
Doctor Strange
Mister Doctor Strange
I Doctor Strange er Dr. Stephen Strange er en succesfuld neurokirurg i New York. Udover at at han har succes, er han også selvsikker, grænsende til utålelige. Samtidig er han kæreste med byens hotteste kvindelige kirurg, Christine Plamer og så har han også en penthouselejlighed midt på Manhatten. Så alt må siges at køre for Stephen. Stephen har dog også en svaghed for hurtige biler, og en dag kører han galt på bjergvej uden for New York. Uheldet gør at hans hænder bliver så skadede, at han ikke kan fungere som kirurg mere. En skæbne han ikke kan acceptere. I sin jagt på at finde en måde at få sin fulde førlighed i hænderne tilbage, drager han til Kathmandu, da det er kommet ham for øre at der er hjælp at hente i et munkekloster på de egne …
Ikke overraskende finder Strange “noget” i Nepal. Til at begynde med har han problemer med overhovedet at blive lukket ind i klosteret. Da det endelig lykkes ham at få foretræde for The Ancient One, er det hun kan tilbyde ham noget helt andet end Strange havde forestillet sig. For at bleve helbredt skal Strange begive sig ud på en åndelig rejse. Hvilket er svært at acceptere, for Strange er jo en videnskabsmand, og han har absolut intet til overs for astralprojektioner og andre heksekunster. En hurtig demonstration fra The Ancient One, får dog Strange på andre tanker. Men nu vil jeg ikke forgribe handlingens gang, men blot opfordre dig til at skynde dig ind i Imperial og se Doctor Strange!
Når bygningerne i London og New York begynder at blive foldet, minder det om Inception på svampe … og det er absolut ment på den positive måde. Det ser kanonlækkert ud. Meget syret og meget lækkert. Andre scener i filmen leder tanken hen på nogle af de mest visonære scener fra den første Matrix. Absolut ikke ringe. Nu er jeg absolut ikke ekspert på Østens religioner og mysticisme, men lur mig om ikke instruktøreren (Scott Derrickson) har kigget Taoismen lidt i kortene, da han skulle instruere filmen.
Der er masser af humor i Doctor Strange. Ikke af den lårklaskende slags, men af den lettere underspillede slags. Jeg synes faktisk at humoren minder lidt om den type vi ser i Sherlock Holmes … den version med Benedict Cumberbatch. Det er måske ikke vildt overraskende, når Strange jo har netop den eminente Cumberbatch i hovedrollen. En hovedrolle han udfylder til UG med kryds og slange. Der er vel næppe den type af rolle som den mand ikke magter. Well, måske vi ikke kommer til se ham i rollen som førsteelsker eller 007, men ellers 🙂
Mads Mikkelsen fungerer også ganske fint som antagonisten Kaecilius. Den gode Mikkelsen kan godt have en tendens til at overspille, men selvom netop den her rolle næsten ligger op til overspil, holder han sig på måtten. Det er faktisk imponerende! Rachel McAdams, som jeg har været temmelig vild med siden jeg blev opmærksom på hende i Wedding Crashers. Hendes rolle som Stranges kæreste Christine, kan ikke ligefrem betegnes som værende verdens mest krævende. Men ud fra hvad hun har at arbejde med, gør hun det glimrende. Rollen som The Ancient One er ikke just en typisk rolle for Tilda Swinton, men faktisk klarer hun det godt. Nuvel, hun har været med i mange typer af film, herunder en del eventyrfilm, men jeg synes hun er bedst i mere jordbunde film som Burn After Reading og Michael Clayton.
Lyd og billedsiden kan der ikke sættes en finger på i Doctor Strange. Flot lavet uden at det bliver for rodet. De mange “mystiske” sekvenser, så som illustrationen af multiverser (altså flere universer), parallelle dimensioner, tidsparadokser og andre mærkværdigheder, er fantastisk lavet, uden at det kammer over. Imperials Dolby Atmos fungerer som altid perfekt, mens 3D-effekterne endnu engang ikke rigtigt gør hverken fra eller til for oplevelsen. Der er et par continuity-fejl, som jeg særligt observerede i starten af filmen, før CGIen for alvor sætter ind, men ikke noget der spolerer oplevelsen.
Ansporet af filmen havde mig og min biografmakker denne aften, en længere snak om universet, sort huller, konceptet “det uendelige univers” og andre spændene emner. Så om ikke andet fik Doctor Strange da sat sving i vores hjerner. Så udover at være en voldsomt underholdende film, sætter Doctor Strange også de små grå på arbejde og giver noget at snakke om. Og kan en film både være umiddelbart underholdende og sætte en god snak i gang, så må den vel siges at have ramt plet.
Jeg bliver, som jeg vistnok har nævnt en 3-4 gange før, aldrig den store superheltefilmfreak. Men effekterne i Doctor Strange er top-notch, lyden er fænomenal, humoren er ikke alt for one-linerplat og så giver den vandvittige handling på en eller anden obskur måde, ret god mening … samt lidt at tænke over. Doctor Stange kommer lige op på fem stjerner.
Læs mere om Doctor Strange på IMDb.
0 kommentarer