Rear Window
Seeing isn’t always believing …
Endnu en Hitchcockfilm, denne gang Rear Window, endnu engang i Cinemateket og endnu engang med præsentation og analyse af Donald Spoto. Som altid i Cinemateket var der tale om et glimrende arrangement og en supergod film, faktisk en af Hitchcocks allerbedste, den ligger i top-5 over mesterens værker, og dermed i top-25 over de bedste film ever. Efter at have set Rear Window denne aften, for knap 117. gang, vedbliver den helt klart at ligge i top-5/top-25.
Fotografen L.B. “Jeff” Jefferies” har brækket benet og er bundet til en kørestol i sin lille New Yorker lejlighed. Dagene får han til at gå ved at holde skarpt øje med sine naboers gøren og laden. Om aftenen kommer hans underskønne og (alt for) perfekte kæreste, Lisa, forbi i endnu en ny “creation” fra Paris. De snakker lidt, spiser aftensmaden, som bliver bragt fra Restaurant 21 (en restaurant som vi også støder på i North by Northwest), diskuterer ægteskab, småskændes … hvorefter Lisa tager hjem. Jeff bruger den hede sommernat på at spionere på sine naboer. Pludselig ser han noget ekstraordinært i en lejlighed i den anden ende af gården. En sengeliggende dominerende kvinde skælder ud på sin mand samt håner og griner af ham. Pludselig er er kvinden forsvundet og manden bærer kuffert efter kuffert ned ad trappen og transporterer dem væk! Var det et mord? Ingen tror på ham, hverken Lisa, hans massør eller hans godt ven Lt. Doyle …
Rear Window – noget med “L”
Som så ofte har vi også her at gøre med en kærlighedsfilm, og altså ikke en thriller … denne del af Rear Window er kun et sideplot. Grace Kelly (Lisa) er hovedpersonen, og naturligvis en blondine og blændende smuk og intelligent. Hun snor Jeff om sin lillefinger, hvilket filmens sidste scene er et klart bevis på. Dybest set er filmen en film om en film. Altså James Stewart ser alle beboeren i ejendommen som skuespillere i det lille drama som han brygger sammen fra sin kørestol i hans lille hede lejlighed. At der så rent faktisk er en thriller gemt i filmen er mere en tilfældighed, som naturligvis er med til at drive filmen frem.
Cast & Crew
Rear Windows smukke hovedperson, spilles af Grace Kelly, som nåede at være med i 11 film, før hun blev fyrstinde i Monaco og sidenhen døde alt for tidligt i en trafikulykke, tre dage efter hun var fyldt 53 år. At dø (i ulykker eller af pludseligt opståede hændelser), i en alder af 53 år, synes at være blevet lidt af kedelig trend … siger jeg som runder de 53 år og fem måneder om 7 dage! Anyways, hun var perfekt i rollen som den moderne kvinde, fotomodel, styr på tingene, modig og frisk på at hjælpe Jeff når det galt. James Stewart, som var voldsomt meget ældre en Kelly da filmen blev lavet, fungerer ikke destomindre godt i rollen som den eventyrlystne actionfotograf, hvilket også er grunden til at han sidder i en kørestol fra filmens start … men kun otte uger mere … som bestemt ikke vil giftes med den intet mindre end perfekte Lisa.
Thelma Ritter (Stella) som Jeffs effektive hjemmesygeplejerske der ikke er bange for at servere sin mening, råt for usødet, til Jeff samt Raymond Burr (Lars Thorwald), filmens antagonist, som er kendt fra fx Ironside og Perry Mason, fortjener at blive fremhævet, faktisk sammen med de mange beboere i ejendomme (herunder Miss Lonelyhearts, Miss Torso og Miss Hearing Aid) , som vi aldrig rigtigt møder, men som vi alligevel, ikke mindst via Jeffs fabuleren, føler at at vi kommer til at kende ganske godt,
Alfred Hitchcock er lige så genial en instruktør i denne film, som i alle hans andre mesterværker. Han ved hvad han vil have og han behandler skuespillerne, ikke mindst hans blonde leading lady, Grace Kelly, som får. Her i Rear Window har han, som så ofte før, en kort cameo, som en mand der stiller et ur, i en af lejlighederne som Jeff observerer. Dette indikerer at det er ham (Alfred) er den der styrer tiden, produktionen og skuespillerne. Han var perfektionist, og her lavede han lige i et kort sekund, lidt spas med det faktum.
Billede & Lyd
Utroligt mange ting foregår rundt omkring i ejendommen, som er en noget nær 1-til-1 kopi af 125 W. Ninth St, Greenwich, New York, N.Y. Et ejendomskompleks som her godt tres år senere er forbavsende uændret. Dog valgte Hitchcock at bygge det hele op i Hollywood, da han ville have 100% kontrol over lyssætning etc., så intet af filmen er optaget i New York. En ting man opdager på denne nyrestaurerede kopi i biografen, som er vanskeligt at se på en 65″ UHD-skærm, er de små optrin der finder sted i baggrunden, altså ovre i den anden side af gården, når den primære handling sker i Jeff’s lejlighed. Se godt efter, og du vil næsten med garanti se ting som du ikke har opfanget før, også selv om disse ting er temmeligt slørede. Slutningen, som bliver mere og mere intens, og ender med at blive hjertet-oppe-i-halsen spændende. Igen kan man godt se at filmen fra 1954 og af effekterne ikke lever op til 2019-standard, men det holder nu ganske god alligevel.
Konklusion – Rear Window
Jeg ved det godt, det begynder at blive en smule trivielt, men det her bliver altså den tredje Hitch-film i streg som modtager seks funklende stjerner … jeg kan simplethen ikke give mindre! Se den i Cinemateket, hvis du får muligheden, eller se den i nyeste kopi på et godt TV.
Læs mere om Rear Window på IMDb.
0 kommentarer