Ortodokse absurditeter …

Alle de religiøse grupperinger jeg kender til, kristne, katolikker, muslimer, scientologer og altså også jødedommen, specielt de mere ortodokse af slagsen, har et temmelig forkvaklet syn på seksualitet. Det samme gælder muligvis også for buddhister, hinduer, sikher og andre … men her stopper mit yderst begrænsede religionskendskab altså. Anyways, de mere ortodokse jøder, som dem vi beskæftiger os med i Disobedience, er i hvert tilfælde så indfedtede i deres obskure religøse univers og deres bizarre indspiste sammenhold, at individet og dennes lykke åbenbart bliver irrelevant 🙁

Ronit er en succesfuld fotograf i New York. Hun lever tilsyneladende det vilde liv med venner, mænd og gang i den. Men hun er ikke lykkelig. Da hendes far, som var rabbiner i London, dør, tager i hun hjem til England for at deltage i begravelsen. Her støder hun uventet på ungdomskæresten Esti, som i mellemtiden er blevet gift med den unge rabbiner Dovid. Selv om Ronit og Esti, godt ved at de leger med ilden, må de hurtigt indse at de ikke kan holde fingerne og læberne fra hinanden. Desværre er nogle af medlemmerne af det jødiske miljø i London der opdager at Ronit og Esti kysser. Disse sladrehanke går både til skolen hvor Esti arbejder samt til hendes mand Dovid. Katten er ude af sækken, det lille lukkede miljø er i oprør … så hvad gør Ronit og Esti nu?

Disobedience – romance og religion  …

Den verden vi bevæger os rundt i Disobedience, den ortodokse, i det her tilfælde, den jødiske version af slagsen, er så langt væk fra noget som jeg nogensinde har haft, eller vil få, et dybere kendskab til. Hertil ligger det alt for langt væk fra noget der bare kommer i nærheden af det acceptable. At noget menneske vil udsætte sig selv, eller lade andre udsætte, for den form for sociale kontrol og/eller mistænksomhed, er helt igennem så ulækkert, at jeg kun vanskeligt kan sætte mig ind det eller fatte et gran af sympati for disse personer. Det viser sig jo også, at, når det kommer til stykket, så er der flere personer i det religøse vanvid, der trods alt alligevel godt kan se at noget er galt … og at de jo alligevel holder af og accepterer Ronit og Esti med det liv de en gang har “valgt” at leve. Men hvorfor det skal være så forkrampet, forknyt og besværligt, det kunne være godt at vide …

Begge de to hovedrolleindehavere,  Rachel Weisz (Ronit Krushka) og Rachel McAdams (Esti Kuperman), spiller med sådan en overbevisning, at man virkelig tror på dem. Men også Alessandro Nivola (Estis mand, Dovid) spiller den både forsmåede og ulykkelige ægtemand med stor indlevelse. Ja, der er vel ikke nogen i det øvrige, og for mig ukendte cast, der falder igennem.

Instruktøren, chilenske Sebastián Lelio, har før lavet film omhandlende besværlige emner. Hans seneste film, Una Mujer Fantástica (En Fantastisk Kvinde) handlede om en transkønnet kvinde, spillet af den transkønnede skuespillerinde Daniela Vega, hvis kæreste bliver dræbt … og hun bliver naturligvis politiets hovedmistænkte. Una Mujer Fantástica vandt Oscaren for årets bedste udenlandske film ved dette års Oscaruddeling. Så den gode Sebastián kan bestemt lave historier, han er med til at skrive de fleste film han laver, men filmiske overflødigshorn har vi ikke med at gøre. Hans kommende film bliver en amerikansk genindspilning af hans spansksprogede film Gloria fra 2013.

Billede og lyd i Disobedience, er ikke noget specielt. Til tider virker klipningen nærmest ubehjælpeligt dårlig … det kunne jeg have gjort bedre i Adobe Premiere Pro 🙂 Jeg er godt klar at klipningen ikke er det vigtigste i denne type film. Men i hvert tilfælde er den i starten, hvor vi følger Ronit vilde New Yorkerliv, nærmest generede dårligt og abrupt klippet. Lyden … tja, der en en masse belastende jødisk sang messen og sang. Hvad der ellers er af musik og lyd … der bliver jeg jer svar skyldig.

Konklusion – Disobedience

Disobedience er en fin lille indie-film, med noget på hjerte og to skønne skuespillerinder i hovedrollerne. Noget filmisk mesterværk er den ikke, men den holder alligevel lige akkurat i 114 minutter på det halvstore lærred i Empire Bio sal 3. Disobedience får fire stjerner.

Læs mere om Disobedience på IMDb.