EN MODERNE VIKING HAR VI IKKE AT GØRE MED HER …

For tredje gang af tre mulige, efter udløbet af den tredje (og sidste?) coronanedlukningsperiode, havde vi fundet vej til Moviehouse Hellerup. Efter en quick dinner hos Café Rotunden, som ligger lige rundt om hjørnet, og serverer hærderlige burgere, pasta etc., skulle vi denne gang se Vildmænd. Der havde indfundet sig seks andre personer i sal 4, før vi ankom. Lige efter reklamerne og trailerne, netop som filmen begyndte, ankom fire lettere støjende teenagere. De faldt dog ret hurtigt til ro, men de havde svært ved at holde fingrene fra deres debiltelefoner. Det kunne dog have været meget værre, og de var relativt gode til at skrue langt ned for lysstyrken, når en SMS skulle besvares. Men stadigvæk er der godt nok nogle teenagere, både fra Hellerup og Ishøj, der trænger til lidt mere opdragelse … og lidt mindre curling og/eller helikopter!

Jeg er ved at indhente det tabte, så det her bliver, sandsynligvis, en af de sidste korte anmeldelser 😉

INTRO

Vi bliver dumpet midt ind i handlingen, et sted i nærheden af Guddalen. Om det er den ægte Guddal, aner jeg ikke, men det kunne det godt have været. Her finder vi Martin, som er skredet fra konen og sine to døtre. Han er iklædt noget der minder mest af alt om et vikingoutfit. Han har prøvet at løbe både en halvmarathon og en kvartironman. Men han kan stadigvæk ikke finde ind til sit indre jeg … og så vil han i øvrigt skilles.

Lidt derfra kører tre narkotikadealere ind i en elg. Bilen bliver godt molesteret og Musa tror at hans to dealervenner er lige så døde som elgen. Han søger mod nærmeste by. Dog sikrer han sig at han får sportstasken, som er fyldt med skejser, med sig. Efter et stykke tid støder Musa på Martin, og den noget lettere finurlige duo kan påbegynde en temmelig bizar rejse mod det forjætte land, a.k.a. Guddalen, skarpt forfulgt af det noget inkompetente norske lokalpoliti.

… MEN HELT UDEN EVNER ER HAN IKKE

Martin og Musas rejse mod Guddalen er fyldt med farer og skøre overraskelser. Specielt Martins “operation” af Musas ben, der blev voldsomt læderet i sammenstødet med elgen, gør ondt. Og heldigvis bliver fingrerne ikke langt imellem, rent billedemæssigt. Efter at have vandret hundredevis … måske er det kun et par og tyve, kilometer, når de frem til målet for deres rejse. Et mål der ikke viser helt at være det utopi de havde drømt om. Samtidig ankommer Martins kone og døtre til byen, sådan cirka i samme sekund som Musas kumpaner. Så nu er der lagt i ovnen til det helt store showdown 🙂

CAST & CREW

Rasmus Bjerg, er sådan en skuespiller man (jeg) føler at jeg kender rigtigt godt. Men når jeg skimmer listen, er det godt nok ikke mange af de film og serier han har medvirket i jeg har set. Rejsen til Saturn og Flammen og Citronen er de to eneste jeg for alvor husker. Det samme gør sig faktisk gældende for Sofie Gråbøl. Her er det Blinkende Lygter og Forbrydelsen der springer i øjnene. Anyways, sammen med Musa (Zaki Youssef) spiller de godt. Men politimester Øyvind (Bjørn Sundquist) og hans to betjente (Håkon T. Nielsen og Tommy Karlsen) fortjener en særlig cadeau.

Thomas Daneskov, manden i instruktørstolen, hans hidtidige fem film har jeg absolut intet kendskab til, men helt ueffen er han ikke.

BILLEDE & LYD

Hverken klipning eller lyd/musik er ekseptionel i Vildmænd. Jo, der jo lige den gang hvor politimester Øyvind affyrer sit tunge gevær i maven på en af antagonisterne, med brag der i den grad både kan høres, mærkes og føles, både af os som tilskuere, men også af samtlige beboere i Guddalen. Sådan et par “små” overraskelser er der da en håndfuld af i filmen. Og fordi der er så få af dem, virker de faktisk hver gang. Det er lidt af en Mickey Mouse-operation politiet i dalen har gang i, men absolut på den underfundigt fede og pænt voldelige måde.

KONKLUSION

Man sidder ikke og skraldgriner sig gennem Vildmænd, men på den anden side keder man sig hellere ikke under de 101 minutter filmen varer. Nu er der vel, strengt taget ikke tale om en ren komedie, som IMDb skriver, men vel snarere et komediedrama. Så der på ingen måde lagt op til en komedie på niveau med Retfærdighedens Ryttere. Fire absolut fornuftige stjerner bliver det til.

Læs mere om Vildmænd her.