Dunkirk

af | jul 22, 2017 | Film, Oscar

One Week – One Day – One Hour

Dunkirk er umiddelbart ikke en typisk Christopher Nolan-film. Der er ikke noget sci-fi/uforklarligt/mystisk/hjernespindsagtigt ved filmen overhovedet, hvilket der i den grad er i film som Interstellar, Inception og The Prestige. Men at skildre en af anden verdenskrigs mange tragiske episoder, det mestrer en af dette årtusindes bedste instruktører altså også, til noget nær perfektion. Ti spillefilm har Nolan lavet på 20 år. Seks af dem ligger i top 50 på IMDb, og ikke en eneste af dem er faldet helt igennem. Ikke at IMDb indeholder den absolutte nøgle til hvad der skidt og godt, men jeg er i hvert tilfælde overvejende enig med IMDbs liste på det punkt.

Dunkirk starter lige på og hårdt. En gruppe soldater flygter i foråret 1940 gennem Dunkerque, væk fra tyskerne og mod stranden. Kun den unge soldat Tommy slipper gennem krydsilden og ned til havet, hvor tusindevis af allierede soldater allerede befinder sig. Faktisk befinder der sig over 300.000, primært engelske soldater, i området i håb om at kunne finde et skib der kan transportere dem til England. De tyske jagerfly er naturligvis allerede i luftrummet over Dunkerque, og soldaterne på stranden er lette mål. Da flere af de store militære skibe der prøver at evakuere soldaterne fra mole, bliver skudt i sænk af tysken før de har forladt stranden, står englænderne med et problem …

Dunkirk

Vurdering

Musikken har altid spillet en central rolle i Nolans film. Det gør i den grad også i Dunkirk. Musikken, eller lydtapetet, i filmen understøtter handlingen på glimrende vis. Den er pumpende og arbejder sig op i cresendo og tempo, således at ens stressniveau, næsten fysisk, synes at følge soldaternes. Det er effektivt, grænsende til det ubehageligt klaustrofobiske og kvælende. Men det er edderbukme overbevisende lavet.

Det er billedet og lyden der taler i Dunkirk. Dialogen er holdt på et absolut minimum. Det forhindrer dog ikke den altid fantastiske Mark Rylance (Mr. Dawson) i at lave en formidabel præstation, som faderen der sejler en lille båd fra Dover til Dunkirk, for at redde så mange soldater som muligt tilbage til England. Den mand kan, som få andre, med kun få ord formidle flere følelser, end selv det største operadivaer kan. Også de mange unge, relativt ukendte skuespillere, spiller overbevisende. Skal der nævnes en enkelt, der trækker gennemsnittet lidt ned, må det være Kenneth Branagh, som virker lidt træagtig. Men virker han iøvrigt ikke altid sådan?

Actionsekvenserne i Dunkirk virker autentiske. Da filmen stort set er en lang actionscene, er det naturligvis essentielt for filmen at disse sekvenser fungerer max. Eksplosioner, flystyrt og dødsfald virker meget lidt Hollywoodagtige, og mere som det rent faktisk ser ud i virkeligheden … såvidt jeg kan vurdere. Også skuespillernes reaktioner ser ud som jeg mener, at de ville se ud i Dunkirk, der for 77 år siden. Altså ingen overdreven skrigeri og ingen voldsomt oppumpede eksplosioner … det er bare barskt, grimt og ubehageligt. Her er heller ingen helte, blot personer der handler ud fra ordrer eller deres overbevisning. Skurkene, altså tyskerne, møder vi ikke som personer i filmen. De elementer er en medvirkende årsag til, at jeg mener at Dunkirk er en af de bedste film i genren; krigsfilm, der er lavet.

Vi så filmen i Imperial i 70 mm – versionen. Det giver helt sikkert Dunkirk et autentisk, råt og slidt look, som passer perfekt til netop en film som den her. Det er egentligt sjovt, at netop som (næsten) alt i dag bliver optaget digitalt og biograferne har investeret i digitalt udstyr, er der opstået lidt af en modstrøm blandt flere store instruktører, der insisterer på at optage deres film på analogt udstyr, og af og til i det absolut bredeste format. Godt at vi i København har en biograf, der kan magte alle (de fleste) formater.

Som jeg noterede mig i starten af anmeldelsen, er der ikke noget sci-fi/uforklarligt/mystisk/hjernespind i Dunkirk. Nolan har dog ikke kunnet dy sig for at lave lidt tidsfikumdik med de tre parallelle og sammenflettede handlinger i filmen. Det er såmænd ikke så svært at følge med i filmen alligevel, hvis man er med på præmissen. Faktisk synes jeg at det tilføjer filmen lige det ekstra, som gør at filmen bliver endnu mere ubehagelig … Præcis hvordan det er Nolan leger med tiden, må du gå i biografen for at finde ud af!

Konklusion – Dunkirk

Dunkirk varer lige over 100 minutter, hvilket absolut ikke er for meget. Respekt for Nolan for at gå i mod strømmen, som han dog også selv er en del af, og lave en storfilm der varer langt under tre timer. Dunkirk er som nævnt en af de bedste krigsfilm jeg har set til dato, og er meget tæt på at være et mesterværk … derfor får Dunkirk 5 flotte stjerner.

starstarstarstarstarstar empty

Læs mere om Dunkirk på IMDb.

0 kommentarer

Pin It on Pinterest