Efter biografpausen i de seneste tre uger, som Tour de France og det noget sølle udvalg i biograferne får skylden for, ligger jeg ud med Star Trek Beyond 3D. Der er tale om den tredje film i rebootet af denne filmsaga, som snart har kørt i 50 år, både som spillefilm, men også som TV-serier, som der vist er lavet 5-6 af. Der er skulle også være en ny serie på vej. Jeg betragter mig ikke ligefrem som en Trekkie, alligevel har jeg altid været mere til Star Trek end til Star Wars. Selv om der naturligvis er tale om det rene teknobabble, holder jeg nu alligevel af at de i Star Trek i det mindste prøver at sandsynliggøre handlingen. Star Wars er alt for Disneyficeret eventyragtigt lang ude for min smag.
Samtidig holder jeg også af Gene Roddenberrys vision om hvordan vi lever vores liv på plantet jorden om nogle få hundrede år. Jeg holder af at relatere de ting og teknologiske fremskridt der sker i dag, men mit personlige Star Trek-indeks. Det kunne være sjovt at se om Roddenberrys visoner kommer til at holde vand … man tvivler jo lidt, desværre! Uanset hvad, kommer jeg jo næppe til at opleve det alligevel 😉
Efter et netop veloverstået mission, er Star Trek Enterprise lige ankommet til føderationens nyeste stjernebase Yorketown, som mest af alt må betegnes som en temmelig avanceret kunstig planet. Her er er det meningen at besætningen skal have tid til lidt R&R, hvilket er hårdt tiltrængt efter knap 1.000 dage i det ydre rum. Der går dog ikke mange minutter før end de modtager et nødkald fra en nærvedliggende planet. Lidt for hurtigt, hvis du spørger mig, accepterer Kirk kvinden med nødopkaldets histore, og få minutter efter er Enterprise på vej mod hendes planet for max warp! Her bliver Enterprise mødt af en sværm af nogle halvbiologiske kamprumskibe, som straks indleder et voldsomt angreb på Enterprise. Enterprise bliver hurtigt så medtaget, at Kirk bliver nødt til at evakuere skibet og foretage en temmelig kaotisk nødlanding, i redningsfartøjerne, på planeten.
Her følger så en masse fornuftig action, pakket ind i mængder af usandsynlige usandsynligheder … men pga. af filmens opskruede trempo, når man ikke rigtigt at spekulere over mængden af dem. Krall (Idris Elba) som står bag angrebet, er en grimmer fyr, som tager det meste af besætningen, herunder Uhura (Zoe Saldana) til fange. Så Kirk, Bones, Chekov, Sulu, Scotty og Spock samt deres nyfundne ven, Jaylah (Sofia Boutella), skal nu finde ud af hvordan de befrier de tilfangetagende, undslipper planeten samt får stoppet Krall inden han går til angreb på den nye stjernebase.
Grunden til at Krall er så sur på føderationen, skal vi mange år tilbage i tiden for at finde. Men den skal ikke afsløres her. Det eneste jeg vil sige, er at det 20-århundres Heavy Metal-musik kommer til at spille en stor rolle i løsningen af Kirk og venners udfordringer denne gang. Og her er det så at jeg, uden at sige for meget, vil henlede opmærksomheden på nogle grundlove, som burde forhindre Kirks metode i at virke. Han burde måske have set en af 1970’ernes største SciFi-film, som havde tag-linen “In space noone can hear you scream …”, for at have vidst at hans plan var uladsiggørlig 🙂 Men OK, det jo så også kun en film 😉
Ellers er det faste cast sådan set ganske glimrende. Jeg synes at man kan sige at der er tale om en god holdpræstation … jeg synes ikke rigtigt at der er en der skiller sig ud. Måske, hvis jeg skal pege en ud, kan det blive Chekov (Anton Yeltsin). Desværre døde han fornylig, kun 27 år gammel, da hans 2,5 tons tunge jeep trillede baglæns ind i ham, ved hans hjem i L.A. Der er gjort en del ud af den humoristiske ping-pong mellem bl.a. Kirk og Bones denne gang. Det kan vi lide. I tidligere tiders inkarnationer af Star Trek, var humor så godt som ikke eksisterende. Instruktøren Justin Lin som vist primært er kendt for at være manden bag nogle af “Fast & Furious”-filmene (som jeg ikke har set), har lavet en fin SciFi-actionfilm, som dog godt kunne en anelse mindre overlæsset. CGI’en er fin, men igen lidt overfyldt. Lyden og musikken er passende pompøs. Som sædvanligt glemmer man 3D’en 10 minutter efter filmen er startet …
Der er altså fuld spark på actionsekvenserne i Star Trek Beyond 3D og i nævekampene, ja sådan nogle er der også, bliver der slået igennem. Ikke særlig børnevenligt – hurra for det! Lad Star Wars om de tuttenuttede robotter og alienbamser. Plottet er lige en tand for nemt at gennemskue og løsningen på problemerne lidt for åndet i Star Trek Beyond 3D. Alligevel synes jeg at filmen holder vand, hvis man er i stand til at købe den absurde præmisse … og det er jeg 🙂 Star Trek Beyond 3D får 3 store stjerner.
Læs mere om Star Trek Beyond på IMDb.