
Allied
Et knald i en sandstorm
Allied starter med at Tintin, ja, Brad ligner sgu den kære tegneseriefigur i den her film, lander med sin faldskærm i Saharas ørken, ikke langt fra Casablanca. Max (Brad Pitt) begiver sig mod Casablanca, hvor han skal møde den franske agent, Marianne (Marion Cotillard). Planen er at de to i fællesskab skal slå den tyske ambassadør i Marokko ihjel. Max bliver installeret i Mariannes lejlighed i Casablanca, hvor de skal forberede attentatet samtidig med at de skal glide umærkeligt ind med den øvrige befolkning i byen. Det lykkes godt. Kun en gang bliver Max spottet af en nazist som tidligere har afhørt ham. Før nazisten kan varsko sine overordnede, lykkes det dog Max at knække nakken på ham. Samtidig lykkes det også for Max og Marianne at blive forelskede.
Men attentatet skal sættes i værk. Så efter næsten 60 minutters forberedelse (altså i film-tid), som primært bliver brugt på at Max og Marianne kommer tættere på hinanden, kommer dagen hvor festen hjemme hos ambassadøren skal afholdes. Afledningseksplosionen detonerer perfekt. Ambassadøren bliver gennemhullet, og under flugten, som går alt for let, bliver et hav af nazier pløkket ned. Det lykkes Max og Marianne at køre ud af Casablanca … og sim-sala-bim, er parret tilbage i London. Er blevet debriefet. Er blevet gift. Er blevet gravide. Men så en dag bliver Max indkaldt til “jobsamtale” hos overkommandoen i City. Her får Max noget info fra sine overordnede, som gør ham vred, mistænksom og determineret. Krigen er ved at være slut, men først nu begynderne problemerne for Max og Marianne …
Allied er lidt for pæn, glittet og tegneserieagtig for min smag. Den store bragende romance, som ikke er så bragende endda, kan jeg såmænd godt leve med, omend jeg synes at det tager for stor en bid af filmens første halvdel. Man savner lidt overraskelser i filmen. Det er ligesom ikke nok, med hensyn til wow’s i Allied, at Max’ søster er åbent-ish lesbisk! Max selv er ekstremt clean-cut, og tilsyneladende en person uden noget der bare smager af skeletter i skabet 🙂 Med hensyn til Marianne og skeletter i skabet, er sagen lidt mere speget … men det kommer du til at bevæge dig ind i biografens mørke, for at få mere at vide om.
Brad Pitt er tilsyneladende blevet yngre på det seneste. Eller måske han bare har fået en overdosis Botox? Glat og udtryksløs ser han i hvert tilfælde ud. Desværre! Jeg troede ellers så småt at Hollywood var begyndt at indse de mange farer, primært af psykologisk karakter, som der er ved at pumpe det skidt ind i fjæset. De burde fx. læse en af e artikler som Tor Nørretranders har skrevet om emnet. Så ville de, hvis de da stadig har nogle fungerende hjerneceller, stoppe den aktivitet øjeblikkeligt. Anyways, de skal nok lære det. Og ja, Pitts skuespil lider under det, thi manden er ikke længere i stand til at udtrykke følelser. Marion Cotillard er absolut skøn at skue, og hun fungerer da også hæderligt som den franske agent med en hemmelighed eller to. Den bedste i castet er måske August Diehl, som spiller den tyske major Hobar med samme autencitet og galskab, som da han spillede de tyske major Hellstrohm i Inglorious Basterds.
Robert Zemeckis, manden bag Back to the Future-trilogien, Forrest Gump og Contact, har i starten af dette årtusinde mistet lidt af det magic touch, som han besad i slutningen af det foregående. Allied er ikke filmen der rigtigt bringer ham tilbage på sporet. Filmen savner i den grad den nerve, der gør at man for alvor lever sig ind i historien og føler noget for personerne i castet. Filmmusikken er fin og stemningsmættet, mens billedsiden ikke byder på noget udover det sædvanlige. Det eneste som jeg ikke synes jeg har set før, er da Max og Marianne for første dyrker sex … det sker i en bil i ørkenen midt i en vild sandstorm. Anderledes, ja! Men er det specielt sexet? Vel egentlig ikke …
Allied er slet ikke dårlig, men den er bare heller ikke rigtig god. Miljøet er alt for pænt, man savner lidt snavs i krogene. Jeg kedede mig sådan set ikke, men var på den anden side heller ikke for alvor spændt på noget tidspunkt. Det hele glider lidt for let ned … som grøn te med acai og gojibær, sødet med at ordentligt skvæt akaciehonning 😛 En spektakulær afslutning bliver vi også snydt for … i det hele taget er handlingen temmelig forudsigelig. Allied får 3 stjerner.
Læs mere om Allied på IMDb.
0 kommentarer