VIA 57 West 

Big Time er en glimrende flue-på-væggen dokumentarfilm som handler om manden bag BIG (Bjarke Ingels Group), arkitekten Bjarke Ingels. Vi følger Bjarke både i København og New York, når han og de andre arkitekter i BIG forsøger at jonglere med kunder, leverandører, investorerer og andre interessenter, samtidig med at de også skal håndtere at hovedkontoret, både i København og New York, skal udvides og flyttes. BIG er på rekordtid blevet et af de mest innovative og anerkendte arkitektfirmaer i verden. Det betyder at BIG må prøve at finde ud af hvorledes de kan begrænse sig, således at de på en eller anden måde kan holde hovedet koldt. Det er svært, fornemmer man, da der er mange store organisationer og firmaer, der gerne vil have BIG involveret i deres nye byggeprojekter. BIG har valgt at primært satse på Skandinavien og USA, men det har dog ikke forhindret at adskillige projekter er undervejs i både Europa og Japan.

Problemet er at Bjarke Ingels, ikke overraskende, er den helt store stjerne i BIG, og derfor forventes det, at han deltager aktivt i udviklingen i diverse projekter rundt omkring i hele verden. Der er enighed om, blandt partnerne i BIG er, at det er en udfordring der skal håndteres. Noget bud hvorledes det skal ske, når Big Time ikke rigtigt at komme med. Det er naturligvis heller ikke meningen med dokumentaren, den skal mere ses som et øjebliksbillede i Bjarke Ingels liv. Dramaet i Big Time opstår, da Bjarke bliver ramt i hovedet af et baseballbat. Det giver ham en voldsomt hovedpine, som leder ham til nogle besøg hos diverse læger og overvejelser om hvad han skal gøre hvis han ikke er i stand til at arbejde med hovedet mere.

Big Time indeholder nogle små mellemsekvenser, som viser nogle, til at begynde med, ubestemmelige grå klatter, der ligesom scrolles igennem. Cirka halvvejs gennem filmen, går det op for os at disse grå klatter er scanninger af Bjarkes hjerne. Så der er en mening med denne galskab. Hvor vild jeg med den idé, har jeg dog ikke helt besluttet mig for. Til denne store fokus på Bjarnes hovedpine, skal også tilføjes en ubehagelig og skinger lyd, som kan høres, når han tilsyneladende har en af sine hovedpineanfald. Nu startede jeg med at skrive at der er tale om en flue-på-væggen dokumentar. Men ved disse hovedpinesekvenser, kommer jeg dog til at spekulere på, om de ikke virker en anelse instruerede og derfor går uden om det egentlige dokumentaristiske? Måske jeg tager fejl. Og det ødelægger på ingen måde den overordnede fornøjelse jeg har ved at se Big Time.

Altså Big Time er mest af alt et øjebliksbillede af Bjarke Ingels liv, krydret med hans egne betragtninger om sin for-, nu og fremtid. En ting man dog fornemmer at han ærger sig lidt over, er at han i en alder af 39 år, hverken har kone eller børn. Noget han allerede som teenager drømte om. Kort efter sin 40-års fødselsdag, finder han dog sin første “rigtige” kæreste, i form af den sydamerikanske arkitekt Ruth Otero, som han så må siges har været ret heldig med at finde!

Udenvejs oplever vi nogle af hans færdige, igangværende og kommende projekter. Lige fra WM-bjerget, 8-tallet og VIA 57 West over Two World Trade Center og Copenhill (håber at damprøgringene kommer til at fungere optimalt) til LEGO Towers. De fleste temmeligt nyskabende og innovative bygninger, som i hvert tilfælde viser at fantasien og kompromisløsheden hos Bjarke Ingels ikke fejler noget. Jeg har kun oplevet to af disse bygningsværker. Efter at have set Big Time, har jeg fået lyst til at opleve dem alle …

Big Time har et godt tempo. Med et fornuftigt skift mellem det dvælende og det lidt kvikkere, når det passer ind i begivenhederne. Og jeg har med det samme booket mig ind til en fremvisning af en af lejelejlighederne i VIA 57 West. Nu vakler jeg kun mellem om jeg skal hoppe på en af de små lejligheder til små USD 4.000 om måneden eller en af penthouselejlighederne til cirka USD 15.000 om måneden 🙂 Jeg blev i hver tilfælde en smule klogere på Bjarke Ingels, både som menneske og arkitekt, så Big Time får fire stjerner.

Læs mere om Big Time på IMDb.