er megaunderholdende. Også Goslings datter i filmen Holly (Angourie Rice), leverer en fin præsentation som en datter der har noget mere styr på sagerne end hendes far har. Kim Bassingers rolle er lille og forglemmelig. Tempoet i The Nice Guys er højt, klipningen er tæt og sound track’ets afroamerikanske rytmer passer perfekt til filmens inciterende og rå stemning. Vi har at gøre med en komisk “Buddy Movie” på højt plan her, der er dejligt uforudsigelig. Jeg begynder næsten at tænke lidt i Pulp Fiction-baner her. Men kun lidt, der trods alt et stykke vej op til Tarantinos rene 6-stjerners film … men det smager trods alt lidt af fisk 😉
Der er jo sjældent noget så godt for ens stemningsleje, som et veltilrettelagt mix af rå vold, sort humor, ekstrem splat og supercool action tilsat lidt 70’er syret stemning. Absolut en glimrende omgang underholdning, som er blottet for alt den politiske korrekthed, som man jo ærligt talt er ved at brække sig over her i det 21. århundrede. Man keder sig ikke et sekund, men tager heller ikke så forfærdeligt meget med sig hjem fra biografen. The Nice Guys får fire store stjerner … ja, jeg ved godt at jeg endnu engang er kørt lidt fast i fire-stjerne filmene, om jeg så må sige … med filmens stærke afslutning, var jeg også betænkeligt tæt på at give filmen den femte stjerne, men besindede mig dog alligevel i sidste øjeblik 🙂
Læs mere om The Nice Guys på IMDb.