The Dark Tower
Otte bøger på 90 minutter …
Endnu en gallapremiere i Imperial. Denne gang på The Dark Tower, som trods det at arrangementet kostede det samme som fx Wonder Woman gallapremieren, var lidt discountagtigt. Altså begrænset udvalg af drikkevarer, ingen pindemadder og goodie-baggen var noget reduceret, fx. manglede baggen, og så var der ingen vand, som ellers kunne have gjort det lidt mindre ulideligt at sidde i den megavarme og propfyldte biografsal. Alle semikendisserne, herunder Sara Bro, Vicki Berlin, Christine Feldthaus, ham fra Plenti-reklamerne, ham fra VitaePro-reklamen samt instruktøren selv, var dukket op på den sorte løber. Efter at have mænget os lidt med dem, var vi klar til filmen.
The Dark Tower begynder i New York hos teenageren Jakes familie. New York oplever nogle uforklarlige jordskælv, og samtidig har Jake nogle mareridt, som centrerer sig om et sort tårn og en mystisk revolvermand. Jakes mareridt er så livagtige, at han mener at de har noget med jordskælvene at gøre og at det sorte tårn findes i virkeligheden. Jakes far og mor mener at han har psykiske problemer, og vil sende ham til en ny klinik i byen, i første omgang over weekenden. Da de kommer fra klinikken for at hente Jake, fornemmer han at der er ugler i mosen, og han stikker af. Han tager dog hen til adressen hvor klinikken burde befinde sig, og hans mistanke om at noget ikke er som det burde være, viser sig at holde stik …
Vurdering
Jeg har ikke læst en eneste af de otte bøger af Stephen King, som The Dark Tower bygger på. Det ville givetvis hjælpe til med at forstå hvad der foregår, hvis jeg læste dem, men som udgangspunkt bør en film kunne stå alene. Ofte går det galt når man forsøger at filmatisere Kings bøger. Det er dog muligt, se fx The Shawshank Redemption, The Shining og The Green Mile, som alle tre er film på min personlige top 100. Med The Dark Tower, har man, så vidt jeg har forstået, forsøgt at proppe otte af Kings sædvanligvis monstertykke romaner ned i en godt 90 minutter lang film. Det går helt galt for Nicolaj Arcel, men det ville såmænd nok også være gået galt for langt bedre instruktører end ham.
Ikke overraskende virker historien meget forjaget. Man når ikke rigtigt at lære personerne at kende, og ligeledes får man på ingen måde historien ind under huden. Selv om der på en måde burde være nok at se på, med alt det der skal nås på de 90 minutter, ender det alligevel med med at kedeligt og uinteressant! Filmen har også, i nogle scener, en temmelig mærkværdig beskæring. Halve hoveder bliver cuttet af og ting i den dur. Måske Arcel har haft en idé med dette, i så fald fanger jeg den ikke. Så er der actionsekvenserne … de er der … 95% af dem kan du se i traileren! Men de foregår alle i tusmørkebelysning, så man reelt ikke kan se hvad der foregår. Pi**eirriterende! Og når vores gunslinger rigtigt vil vise hvad han kan med et par potente seksløbere, ja så ser det sandt for dyden ikke særligt imponerende eller gennemtænkt ud.
Normalt er jeg temmelig vild med både Matthew McConaughey (som skuespiller, ikke som person … både i Mud og The Wolf of Wall Street var han eminent) og Idris Elba (den måske kommende første sorte Bond … når en gang Craig gør alvor af det, og lader depechen gå videre). Men her i The Dark Tower er der sgu ikke så meget at råbe hurra for på skuespilsfronten heller. Hverken fra de to nævnte herrer eller fra resten af castet, som i øvrigt består af temmelig ukendte kræfter.
Måske den gode Arcel bare skulle holde sig til historiske dramaer i stil med En Kongelig Affære, som var glimrende, eller måske har The Dark Tower bare været for stor en mundfuld?
Konklusion – The Dark Tower
The Dark Tower varer heldigvis kun lige over 1½ time, så det er lige til at bære. Havde den varet ret meget længere, var vi enten smeltet væk i den ultrahede Imperial eller også var vi måske udvandret! I hvert tilfælde, nærmest fløj vi op af vores sæder og forlod salen hurtigere end Roland (gunslingeren) kan affyre 2½ skud, da filmen sluttede og rulleteksterne begyndte. Nu er 1-stjernede anmeldelser ikke noget jeg ligefrem strør om mig med, men jeg var mildest talt ikke imponeret over filmen … så den sjældne ære tilfalder altså The Dark Tower.
Læs mere om The Dark Tower på IMDb.
0 kommentarer