Dan-Dream
Danmarks Detroit
Dan-Dream blev præsenteret af ejeren af den (vistnok eneste fuldt funktionsdygtige), til kørsel på amerikanske veje, godkendte version af Hope Whisper. Vi fik set vidunderet, som han altså kører rundt i med jævne mellemrum. Han fortalte den rigtige, sådan da, historie om hvad der rent faktisk skete den skæbnesvangre dag, der i Forum i 1983. Og også om hvad der skete bagefter, hvor man prøvede at få bilen solgt til det amerikanske marked. Man skulle bruge 150 mio. til at starte op, men desværre lykkedes det kun at få samlet cirka 100 mio sammen, og dermed døde drømmen om et dansk el-bileventyr og om Danmarks Detroit …
Filmen er meget løseligt baseret på den virkelige historie om Hope Whisper. Det bliver der heller ikke lagt skjul på. Det giver instruktøren Jesper Rofelt mulighed for at lege med karaktererne. Hvilket han da også forsøger. Der er da også et par af figurerne der indledningsvis er sjove og skæve, men ret hurtigt bliver de temmeligt irriterende. Alle, som i ALLE, de sjove-ish ordspil har vi set i traileren, så man skal lede længe for et finde en reel grund til at gå ind og se Dan-Dream, specielt hvis man skal betale fuld pris for den.
Casper Christensen var sjov i Tæskeholdet og underholdende i Husk Lige Tandbørsten. Derefter gik det hurtigt ned ad bakke, og han har ikke lavet noget der har imponeret mig siden da. Faktisk er Casper Christensen og Frank Hvam ikke særligt sjove i Dan-Dream, man bliver i tvivl om hvorvidt de overhovedet forsøger, eller om de er så indbildske at de tror, at deres blotte tilstedeværelse, er nok til at gøre filmen succesfuld? To af dem der forsøger sig med komik i filmen, med moderat succes, er Peter Gantzler og Mia Lyhne. Bortset fra det, er det nogle ret forglemmelige præstationer, som Dan-Dream byder på.
Der er da spøjse indslag i Dan-Dream. Men decideret sjov, bliver filmen aldrig. De værste platheder fra Klovn er pillet ud af filmen, og det er jeg bestemt glad for. Tilbage står vi med en film som hverken er plat eller sjov eller noget som helst andet, faktisk. Der bliver dog affyret et par politisk ukorrekte svinere, og de er rimeligt sjove. Der er blot alt, alt for få af dem.
Filmen er lavet uden noget som helst, som gør den til en filmisk oplevelse. Den er filmet lige ud ad landvejen … en lang og kedelig landevej. Det kan såmænd godt forsvares, hvis filmen kan bære det. Det kan Dan-Dream så ingenlunde. Musikken er også på det jævne, selvom der vist er et par 80’er melodier på sound tracket. Men hvilke, kan jeg ikke lige huske!
Dan-Dream minder heldigvis ikke om Klovn, men desværre gør det den (heller) ikke sjov. Nogle få fnis her og der, kan filmen kaste af sig, og det er så det hele. Jeg var ikke imponeret og begyndte ærlig talt at kede mig hen imod slutningen. Det bedste ved arrangementet i Reprisen i Holte, var helt klart indledningen, det middelmådige glas vin og kigget på bilen efter filmen. Dan-Dream får tre bittesmå stjerner … og den korteste (og mindst inspirerede) anmeldelse fra min hånd, i mands minde 🙂 Der er jo, trods alt, lidt sammenhæng i tingene 😀
Læs mere om Dan-Dream på IMDb.
En hård mand – 🙂
Jeps … men uretfærdig ?