Alice Through the Looking Glass 3D ligger rigtigt godt fra land, med en intro der fortæller lidt om hvad Alice (Mia Wasikowska) har bedrevet siden vi sidst mødte hende. Hun er blevet voksen og er blevet kaptajn på hendes afdøde fars sejlskib “Wonder”. Samtidig er hun en handelkraftig kvinde, der viser sit mandskab på skibet, hvordan man ved hjælp af en heltmodig manøvre undslipper piraterne der ellers har omringet skibet, og sikkert bringer bringer skibet hjem til London efter et togt, som har ført Alice og mandskabet til Kina. Altså Alice er vokset op til at blive en kvinde med ben i næsen, hvilket ikke nødvendigvis er det nemmeste at være i Viktoriatidens England. Da Alice kommer hjem og finder ud af at hendes familie har store økonomiske vanskeligheder, må hun finde en måde at løse det problem på. Men inden da, bliver hun opsøgt af kålormen Absolem (Alan Rickman, til hvem filmen er dedikeret), som overtaler hende til at tage tilbage til Wonderland.
The Mad Hatter (Johnny Depp) er deprimeret, da han tror at hans familie er død. Da The Mad Hatter er Alices bedste ven, må hun naturligvis hjælpe ham, og det kan hun gøre ved at opsøge Tiden (Sasha Baron Cohen), og finde en måde at overtale eller narre ham til at hjælpe hende med at rejse tilbage i tiden og finde en løsning på det problem på. Fra nu af begynder det at blive skørt. Nogen gange skørt på den fede måde og nogen gange skørt på den forvrøvlede måde 😉 Well, første og trejde tredjedel af Alice Through the Looking Glass 3D holder fint, mens det midterste del af filmen ligger lige på grænsen til at blive lidt for ævlet og borderline kedelig.
Johnny Depp, spiller som vi kender ham fra den første Alice in Wonderland (2010), men man savner lidt galskab fra hans side, da han i store dele af filmen går rundt og er deprimeret og melankolsk. Australske Mia Wasikowska, som jeg stort set kun kender fra den første Alice-film, virker mig en anelse blegsotig, men fungerer vel nogenlunde som en lettere opdateret version af Alice. Igen er det fra den engelske del af castet vi må hente præsentationerne der gør Alice Through the Looking Glass 3D værd at se. Særligt Sasha Baron Cohen shiner i den her film. Hans altid sarkastiske vid får heldigvis også lov til at slå igennem i denne Disneyproduktion, selv om sprogbruget naturligvis er knapt så grovkornet som i fx. The Brothers Grimsby. Uanset hvad forvalter han mulighederne han har i filmens store rolle som Tiden, på bedste vis, og formår at få personificeringen af fænomenet tid til at give god mening … mening på den vanvittige måde altså :D. Af andre store præsentationer i filmen, omend det “kun” er som stemmer til nogle af filmens animerede figurer, skal nævnes Stephen Fry (Chishire Cat), Timothy Spall (Bayard) og naturligvis Alan Rickman. Disse tre herrer har, uden diskussion, nogen af verdens fedeste stemmer, og kan altså også spille menneskekarakterer bedre end langt de fleste andre.
Tiden er, som antydet, det helt store tema i Alice Through the Looking Glass 3D og mange af dialogerne i filmen er naturligvis centreret omkring det emne. Ved et teselskab, hvori Tiden, sammen med en masse andre af de kendte karakterer fra universet, nødtvungent deltager, da han egentlig ikke har tid, bliver fænomenet tid vendt og drejet. Dette fører til nogle gakkede dialoger som er sjove, men man kunne godt ønske sig at det blev en anelse mere absurd og vandvittigt, og at instruktøren (James Bobin) havde turde at gå linen helt. Måske det var sket hvis Tim Burton stadig havde siddet i instruktørstolen og Disney havde givet ham lov?
Alice Through the Looking Glass 3D er flot filmet, selv om det hele undertiden kommer til at se lidt for computergeneret ud. Svært at undgå i en film hvor 99,9% af baggrund og karakterer rent faktisk er computergenrerede, I know 😀 Men måden hvorpå rejser i tid, og emnet tid i det hele taget, er illustreret kan der ikke sættes mange fingre på, flot lavet simpelthen. Endnu en gang, og her lyder jeg som en vinylplade der er “faldet i hak”, lægger man mærke til at filmen er i 3D under Dolby Atmos-introen og så i de første fem minutter af selve filmen. Dolby Atmos (i Imperial) gør langt mere for filmoplevelsen end 3D gør. Så drop gerne den gimmick, eller lad være, jeg er græsk-katolsk i den sammenhæng 😉
Selv om Alice Through the Looking Glass 3D er bygget på de originale eventyrbøger som primært er lavet til børn, vil jeg umiddelbart vurdere at filmen er lidt for mørk og voldsom til de helt små størrelser, men jeg klager ikke over dette, thi der gør filmen “sebar” (watchable) for os der udadtil, i hvert tilfælde, er voksne 😉 Alice Through the Looking Glass 3D får fire fine Bogart-, ups, jeg mener Mad Hatter-hatte, ud af de seks mulige 🙂
Læs mere om Alice Through the Looking Glass på IMDb.