Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales
Jack Sparrow – take 5
Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales skulle blive det sidste kapitel i sagaen om Jack Sparrow. Vi får se! Selvom Johnny Depp har tjent noget med godt 5 milliarder kroner på sit skuespilleri, har han så stort et forbrug, at han skulle have problemer med at få økonomien til at hænge sammen. Så hvis pengene er gode nok, kan han vel lokkes til at lave en film mere … Anyways, det var et fint gallapremierearrangement som Imperial har fået stablet på benene. Der var blå løber, rom, øl, Coke, beskøjter, pølse og ost, samt en rigtig fornuftig goodie-bag. Så vi var klar, da filmen startede med cirka en halv times forsinkelse. I øvrigt har jeg aldrig før været udsat for et så stort opbud af sikkerhedsfolk til en gallapremiere. De holdt skarpt øje med om folk drog deres mobiltelefoner frem under filmen, og lavede bevægelser der kunne antyde at de ville filme filmen …
Men til historien, som er lidt svær at beskrive i korte træk. Men i hvert tilfælde handler det om, at Henry vil prøve at befrie hans far Will Turner fra dødsriget hvor han befinder sig. Til det skal han bruge et trefork, som han lige skal lokalisere først. For at få fat på den, får han brug for Jacks hjælp. Jack er her i filmens start travlt optaget af at røve en bank, sammen med hans gamle kumpaner. En meget stort anlagt kup, som går helt og aldeles galt. Så galt, at hans gamle crew fyrer ham som deres kaptajn. Her i starten af Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales, møder vi også kaptajn Salazar. Han var en spansk piratjæger, som en ung Sparrow for mange år siden, slog ihjel sammen med hele hans besætning. Salazar er nu, sammen hans besætning, en flok halvrådne levende døde … og de er ude på at få hævn over Jack Sparrow!
Der er flere vandvittige over-the-top scener i Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales et par af dem er ovenikøbet rigtigt sjove. Som fx da Jack skal henrettes, det sker jo med jævne mellemrum at han skal det. Han vælger guillotinen, da han mener at den lyder fransk og ufarlig. Da hans gamle besætning vil befri ham for henrettelsen ved hjælp af en kanon, resulterer de i nogle nærdødsoplevelser for den gode Jack. Det er lavet kanonsjovt og med supergod VFX. Der er en håndfuld andre scener hvor VFXen virkelig er brugt med max effekt, og det ser kanonlækkert ud. Der er dog også et par gange, hvor det virker lidt som om at filmfolkende har fået en idé som så bare ikke bliver ført helt til dørs, og det giver et undeligt dødt moment i filmen – som ellers er action fra ende til anden..
Javier Bardem (kaptajn Salazar) er en af mine favoritter, specielt når der skal spilles really bad guy. Vi husker ham som den kolde morder med bolt-pistolen i No Country for old Men og som Bonds kompetente modstander i Skyfall. I disse to film var han virkelig vanvittig. Han er ikke mindre vanvittig i Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales. Blot gør den kraftige brig af make-up og VFX på Salazar-karakteren, at Bardems indre vanvid ikke ikke rigtigt får mulighed for at skinne igennem, hvilket er lidt spild af en sublim skuespiller.
Alle de gode gamle er tilbage i Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales. Kiera Knightly, Orlando Bloom Geoffrey Rush, samt et par nye gode, nemlig Javier Bardem og PaulMcCartney. Nogle af disse er kun med i ganske få sekunder, men de når de lige at få strøet lidt stjenestøv over begivenhederne, uden at tilføje noget væsentligt til handlingen.
Det gode gamle Pirates of the Caribbean-tema. kører igen og igen gennem hele filmen. Den fungerer godt, men jeg synes egentlig godt at den kunne være brugt lidt mere. De levende-døde og halvrådne mennesker, fugle og hajer fra Salazars skib, er lavet supergodt og ser egentlig ikke så rare ud, hvilket så heller ikke er meningen. Instruktørerne på filmen er Joachim Rønning og Esben Sandberg, to nordmænd, hvis meritter jeg absolut intet kendskab har til.
Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales fungerer vel som et meget godt punktum for sagaen om Jack Sparrow. Den er ikke så god som de to første, men dog bedre end fireren. Det virker bestemt ikke som om der er lagt op til endnu et kapitel … men sikre kan vi jo ikke være … jeg hører faktisk netop lige nu i min hørechokoladebolle, at et sjette kapitel pirates-sagaen ER annonceret. Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales får fire stjerner.
Læs mere om Pirates of the Caribbean: Dead Men Tell No Tales på IMDb.
0 kommentarer