“Alien” wannabe …

Life foregår nogle få hundrede kilometer over jordens overflade på ISS, som den ser ud i en nær fremtid. Vi bliver kastet ind i begivenhederne lige fra starten af. Der er lidt Birdman (or the Unexpected Virtue of Ignorance) over den hektiske kameraføring her i starten af Life, dog med den forskel at både karaktererne, kameraet og derfor tildels også os som publikum, befinder os i vægtløs tilstand. Det medvirker helt klart til at forøge spændingen. Anyways, et ubemandet rumskib har været på Mars og det har har en jordprøve med tilbage mod jorden, som ser ud til at kunne indeholde organisk liv. Som en sikkerhedsventil, er det planen at forskerne på ISS skal undersøge organismen, før end man beslutter sig for hvad der videre skal ske med den.

Med lidt problemer lykkes det at få bjærget organismen og bragt den ind på ISS´ laboratorium. Til at begynde med ligner det blot en en-cellet organisme, som virker som om den er i en slags dvale. Den skarpe forsker Hugh Derry, får dog hurtigt den idé, at det organismen har brug for, er et atmosfære som der var på jorden den gang får nogle hundrede millioner år siden, da livet begyndte her. Som sagt så gjort. Inden længe begynder Calvin, som nogle skolebørn på jorden døber den, at dele sig og vokse … hurtigt. Der er dog stadig ikke så meget liv i den lille nærmest tulipanformede Calvin. Også det problem finder Hugh en “genial” løsning på, og inden længe er der mere liv i Calvin end besætningen på ISS kunne have drømt om … eller ønsket sig!

Selvom Life på ingen måde kan sammenlignes med Alien, som så også er numero uno indenfor genren, så er det temmelig svært ikke at drage paraleller mellem de to film. Som nævnt, så starter det rigtigt godt, men hen ad vejen, så løber det lidt ud i sandet. Det virker lidt som om instruktøren, svenske Daniel Espinosa, som jeg umiddelbart kun kender fra Snabba Cash fra 2010, har fået en god idé, men ikke rigtigt har tænkt det igennem. Det lykkes ham lige akkurat at få filmen til at vare 100 minutter, hvilket så også er nok. Selv om de prøver ihærdigt, er der slet i gys nok i Life, til at det for alvor bliver gyseligt nok. Og Calvin, som udvikler sig fra at være tulipanforment til at blive til et blæspruttelignende væsen, efterhånden som han bliver større, bliver aldrig skræmmende på et niveau der nærmer sig xenomorph’erne fra Alien og dens sequels.

Normalt synes jeg Jake Gyllenhaal er ret cool skuespiller, specielt i en film som Nightcrawler, hvor han spillede den noget bizarre hovedperson, var han eminent. Her i Life er han ret så uinteressant. Ryan Reynolds og svensk-engelske Rebecca Fergusson, er heller ikke rigtigt i deres es. Hiroyuki Sanada og Ariyon Bakare som spiller forskeren Hugh, som jeg ikke umiddelbart kender, fungerer bedre, om end sidstnævnte til tider overspiller for voldsomt. Man kan også sidde men en følelse af af nogle af skuespillerne i castet, smører lidt for meget på deres accenter, i et forsøg på at lyde som om de rent faktisk er fra det land som de forgiver at være fra. Det skal så her retfærdigvis siges, at langt de fleste af skuespillerne rent faktisk er fra de lande, som de også lyder som om. Men alligevel lyder det altså af og til lidt for påtaget … Anywas, jeg tror måske at Calvin i virkeligheden er den bedste i castet 😀

VFX’en og kameraarbejdet i Life er fint nok. Fx tror man langt hen ad vejen på, at besætningen på ISS rent faktisk er vægtløse hele vejen igennem filmen. Calvin er sådan lidt for blob-agtig, til helt at bedømme kvaliteten af, men han (den/det) virker faktisk som den ækle fætter, som det er meningen han skal. Igen, er det den tredje film i træk?, er scoren i Life temmelig god. En del cool 70’er musik er der blevet plads til, med Norman Greenbaums “Spirit in the Sky” som underlægningmusik til end credits’ne som højdepunktet, som gør at man forlader biografen, i en lidt mere opløftet stemning, end filmen egentlig fortjener …

Slutningen på Life, som virker en anelse søgt, hvis vi skal være helt ærlige, lægger i den grad op til en efterfølger … som vi kan jo kalde “Afterlife” :). Om der rent faktisk er tanker om at lave en efterfølger, har jeg ingen meldinger om. Men om vi som publikum så ønsker os en treer, er jo en helt anden snak … Personligt venter jeg i første omgang spændt på Alien: Covenant, som får premiere den 11. maj i år … det er heldigvis lige om lidt ;). Life får 3 fine stjerner.

Læs mere om Life på IMDb.