CHAPTER 1 – 8!

Den første film efter Corona blev så dokumentarfilmen om QT’s film til og med The Hateful Eight. Vi så den i Empire Bio sal 1, sammen med hele to andre publikummer. Så der var ingen problemer med at holde afstandskravene i forhold til Corona denne eftermiddag 😉

QT8: The First Eight gennemgår Tarantinos otte første film temmelig slavisk. Selv om flere af hans favoritskuespillere deltager veloplagt i filmen, er det ikke voldsomt interessant at bevidne. Man sidder blot og venter utålmodigt på, om det næste klip er et af de bedste af QT’s mange geniale scener. Og vi får da også flere af de bedste scener, der er jo ligesom nok at tage af, men ofte er de klippet alt for hårdt (og kort), således at man når ikke rigtigt at nyde klippene.

QT8: THE FIRST EIGHT – OG HVILKEN OTTE …

Selv om de otte film alle ligger i kategorien mesterværker, i hvert tilfælde hvad angår angår Pulp Fiction, Kill Bill (vol 1 og 2), Inglorious Basterds, Django Unchained og The Hateful Eight (de tre øvrige er godt nok også tæt på at være mesterværker), så virker QT8: The First Eight‘s opremsning af filmene, noget charmeforladt. Der bliver ikke bragt noget som helst nyt til torvs, og alle de små “sjove” anekdoter, har vi hørt før. Et par af dem er ovenikøbet blevet berørt i denne blog.

Selv (det indskudte) afsnit omkring Harvey Weinstein, havde man jo set komme. Det virker dog som om at folkene bag dokumentaren virker lidt bange for at brænde nallerne, og derfor virker afsnittet lidt blodfattigt og intetsigende.

Cast & Crew

Alle de skuespillere der medvirker i dokumentaren, har naturligvis medvirket i mindst en af QT’s film. Jeg tror at den der har medvirket i flest, både som stuntwoman og skuespiller, er australske Zoë Bell. Der er næppe nogen der vil påstå at hun er blandt de førende indenfor sit felt, men Tarantino kan noget med at vælge de rette folk til de rette roller i sine film. Og det er så ligemeget om vi snakker Leo DiCaprio eller Lucy Liu … han formår at bringe det bedste frem i sit cast. Her må jeg (igen) fremhæve et af Tarantinos trademarks; de endeløse samtaler, som virker malplacerede og for absurde … indtil de viser sig alligevel at være yderst relevante for fortællingen og fremdriften i filmen. Jeg elsker dem, og kan ikke få nok af dem. “Mer’ af det!”, som Cecilie Uttrup Ludwig ville have sagt 🙂

Billede & Lyd

Som antydet er vidosnaserne i QT8: The First Eight for korte. Det samme gælder musiksnaserne. Det er næsten ikke til at bære når man kun hører 5 sekunder af Hans Zimmers eller Ennio Morricones sprøde filmmusik. Jeg er klar over at det er svært når man pinedød føler at man skal fortælle noget meningsfyldt om samtlige otte film, fra en af verdens klart bedste instruktører. Det ender med hverken rigtigt at bliver hverken fugl eller fisk. Specielt kunne jeg godt have tænkt mig at man havde gjort endnu mere ud af Tarantinos helt utrolige sans for detaljen. Ligesom det gjorde sig gældende for Hitchcock, er ikke en eneste prop eller kameraopsætning tilfældig. Der er taget højde for alt! “Mer af det!” 😉 

Konklusion – The Gentlemen

En af de “sjove” ting ved QT8: The First Eight er når de skuespillere der især i starten af QT’s karriere, sagde nej til en rolle i en af hans første film, bliver omtalt. Der er en og anden skuespiller, hvis karriere ikke spiller helt som han eller hun havde håbet på, der forbander den dag de sagde nej tak til at medvirke i en Tarantionofilm. Smut ind og se dokumentaren for at se hvem jeg blandt andre hentyder til 🙂 Nuvel, jeg havde håbet på lidt mere. Men en dokumentar om QT kan aldrig blive helt ringe. Fire rimelige stjerner bliver det til.

Læs mere om QT: The First Eight på IMDb.