Kammerat Josephs død

Oven på et af de værste filmår i mands minde, greb jeg, her i 12. time, efter et halmstrå i form af The Death of Stalin … gode skuespillere og et emne som meget vel kunne blive dødsjovt, hvis det blev håndteret på den rigtige måde. Well, for to uger siden sprang jeg med sekunders varsel på The Greatest Showman, hvilket skulle vise sig at være et godt spring. Jeg burde kunne have sagt mig selv, at så heldig er man kun sjældent to gange i træk.

Vi befinder os i Moskva i 1953, kort tid før diktatoren Joseph Stalin afgår ved døden. I den koncertsal hvor filmen begynder er man besatte af tanken om at stille Stalin tilfreds. Lykkes det ikke, risikerer man at ryge i arbejdslejr i Sibirien eller, hvis man er heldig, bliver man henrettet på stedet! Her i starten af filmen er stemingen hektisk, nervøs og sjov … på den dødelige måde. Men føler at man skal til at være vidne til en omgang sort humor af den værste (på den fede måde) skuffe. Men bliver man så også det?

Vurdering

I The Death of Stalin ser vi en mængde normalt glimrende engelske og amerikanske skuespillere, som normalt behersker kulsort humor-genren på bedste vis. Desværre kører både Steve Buscemi, Michael Palin og Jeffrey Tambor i humoristisk tomgang i denne film. Efter en fin start, kommer filmen aldrig rigtigt ud over stepperne. Efter Stalins død, 15 minutter inde i filmen, flader handlingen ud, og der sker ikke rigtigt noget mere, hvilket betyder at de resterende næsten 100 minutter føles meget lange …

Instruktøren, skotske Armando Iannucci, har In the Loop fra 2009 på CV’et. Her havde vi også at gøre med en kulsort komedie, som rent faktisk fungerede. Efter In the Loop har Iannucci primært gjort det i TV-serier, som jeg som udgangspunkt ikke gider at spilde min tid på. Men Iannucci kan, eller kunne, godt skrue en fornuftig film sammen, men ikke denne gang. Faktisk undrer det mig lidt, at man ikke har brugt det faktum at handlingen tager sit udgangpunkt i virkelige begivenheder til mere. Det, sammen med at persongalleriet i filmen, som, så vidt jeg “husker”, også ligner virkelighedens, kunne, mener jeg, have være brugt til meget mere.

Normalt skal det fine skuespil bære denne type film, så der er ikke ofret de vilde summer på locations, fantastisk kameraarbejde, flot lyd og genial klipning. Men der er tilsyneladende ikke ofret penge eller energi på ret meget i den her film, måske de troede at de kunne køre på deres engelske charme, det kunne de ikke, så hele korthuset falder sammen, hvis I spørger mig!

Konklusion – The Death of Stalin

The Death of Stalin holder slet ikke hvad den lover. Bevares der er da masser af kulsort humor i den. Men filmen er gumpetung og en halv times tid for lang, og de ellers normalt glimrende skuespillere er slet ikke i stand til at holde gejsten oppe hos deres publikum. Man sidder måske en to-tre gange og smågriner lidt i skægget, og der er så det. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg i filmens anden halvdel var faretruende tæt på at tage mig en blunder! The Death of Stalin får tre stjerner … og så er filmen absolut ikke blevet forfordelt (i ordets korrekte betydning).

Læs mere om The Death of Stalin på IMDb.