Everyone is a suspect

Murder on the Orient Express er lavet en tre-fire gange før. Fx med Albert Finney i 1974 og i 2010 med David Suchet, som med sine 24 år i rollen som Agatha Christies store belgiske detektiv, uden tvivl er den bedste version af Hercule Poirot ever. Fælles for både 1974- og 2017-versionen er, at de begge har et stort udvalg af tidens store filmstjerner med i castet. For mange stjerner kan dog desværre godt fordærve filmen …

Handlingen i Murder on the Orient Express starter i Istanbul hvor Poirot både giver et eksempel på hans pedantiske forhold til størrelsen på hans morgenmadsæg og samtidig løser en sag, ved brug af de små grå og hans snarrådighed. Begge ting er fremstillet på en humoristisk måde, som er med til at give en, en postiv vibe for filmens videre forløb. Well, Poirot skal hjem til England. Han vælger at køre med Orient Ekspressen, så han samtidig kan få slappet lidt af. Ombord på toget, bliver han kort præsenteret for passagerne på første klasse, som på overfladen virker til at være ligefremme personer. Det skal dog hurtigt vise sig at det er de ikke. Toget bevæger sig op i de sneklædte bjerge. Netop som en lavine afsporer lokomotivet, bliver en af passagerne dræbt. Da toget ikke kommer videre før end lokomotivet er blevet bragt flot, bliver Poirot, noget modvilligt, manden der skal opklare drabet …

Vurdering

Murder on the Orient Express er flot filmet, dog ser det ud til at de fleste snelandskaber er computergenrerede. Mange scener i filmen er fotograferet udefra og ind gennem togets gennem vinduer, det giver en flot virkning af noget dobbelttydighed. Og ja, toget er filmens egentlige hovedperson … og den del af filmen virker. Det man savner, er at opleve hvorledes Poirot små grå langsomt men sikkert binder alle de løse tråde sammen, og løser mordmysteriet. Den del af filmen bliver der brugt al for lidt tid på. Man kan måske argumentere, at netop det har vi set før, og at instruktøren (det er også Branagh), har villet gå dybere ind i personerne og deres baggrunde. For mig fjerner det en del af Agatha Christie-magien, som jeg er vild med

En anden ting der bryder en del med Christie-universet, er at Poirot åbenbart, i denne version af Murder on the Orient Express engang har haft en kæreste. Han har et billede af hende i sin pung, og man fornemmer at han har et lettere traumatisk forhold til del af hans fortid. Det er bare så langt fra Poirot, som noget kan være. Det havde været fair nok at lave en (form for en) “kontrafaktisk” udgave af Murder on the Orient Express hvis man havde valgt det. Men på den her måde, virker det bare lidt åndet på mig …

Kenneth Branagh, Michelle Pfeiffer, Johnny Depp, Daisy Ridley, Derek Jacobi, Penélope Cruz, Willem Dafoe, Judi Dench. Ja, der er mange store stjerner med i 2017-versionen af Murder on the Orient Express. Der var dog mindst lige så mange af den tids store stjerner med i 1974-versionen, herunder Albert Finney, Lauren Bacall, Sean Connery, Ingrid Bergman, John Gielgud, Jacqueline Bisset og Anthony Perkins. Ikke alene var 1974 castet mere imponerende, de spillede også bedre mod hinanden.

Konklusion – Murder on the Orient Express

Murder on the Orient Express holder, her i den 117. version … plus/minus, ikke rigtigt hele vejen igennem. Måske jeg bare har set den for mange gange? Måske Suchets geniale version, for kun syv år siden, simpelthen gjort det til for stor en opgave for Branagh at leve op til? Uanset hvad, kan 2017-versionen af Murder on the Orient Express ikke svinge sig op på mere end tre middelmådige stjerner.

Læs mere om Murder on the Orient Express på IMDb.