The Eagles at Wembley

af | jul 3, 2019 | Koncerter

Først Billy Joel, så The Eagles …

Med The Eagles at Wembley, blev det så anden gang jeg indfandt mig på dette stadium i forrige weekend. Jeg havde ellers droppet at gå ind og se The Eagles i Royal Arena 13 dage tidligere, da jeg mente at de kun havde haft et hit, Hotel California, og at en stor del af deres resterende musik var alt for country & western-præget. Efterfølgende havde jeg kun hørt godt om koncerten i Royal Arena … bl.a. fra min frisør 🙂 Og da Ticketmaster kom med et godt tilbud, som virkede for godt at sige nej til, synes jeg alligevel at de gamle rockmusikere skulle have en chance.

Wembley var næsten lige så fyldt som aftenen før, hvor det jo var Billy Joel er var på menuen. Men stemningen var, så vidt jeg kunne vurdere, sket ikke på samme niveau. Sheryl Crow varmede op fra 18:30 til 19:15. Eller varmede op, er måske så meget sagt, for siden jeg hørte om hende sidst, da hun var forlovet med Lance Armstrong omkring 2005, er der vist ikke sket det helt vilde, rent karrieremæssigt, for hende. Så hun var guld værd for øl/slik/popcorn-sælgerne 🙂 Jeg fik selv forsynet mig i pausen mellem 19:15 og 19:45 hvor Eagles gik på scenen …

The Eagles at Wembley – er det sidste tour?

Af det oprindelige The Eagles fra 1971, er der vist kun to tilbage. Don Henley, som sang lige så godt som han spillede trommer på Hotel California. Han ligner ikke sig selv. Det gør Joe Walsh derimod. Hans meget levende mimik, når han trakterer guitaren, ser stadig ud som den gjorde der i starten af halvfjerdserne. Ud over det, virker både de to og resten af bandet noget trætte. Der er godt nok ikke meget spræl over dem. Aldermæssigt ligger de på niveau med Billy Joel og Elton John, men de virker væsentligt mindre friske. Måske er det stofferne der har taget for hårdt på dem? Der har Elton jo også været, men måske de har haft næsen endnu dybere begravet i det hvide pulver? Jeg ved det ikke, men de virker godt nok noget døde i sværen …

Billede & Lyd

Ligesom ved koncerten med Billy Joel dagen før, var store dele af bagtæppet en stor skærm, som i dette tilfælde overvejende viste livebilleder af band og publikum, men af og til også nogle lettere drømmeagtige, vi bevæger os ud af en landevej-agtige videosnaser. De var der bare, og virkede ikke synderligt spændende lavet. blandet med livebilleder af band og publikum. Storskærmene i siderne viste det samme indhold som bagtæppet. Lyden var ikke voldsomt høj, men manglede, ligesom bandet, lidt saft og kraft.

Konklusion – The Eagles at Wembley

De var ikke totalt elendige, men rigtigt gode var de altså heller ikke. Bevares de kan da stadig spille guitar, mens der ikke er så meget power på Dons trommer mere. Desværre er deres kærlighed til den country & westen-inspirerede musik for stor. Jeg troede faktisk kun at det var i en kortere del af deres karriere, at de havde kastet deres kræfter over den genre. Men efter denne koncert må jeg konstatere at det simpelthen er meget stor del af deres musik der beklageligvis er bundet op på den type musik. En topfed version at Hotel California kunne have reddet noget af deres renomme … den topfede version fik vi ikke. The Eagles at Wembley får tre stjerner.

Læs mere om The Eagles.

 

0 kommentarer

Pin It on Pinterest